Endnu en spiller forlader Thisted
Foto: Nicklas Tägtström Møller, TV MIDTVEST
Jeff Mensah til Thisted FC
Jeff Mensah vender tilbage til Viborg. Han blev hentet til Thisted i vinteren 2017 og har været en af holdets profiler.
Fredag var det Mikkel Agger, der sagde farvel til Thisted. Lørdag er det så Jeff Mensah, skriver Nordjyske.dk.
Andre klubber har for alvor fået øjnene op for de talentfulde spillere i den nordvestjyske blå-hvide klub, som har overrasket mange med at overvintre på en anden plads i NordicBetLigaen.
Jeff Mensah kom til Thisted i 2017, hvor han var med til at sikre klubben oprykning til 1. division. Nu tager han retur til Viborg, hvor 25-årige Mensah tidligere har spillet 102 kampe for VFF og glæder sig til at vende tilbage.
- Det er dejligt. VFF er min klub, og det bliver stort at komme tilbage. Jeg har været ude i et par år og er blevet modnet som både menneske og spiller, og nu glæder jeg mig til at blive en del af klubben igen, udtaler Jeff Mensah om klubskiftet.
Forboldtrøjen skifter fra sommeren 2018 fra blå til grøn, og den grønne skal han beholde på til slutningen af 2020.
Også Sead Gavranovic forlader Thisted. Han vender tilbage til Jammerbugt FC.
Flere artikler fra TV MIDTVEST