Else er for rask til at ligge på sygehuset - men for syg til at være derhjemme
Det presser økonomien i landsdelens kommuner, at stadigt flere sundhedsopgaver lander i kommunerne. Alt tyder på, at der i fremtiden kommer flere opgaver.
- Jeg havde for travlt med at komme fra køkkenet og ind i min stue, fordi jeg kunne høre, at der var noget om de royale i tv'et. Så fik jeg taget et hjørne for hurtigt, fortæller 92-årige Else Irene Kristiansen fra sin midlertidige sengeplads på Thisted Afklaringscenter.
Hun er ved godt mod, selvom den ene arm ligger i slynge og faldet gav en grim forskrækkelse. Hun brækkede flere ribben.
Efter otte dage på sygehuset blev hun udskrevet, selvom hun ikke er klar til at komme hjem. Det er årsagen til, at hun nu ligger på en såkaldt midlertidig sengeplads i sin bopælskommune.
Kommuner tager sig af flere opgaver
Dermed tæller hun med i en statistik, der viser, at der bliver stadig mere brug for midlertidige sengepladser. I Thisted Kommune er antallet af borgere på disse pladser steget med 25 procent siden 2016. Liggetiden er steget med 17 procent, oplyser kommunen.
Antallet af visiterede sygeplejeydelser er steget med 25 procent de seneste to år. Og det kan ikke forklares med, at der bliver flere ældre borgere. Udviklingen presser kommunens økonomi.
- Vi har kun den pose penge, som vi har. Og det er ikke nogen hemmelighed, at vi også i Thisted Kommune er i gang med en spareøvelse. Det bliver kun endnu værre, når vi skal bruge penge på bundne opgaver på sundhedsområdet, siger Torben Overgaard (K), formand for sundhedsudvalget i Thisted Kommune.
Færre sengepladser på hospitalerne
- I dag har vi mange borgere, der tidligere lå på de medicinske afdelinger. Før i tiden fik folk tid til at komme sig, hvis de for eksempel var faldet og havde brækket noget. Sådan er det ikke i dag, fortæller Lone Saaby, leder af Thisted Afklaringscenter.
Ser man på udviklingen, kan man se, at mens der er blevet færre sengepladser på landets hospitaler de seneste ti år. Så er antallet af midlertidige sengepladser i landets kommuner steget i den samme periode.
Mellem 2008 og 2021 er den gennemsnitlige indlæggelsestid for borgere over 65 år halveret, det viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
- Hvis det så var sådan, at borgerne var helt friske og sprang ud af sengen og kunne klare sig selv, så var det jo ikke et problem. Men der er sket det, at borgere der før lå på langtidsmedicinske afdelinger i dag ligger ude i kommunerne. Og vi har hverken fået medarbejdere eller penge til det. Og så skal vi finde pengene, i de budgetter vi har, og de er i forvejen er rigtigt pressede, fortæller Sisse Marie Welling, formand i KL's Sundheds- og Ældreudvalg (SF).
KL har i flere år forsøgt at råbe politikerne på Christiansborg op. Indtil videre uden held.
- Siden Lars Løkke Rasmussen lavede den sidste kommunalreform i 2007, har vi sagt det til skiftende regeringer, siger hun.
Må spare andre steder
Det betyder, at det i dag er med til at presse kommunerne. Blandt andet i Ikast-Brande Kommune.
- Vi skal jo finde pengene andre steder. Dem der er syge og som kommer fra sygehusene, de står langt fremme i køen. Og så skal kommunen jo prioritere, om det er børnehaver eller cykelstier, der skal spares på. For vi har kun de penge, vi har. Så hvis man ikke ser i øjnene, at der skal ressourcer til det her, så forsvinder pengene fra den øvrige velfærd, fortæller Henrik Engedahl, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Ikast-Brande Kommune (V).
Udviklingen går mod det nære
- Hvis vi ser over en 20-årig periode. Så er vi gået fra at have cirka 10.000 sygehuslæger til cirka 20.000 sygehuslæger. Og forestillingen om, at vi bare kan blive ved med at doble på sygehusene er ikke realistisk, og jeg tror heller ikke, at det er hensigtsmæssigt for de opgaver, der skal løses. Så arbejdet med at få løst flere sundhedsopgaver lokalt - den vil fortsætte.
Sådan lyder analysen fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Han er medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, der til foråret kommer med et bud på, hvordan Danmark får et bedre og mere nært sundhedsvæsen.
Ligesom i Thisted har man også midlertidige sengepladser. Men man oplever også, at der er et stigende pres på behandlinger af patienter, der er udskrevet fra et hospital, men kan bo i ejet hjem.
- Vi har cirka 1000 forskellige sundhedsydelser om måneden her på stedet. Det er 30 procent af vores ydelser, som foregår i en klinik som denne, fortæller Kirsten Vinther Kofod Løgsted, Sundheds- og Ældrechef i Ikast Brande Kommune.
Stedet hun henviser til hedder Sundhedscenter Frisenborgparken.
Behandling lokalt
En af de borgere der kommer her hedder Niels Kristian Bisgaard. Han har fået behandling på sygehuset i Viborg, men den efterfølgende sårpleje bliver udført på centret i Ikast.
- Men de har hele tiden kontakt med Viborg, og de tager billeder af det de laver og sender dem til Viborg, siger han.
Stigende udgifter i mange kommuner
Det er ikke kun i Ikast-Brande og i Thisted Kommune, at man oplever stigende sundhedsudgifter.
I Lemvig Kommune er udgiften til hjemmesygeplejen steget med 2,8 mio. kroner fra 2013 til 2022.
I Struer Kommune er der planer om at etablere flere aflastningspladser. Kommunen er i år 1 mio. kroner over budget på området.
KL spurgte i 2022 hvordan landets kommuner oplever udviklingen. 98 procent svarede, at de oplever patienter bliver udskrevet tidligere.
I en rundspørge fra 2021 svarede kommunerne derudover, at de i høj grad løser opgaver, der før blev udført på sygehusene.
For ham giver det god mening, at han ikke hver gang skal tage hele turen til Viborg, fordi meget kan klares i Ikast. Og det er kommunen sådan set enig med ham i.
- Jeg synes det nære sundhedsvæsen er en god ting. Når man er færdig med den specialiserede behandling, så er det fint at være i sit nærområde. Men jeg synes, vi er nødt til at indse, at vi må kigge på økonomien. Opgaverne vi løser er blevet mere komplekse og dermed også dyrere, siger Henrik Engedahl, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Ikast-Brande Kommune (V).
- Vi oplever det ganske enkelt ved, at det tager mere tid. Og det er jo vigtigt, at folk der fejler noget alvorligt bliver godt beskrevet. Og vi ved, at sådan noget som at opbygge en ny journal tager tre timer, fortæller Kirsten Vinther Kofod Løgsted, Sundheds- og Ældrechefen i Ikast-Brande Kommune.