Dorethe føler sig syg af stråling fra smartphones og wifi
Dorethe Olsen er flyttet ud på landet for at undgå stråling.
Dorethe Olsen fra Mors får kvalme, hovedpine og trykken for ørerne af de mange trådløse signaler fra blandt andet mobiltelefoner og wifi.
Dorethe Olsen er flyttet til Flade på det nordlige Mors. Langt ude på landet og langt væk fra trådløse signaler og smartphones.
Her er hun flyttet ud, fordi hun oplever at blive syg af den ikke-ioniserende stråling, der kommer fra vores moderne kommunikationsformer.
- Det starter typisk med kvalme, trykken for ørerne og svimmelhed. Bagefter kommer hovedpinen, og jeg får koncentrationsbesvær, fortæller Dorethe Olsen.
Jeg havde sådan en zombie-fornemmelse af, at jeg ikke kunne koncentrere mig.
Dorethe Olsen
Hun er tidligere folkeskolelærer, men måtte stoppe på skolen, fordi de kraftige trådløse netværk på skolen påvirkede hende.
- Jeg kunne komme frisk på arbejde, og så efter en halv time havde jeg kvalme. Jeg havde sådan en zombie-fornemmelse af, at jeg ikke kunne koncentrere mig og fik hovedpine, siger Dorethe Olsen.
Hvad er stråling?
Stråling inddeles grundlæggende i to forskellige former:
- Ioniserende stråling (f.eks. røntgen og gamma)
- Ikke-ioniserende stråling (f.eks. radiobølger, mikrobølger, infrarød og ultraviolet)
- Lavfrekvent stråling (f.eks. lamper og køkkenmaskiner, der er koblet til det almindelige ledningsnet)
- Højfrekvent stråling (f.eks. trådløse kommunikationsformer som smartphones, tablets og wifi)
Dagligdagen bliver udfordret
De helt almindelige gøremål bliver besværliggjort af, at hun ikke kan holde ud at være tæt på de trådløse signaler. Hun har børn i København, men dem har hun ikke besøgt for nyligt, fordi togturene gør hende syg.
- Når du kører i tog, er der så meget stråling, fordi folk sidder med alt deres grej. Og du sidder i en lukket metalkasse, hvor det ikke kan komme ud, siger Dorethe Olsen.
- Den sidste gang, jeg tog toget, sad der en mand ved siden af mig med sin smartphone hele turen. Til sidst kunne jeg bare mærke de der stråler ind i mit hoved. Og jeg blev så dårlig, at jeg var syg i flere dage bagefter.
Også hendes sociale liv bliver påvirket af, at hun skal holde sig væk fra de trådløse signaler.
- Det betyder jo, at jeg ikke bare frit kan færdes og besøge folk. Deltage i det, jeg gerne vil deltage i. Det er begrænsende for mig. Det værste er, at jeg ikke kan besøge min mor på plejehjem eller mine børn i København, siger hun.
Forsøger at beskytte sig
Når Dorethe Olsen forlader sit hjem, har hun altid sit måleinstrument med. På den måde kan hun se, hvor meget ikke-ioniserende stråling, der er i nærheden. Hvis strålingen er for kraftig, forlader hun hurtigst muligt området.
Udover måleren har hun også anskaffet sig tøj med sølvtråde. Når hun køber ind eller kører bil, tager hun en hætte over hovedet og et tørklæde udenpå. For så føler hun sig bedre beskyttet.
- Jeg har haft svært ved at overvinde mig selv til at bruge det. Men nu er jeg begyndt på det. Men de her sølvtråde beskytter mig og slår strålingen tilbage, siger Dorethe Olsen.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende mobiltelefoni
Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler Sundhedsstyrelsen en række enkle forholdsregler, man bør følge for at reducere eksponeringen fra mobiltelefoner:
- Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højtalerfunktionen
- Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale
- Begræns varigheden af samtaler
- Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet
- Begræns samtaler under dårlige sende/modtageforhold (kan ses på displayet) og i transportmidler
- Dæk ikke telefonen til med sølvpapir, specielle covers eller lignende
- Sammenlign telefoners SAR-værdi. Lavere SAR-værdi medfører lavere eksponering
Over 400 føler sig ramt
Dorethe Olsen er ikke den eneste, der oplever, at hun bliver syg af de trådløse signaler. I EHS Foreningen, der er Danmarks forening for elektrohypersensitive eller el-overfølsomme, har de over 400 medlemmer. De seneste to år er over 200 nye kommet til.
- Det er rigtigt, rigtigt alvorligt for de her mennesker. Hvis du først er elektrohypersensitiv, så er du nødt til at gå drastisk til værks. Du kan være nødt til at flytte, få malet væggene med beskyttende maling, kable alle dine elektriske apparater og nogle er endda nødt til at skifte arbejdsplads eller helt stoppe med at arbejde, siger Christina Mellgren, formand for EHS Foreningen.
EHS er endnu ikke en anerkendt diagnose i Danmark. Men det håber foreningen, at det bliver.
- Det er jo en frygtelig virkelighed. Det er meget svært at acceptere, og folk håber, at det skyldes alt muligt andet. Folk bliver så generet, at de ikke kan være nogle steder, siger Christina Mellgren.
Forstår godt, hvis folk er skeptiske
Men kan det nu være rigtigt, at man virkelig kan blive syg af den ikke-ioniserende stråling? Forskellige forskningsresultater har endnu ikke givet en tydelig konklusion på, at det er sundhedsskadeligt.
Dorethe Olsen forstår da også godt, hvis folk er skeptiske, når hun fortæller om sine symptomer.
- Ja, både og. Jeg ved jo godt, at man risikerer at udsætte sig for hån, spot og latterliggørelse. Jeg har gemt mig lidt med det og forsøgt at være så normal som muligt. Men på et tidspunkt må man bare se i øjnene, at det er vigtigt, det her, siger Dorethe Olsen.
Er det ikke bare noget, du bilder dig ind?
- Nej, det er det godt nok ikke! Jeg ville ønske, at det var, for så kunne jeg gøre noget ved det. Men nej, det er det virkelig ikke.
Hun håber, at folk i fremtiden vil være mere opmærksomme og blive mere bevidste om, hvilke trådløse apparater, vi omgiver os med.
- Det her skal vi ikke udsætte os selv og vores børn for mere. Vi skal fjerne det fra børnehaver, vuggestuer, skoler og så videre. Det er børnene, jeg er allermest bekymret for, siger Dorethe Olsen.