Naboer tæt på Østerild Testcenter er både vrede og skuffede over dagens nyhed. Foto: Foto: Morten Thomsen, Hans Vittarp / Grafik: Lærke Nord, TV MIDTVEST
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De kan se frem til gigamøller som naboer: - Vi giver ikke op endnu

Rigtig mange kan blive berørt af ekstraordinært store vindmøller ved Østerild i Thy.

Fred og fordragelighed.

Det var det, som Martin Thinnesen søgte, da han for et par år siden opdagede et særligt område i Thy - Frøstruplejren, også kaldet Thylejren, i den nordlige del af området.

- Her passer man sig selv. Der bliver ikke hevet ret mange ting ned over hovedet på dig, forklarer Martin Thinnesen, som fandt lejren ved et tilfælde, og nu er ved at bygge og bosætte sig i Thy i stedet for Esbjerg, hvor han kommer fra.

Beboerne er som én stor familie i lejren, hvor naboer bor rigtig tæt, påpeger han og Ranva Larsen, som også til dagligt bor og lever i Frøstruplejren.

Men nu risikerer de to at få endnu et par naboer tæt på - nemlig 450 meter høje gigavindmøller, som skal testes ved Østerild kun få kilometer fra lejren, hvis de sidste vurderinger falder på plads.

- Jeg har lige fundet det, og så tager de det fra mig... det synes jeg ikke om. Jeg synes ikke om, hvis man skal til at fjerne et område, som det her, som har de kvaliteter, i forbindelse med menneskelig udvikling, påpeger han og forklare, at han selv har udviklet sig meget af at opholde sig i Frøstruplejren. 

Det er ikke bare sådan at finde et nyt sted at ligge en lejr, som Frøstruplejren.

- Det vil være forfærdeligt at skulle rive det hele op og starte forfra, siger beboer Ranva Larsen. 

Risikerer at flytte fra hus og hjem

Omkring 100 borgere står til at blive berørt af folketingets ønske, om at vindmøllerne skal testes i Østerild i stedet for på et testcenter ved Vadehavet.

Særligt berørt er også ægteparret Ulla og Erik Lauridsen, hvis ejendom risikerer at blive eksproprieret - altså inddraget af staten - fordi generne fra møllerne kan have helbredsmæssige risici for de nærmeste naboer.

Men fremtiden er endnu usikker - for selvom et flertal i folketinget har besluttet at gå videre med planerne om at udvide testecenteret i Østerild, så er der endnu en del undersøgelser, som skal fastslå om planerne bliver en realitet. 

Så store er møllerne, som kan ende i Østerild. Foto: Grafik: Colourbox + Grafik: Claus Klok, TV MIDTVEST

Det betyder, at der nu skal laves en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af området, som forventes at tage mellem halvandet og to år at lave.

Hele situationen gør Ulla og Erik Lauridsen i Østerild yderst nervøse og usikre på fremtiden. Men mest af alt, gør det Ulla Lauridsen utroligt vred.

- Det er så stort et overgreb på hele naturen heroppe, som ikke bliver til andet end en ødemark med industri. Vindmølleindustrien har sådan et ta’ selv-bord. Når de ønsker noget, så får de det, og så er de fuldstændig ligeglade med, hvem og hvad det kommer til at gå ud over, mener hun.

Ægteparret bor i Hjardemål Klit med udsigt til Østerild Testcenter. Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST

 Mulighed for at blive boende

Politikerne lægger dog op til, at man som beboer i området ved Frøstruplejren også skal have mulighed for fortsat at kunne blive boende.

Det skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Området vil med de nye gigamøller også opleve gener fra støj, men er på nuværende tidspunkt underlagt strengere støjkrav end boliger udenfor lejren.

Derfor lægger politikerne nu op til at sidestille Thylejren med andre ejendomme omkring Østerild Testcenter, så lejrens beboere også får mulighed for at søge dispensation for reglerne - og dermed undgå at flytte.

- Aftalekredsen anser Frøstruplejren som et helt særligt område, hvor den almindelige sondring mellem bymæssig og spredt bebyggelse ikke bør stå i vejen for lejrens fortsatte beståen. Aftalekredsen er derfor enige om, at miljø- og habitatkonsekvensvurderingen åbent skal afdække støjpåvirkningen af Frøstruplejren, og at der skal arbejdes for, at beboelserne i Frøstruplejren i givet fald kan fortsætte, skriver ministeriet.

Men det gør ikke Frøstruplejrens beboer rolige, fortæller Synne-Louise Tomeriksdóttir. Hun har boet i området i 12 år.

- Som beboer i Thylejren er det meget uroopvækkende, og det giver os en bekymring i hverdagen, som ikke er rar at leve med. Stemningen er urolig, men vi er jo klar på at gøre alt, hvad vi kan, for at beholde vores hjem, siger hun. 

Synne-Louise Tomeriksdóttir er bekymret for Thylejrens overlevelse. Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Selvom beboerne her kan se frem til en dispensation for reglerne om støjgener, bekymrer det fortsat.

- Jeg kan ikke gøre mig klog på, hvad dispensationen vil kunne gøre. Men jeg tænker, at støjreglerne er her af en grund, og hvis det har konsekvenser for menneskers helbred, så er det ikke noget, som man bare skal dispensere fra, siger Synne-Louise Tomeriksdóttir.

Hun understreger at beboerne i Thylejren ikke er imod vindmøller eller grøn energi.

- Om noget er vi grønne, det er det, vi kæmper for. Men vi har allerede et testcenter, vi har vindmøller. Thy har nok, Thy har allerede taget imod, siger Synne-Louise Tomeriksdóttir.

Naboer kæmper videre

Ulla Lauridsen er skuffet over beslutningen om, at testcenteret tæt på hendes hjem nu står til udvidelse.

- Jeg er ked af det og vred, men vi giver ikke op endnu, lyder det fra Ulla Lauridsen.

For intet er helt sikkert endnu.

Hun og manden ved ikke, om deres bolig bliver eksproprieret eller ej, såfremt de rekordhøje vindmøller bliver en realitet. Og de ved heller ikke, om de ønsker at blive boende på en dispensation eller ej, hvis dette skulle blive en mulighed.

På lørdag den 3. februar besøger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), området til et borgermøde, og her kommer ægteparret, som beskriver sig selv som "meget aktive i kampen", også til at deltage.

Men ministerens besøg vækker ikke just begejstring hos ægteparret i Thy.

- Han kommer desværre bare for sent. Vi har inviteret ham herop flere gange, men han har ikke svaret. Og så kommer han først nu, hvor beslutningen er truffet. Det er ikke i orden, lyder det fra Ulla Lauridsen.

Også i Thylejren ved Frøstrup kæmper beboerne videre.

- Jeg tror stadig ikke, at konsekvenserne for denne beslutning er nået igennem til politikerne, så det vil vi arbejde videre på, siger Synne-Louise Tomeriksdóttir..

- Vi kan ikke lade os slå ud, vi er bare nødt til at kæmpe videre. 


Niels Lynggaard Sørensen og Ole Poulsen har selv hver deres tejner, som de lægger ud tre dage før, de skal hentes ind. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Fiskere kalder det dyrplageri: - Fjorden er tæppebombet med bøjer

Fra søndag er det igen tilladt at lande hummere, men der har ligget adskillige fælder i fjorden i august.

Nu kan du igen få friskfangede hummere på dit middagsbord. For fra søndag må man igen lande hummere.

Men da fritidsfiskerne Ole Poulsen og Niels Lynggaard Sørensen sejlede ud på Limfjorden torsdag stak den ene bøje efter den anden allerede op fra den næsten flade fjord for at markere, at der var tejner til at fange hummere nogle meter under.

- Det er jo næsten en hel jungle af bøjer. De steder, hvor der er stenrev i fjorden, er der tæppebombet med bøjer, siger Ole Poulsen.

I juli og august er hummerne fredede, men gennem hele august har man kunnet finde hummertejner i fjorden.

Se her, hvordan hummertejnerne virker:

- Jeg har set, at man satte dem 12. august, og de må først ilandbringes første september. Det er 19 dage. Og så kan der jo ske det, at den første september blæser det i 5-6 dage, så man ikke kan komme ud. Det er i min optik dyrplageri, at de skal sidde der så lang tid, siger Ole Poulsen.

Og det er faktisk ikke ulovligt at sætte tejnerne ud og dermed fange hummerne, så længe man ikke henter hummerne ind.

- Det er helt grotesk. De får jo ingen mad, og de begynder at spise hinanden, siger Ole Poulsen.

Se indslaget her:

Der er opbakning at hente hos socialdemokratiets fiskeriordfører, Bjarne Laustsen. Han synes heller ikke, at reglerne giver meget mening.

- Det er fuldstændig tudetosset. Det er det, for det er jo ganske uhensigtsmæssigt, at man begynder at sætte tejnerne ud, før man kan begynde at lande hummerne. Og derfor er det jo et spørgsmål om dyrevelfærd. Vi kan jo ikke have hummerne til at sidde dernede i dagevis eller ugevis, før de kan landes, siger Bjarne Laustsen.

Handler om at få de gode pladser

De to fritidsfiskere har selv en tommelfingerregel om maksimalt at lade tejnerne ligge i tre dage.

- Grådighed kender jo ingen grænse. Jeg tænker, at folk burde opføre sig ordentligt, men de er jo bange for, at de ikke får en ordentlig plads, siger Niels Lynggaard Sørensen, der foruden fritidsfisker også er biolog.

Ifølge de to er der på andre områder regler, der beskytter dyrene bedre. De nævner for eksempel ål, som ikke var fredet, men det var ikke tilladt at bruge redskaberne, som man fangede ålene med.

- Vi arbejder på at få lavet reglen sådan, at du først må sætte tejner ud første september.

Og der er håb forude for en lovændring.

- Vi er på vej med en ny hummerbekendtgørelse, hvor der bliver sammenhæng imellem, når fredningsperioden ophører. Så kan man begynde at sætte tejnerne ud der - og ikke før, siger Bjarne Laustsen.

I følge fiskeriordføreren er bekendtgørelsen allerede sat i søen, og når politikerne har godkendt den, kan den sendes til høring. Det forventes at ske indenfor den næste uges tid.

Målet er, at bekendtgørelsen skal være trådt i kraft til hummersæsonen næste år.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.