Et nyt år er lig med nye tider for fiskerne. Men ikke den positive af slagsen.

For fra årsskiftet er nye kvoter trådt i kraft, og det betyder, at torskekvoten eksempelvis er beskåret med 50 procent.

Det gør ondt i det nordvestjyske, hvor 80 procent af alle danskfangede fisk lander.

- Det er dælme skidt, for det betyder jo selvfølgelig en stor nedgang i omsætningen, siger skipper John Christensen fra Holstebro.

Han har lige investeret knap 100 milioner kroner i et nyt skib i Thyborøn, som han fik for tre måneder siden.

- Problemet er jo, at det stopper os i det, vi egentlig har investeret i. Vi har investeret mange penge i at købe de her kvoter, så det er rigtig hårdt for erhvervet, og det er også urimeligt overfor bankerne, som låner os pengene. Lige pludselig står vi bare med det halve, men den hele gæld, siger han.

Reduktion på 70 procent

Sidste år blev torskekvoten beskåret med 32 procent.

I år var der først lagt op til en reduktion på 70 procent, som var de biologiske anbefalinger - noget som Danmarks Naturfredningsforening bakkede mere op om end de 50 procent, som reduktionen endte på.

- Fiskeriet har været ubæredygtigt i så mange år, at bestandene er presset så meget i knæ, så man nu bliver nødt til at reducere kvoterne. Det er min opgave at sørge for, at de bliver genopbygget, og det gør vi ikke for at genere fiskerne, men for naturen, siger formand Maria Reumert Gjerding.

Fiskerne frygter, at de nye kvoter vil betyde færre arbejdspladser for de i alt 4.600 ansatte i fiskeriet omkring Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm.

I har jo ikke fisket torskekvoten op de seneste par år, så hvad er problemet i, at man skærer lidt i den?

- Ja det kan du sige, men når man først skærer 32 procent og så 50 procent, så begynder det virkelig at gøre ondt. Jeg ved ikke, hvordan du vil have det, hvis du bliver sat 50 procent ned i løn, for det er det, vi snakker om, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening.

Ændrer fiskerimønster

Når fiskerne kun må fange halvt så mange torsk som sidste år, vil det ifølge Danmarks Fiskeriforening betyde et tab på 250 millioner kroner.

En del af tabet lander altså blandt andet hos John Christensen i Thyborøn.

- Det kan være, det er 100 tons torsk, vi har mindre eller måske mere end det i 2020, og det er ikke bare de tre millioner kroner, de 100 tons torsk koster. Det er også alt det andet, som vi ikke får fanget, fordi vi skulle have brugt torsken som bifangst, siger han.

For John Christensen og hans besætning betyder de nye kvoter en ny hverdag.

- Vi går ud og ændrer fiskerimønster, så det er klart, at hver krone, som hvert kilo fisk, vi skal fange, bliver dyrere at få hentet hjem, fordi vi er ude og skal fange nogle ukvoterede arter, og det kan være sådan noget som kulmule.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening har dansk fiskeri en årlig omsætning på 3,2 millarder kroner.