jan_brusgaard_graenser_0. Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST
Opdateret: 28. december 2021
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fuldt hus nytårsaften: Sommerhusudlejer forventer udsolgt på årets sidste dag

Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Jan Brusgaard er indehaver af Feriepartner Thy.

Selvom de tyske turister annullerer deres bookinger, så overtager danskerne sommerhusene lynhurtigt.

Når vi den 31. december kan fejre nytår, så kan Jan Brusgaard, der er indehaver af Feriepartner Thy, roligt købe en ekstra flaske champagne.

Sommerhusudlejningen har nemlig en af de bedste vintre nogensinde og forventer, at alle huse er besat, når vi går ind i 2022.

- Vi oplever, at hvis vi frigiver et hus, så er det booket et par timer efter, så det er rigtig skønt. Vi har nogle ledige huse endnu, men jeg forventer at melde alt udsolgt til nytår, fortæller Jan Brusgaard.

Og det er altså ikke normalt for Feriepartner Thy.

- Vi plejer ikke at have helt udsolgt. Vi plejer at have lidt ledigt, så det er udsædvanligt, at vi har helt udsolgt. Sidste år havde vi mellem 80 og 90 procent huse udlejet mod 100 procent i år. Det gør absolut en forskel, siger Jan Brusgaard.

Tyskere melder fra - danskerne tager over

For næsten en uge siden blev det meldt ud, at ikke-vaccinerede personer, der rejser fra Danmark til Tyskland, skal gå i ti dages karantæne. Det har fået mange tyske turister til at aflyse nytårsfesten i Thy.

Sidste år havde vi mellem 80 og 90 procent huse udlejet mod 100 procent i år.

-Jan Brusgaard, Indehaver, Feriepartner THY

Men de nu ledige sommerhuse har danske familier og par nærmest stået i kø for at overtage.

- Jeg tror bestemt, at det har noget med corona at gøre. Mange kan ikke tage på oversøisk rejse, og så er et sommerhusophold et godt alternativ. Man kommer ud og får noget frisk luft, får set noget natur, og får et godt sted at fejre nytår. Så en sommerhustur er oplagt, fortæller indehaveren af Feriepartner Thy.

De mange bookinger varmer i den kolde vintertid for Jan Brusgaard, der på trods af corona ikke har haft meget at surmule over. Indehaverens erhverv er nemlig et af de få, der har blomstret under pandemien.

- Vi kan ikke glæde os over corona, men for vores branche har det været godt undtagen under enkelte nedlukninger. Ser man bort fra dem, har sommerhuset jo være en oplagt feriemulighed, og det har vi nydt godt af, siger sommerhusudlejeren.

Jan Brusgaard fortæller, at danskerne snart skal begynde at kigge på sommerhuse for næste, hvis de gerne vil holde ferie i Danmark. Allerede nu har Feriepartner mange bookinger for 2022.


Færgepassagerer venter. Foto:

Luna må vente i syv timer: Færge kan ikke sejle ud på grund af vejr

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Færgen skulle være sejlet klokken 8, men står nu først til at sejle klokken 15.

For Luna Lind skulle fredagen være gået med en kort tur til Larvik i Norge, hvor de skal på skiferie, men nu er udsigterne pludselig blevet en del længere end forventet.

Turen dertil går nemlig med Color Line fra Hirtshals Havn, som skulle være sejlet fra havnen klokken 8 i morges, men klokken 12 er færgen fortsat ikke sejlet, og det gør den heller ikke de næste tre timer.

- Vi er jo lidt bekymrede. Kommer vi ikke afsted klokken 15, hvornår lægger vi så til i Larvik? Mange har en lang køretur, når vi kommer af, siger Luna Lind til TV 2.

Blæser for meget

Det skyldes vejret, som besværliggør turen ud på åbent hav. På grund af vinden kan færgen ikke sejle ud. Men den besked fik Luna Lind og de andre passagerer først en halv time efter færgen skulle være sejlet.

- Jeg tror, at folk er blevet lidt lettede over at få en mulig tidshorisont, indtil da kunne jeg godt mærke en frustration. Men jeg synes, at folk tager det rigtig pænt – personalet er gode til at hjælpe til, fortæller hun.

Personale beskæftiger passagerer

I mellemtiden er passagererne fanget på færgen, da de er blevet informerede om, at det ikke er muligt at afboarde dem igen.

Ifølge Luna Lind har personalet på færgen forsøgt at arrangere skattejagter og holde passagererne beskæftiget indtil, de formentlig kan sejle klokken 15.

Luna Lind fortæller, at færgen er 'rimelig fyldt'.


Fodboldcenter. Foto: DBU, fodboldbilleder.dk

Aalborg får nyt fodboldcenter: - En rigtig god investering i fremtiden

Foto: DBU, fodboldbilleder.dk

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg er en af ni byer, der bliver en del af DBU-projektet 'Hele Danmarks Klubhus'.

Med 200 millioner kroner i ryggen fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 20 millioner kroner fra Dansk Boldspil-Union (DBU) bliver projektet 'Hele Danmarks Klubhus' skudt i gang.

Og det får også betydning for Nordjylland.

Aalborg er nemlig en af de ni byer, der er med i projektet, som nu får et nyt DBU-fodboldcenter. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg er enormt glad og taknemmelig for, at DBU har valgt Aalborg som nordjysk samlingssted for et nyt DBU-fodboldcenter. Aalborgs fodboldhjerte vil vokse sig større og stærkere med en udvidelse på Hornevej i Aalborg Øst, hvor også AaB af 1885 hører til, siger Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S) og fortsætter:

- Med et nyt fodboldcenter forener vi en stærk historie med et fremtidigt fællesskab på tværs af klubber, skoler og lokalsamfund i hele Nordjylland. Jeg håber, at byrådet giver fuld opbakning til den videre politiske proces, da jeg ser det som en rigtig god investering i fremtiden.

'Nytænkende og spændende'

Ud over Aalborg har DBU godkendt placeringer i Holstebro, Silkeborg, Vejen, Odense, Nykøbing Falster, Høje Taastrup, København og Rønne.

- Jeg er overbevist om, at et nyt fodboldcenter i Aalborg vil blive en nytænkende og spændende idrætsfacilitet for hele regionen, som vil give oplevelser og fællesskaber for mange børn og unge med særligt fokus på det legende og kreative, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune.

De ni udvalgte kommuner kommer til at spille en central rolle i projektet ved at stille arealer til rådighed og skal også bidrage til drift og vedligehold.


Nestlé. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Havde tilbagekaldt modermælkserstatning på hylderne: Får bøde på 40.000 kroner

Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter Nestlé tilbagekaldte modermælkserstatning, har købmanden ikke fået fjernet alle produkterne fra hylderne.

Den lokale Rema 1000 i Brovst er blevet tildelt en bøde på 40.000 kroner, efter fødevarestyrelsen kunne konstatere, at butikken havde 12 styks modermælkserstatning under navnet 'Nan Sensilac 1', som kort forinden var blevet tilbagekaldt, stående på hylderne.

Virksomheden havde i forbindelse med tilbagetrækningen fået besked 6. januar 2026 om, at man skulle destruere modermælkserstatningsproduktet, men ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapport, så havde den lokale Rema 1000 noteret i deres egenkontrol, at de ikke havde haft det tilbagetrukne produkt på lager eller i butikken.

Det viste sig dog ikke at være sandheden, da Fødevarestyrelsen på baggrund af en anonym henvendelse udførte sin kontrol 27. januar 2026.

Tilbagekaldelser kom første gang i december

Udover de tilbagekaldte produkter, oplyser Fødevarestyrelsen, at der ikke var nogle anmærkninger på butikkens øvrige hygiejne.

- Det er meget beklageligt, der er desværre sket en menneskelig fejl, så det var på hylden. Købmanden er naturligvis ked af hændelsen og har gennemgået sine procedurer, oplyser Jonas Schrøder, der er kommunikationsdirektør for Rema1000 i et skriftligt svar til TV2 Nord.

Det var allerede i december 2025, at Nestlé tilbagekaldte modermælkserstatning for første gang og har gjort det flere gange siden. Senest blev produkter tilbagekaldt 3. februar.

I starten af december opdagede Nestlé bakterien bacillus cereus på en fabrik i Holland, og kort efter standsede fødevaregiganten sin produktion og tilbagekaldte en historisk mængde modermælkserstatning, hvilket har givet tomme hylder i de danske supermarkeder.

Sagen trækker potentielt tråde til flere alvorlige sygdomstilfælde, ligesom de franske myndigheder er ved at undersøge, om det kan kobles til to spædbørns død.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.