Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Giga-vindmøller kan true lille kirke: Biskop efterlyser klart svar

Foto: Lars Lauridsen / TV MIDTVEST

Hjardemål Klit Kirke blev indviet i 1895.

Hvis der kommer nye testmøller ved Østerild, skal myndighederne tage stilling til, om Hjardemål Klit Kirke kan fortsætte som kirke.

Kan man forestille sig, at staten eksproprierer en kirke eller sætter begrænsninger for, hvornår og hvordan den må bruges?

Det usædvanlige spørgsmål er aktuelt i Thisted Kommune, efter et flertal af folketingspolitikerne har besluttet at undersøge, om der kan rejses to nye vindmøller på op til 450 meter nord for det eksisterende vindmølle-testcenter i Østerild.

Den lille Hjardemål Klit Kirke ligger netop få hundrede meter nord fra testcentret, og det fremgår af et bilag fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at man skal tage stilling til, om ”Hjardemål Klit Kirke fra 1895 fortsat kan anvendes som kirke”.

Præcist hvad den formulering betyder, har TV MIDTVEST forgæves forsøgt at få uddybet i både styrelsen og kirkeministeriet.

Biskoppen i Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen, er heller ikke i stand til at besvare spørgsmålet.

- Vi ved det simpelthen ikke, men vi går da ud fra, at det betyder et eller andet, at brugen af kirken skal vurderes. Vi har et klart ønske om, at kirken kan bruges til det, den er opført til - gudstjenester og handlinger, siger biskoppen.

Foto: Lars Lauridsen / TV MIDTVEST

Usikkerheden for kirken i Hjardemål Klit opstod, da et flertal på Christiansborg i oktober besluttede at undersøge flere mulige placeringer af et tredje nationalt testcenter for store vindmøller.

Konkret skal det undersøges, om der kan placeres møller på op til 450 meter ved Borris Skydeterræn øst for Skjern eller nord for testcentret i Østerild.

Begge steder vil et testcenter betyde, at flere boliger skal fjernes - men i Thisted Kommune kan det altså også få konsekvenser for kirken i Hjardemål Klit.

- Det er et spændingsfelt mellem den grønne omstilling og en varetagelse af kulturarven, siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.

Kæmper for at bevare den

Da et testcenter skal vedtages ved lov, har kirken ingen vetoret, men Aalborg Stift har sendt et foreløbigt høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen for at bevare en aktiv kirke, hvis møllerne kommer.

- Kirken og kirkegården betyder rigtigt meget for de lokale. Og det har vi et ansvar for at tage vare på.

- Kunne man forestille sig en situation, hvor kirken får lov til at blive stående, men ikke må bruges?

- Det kan man godt, men så må man også sige, at den har ændret karakter. Kirken er et hus, der skal bruges. Samtidig har de personer, der har fået en begravelsesplads derude, haft en forventning om, at der var en kirke i brug, siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.

Kent Klemmensen er døbt i Hjardemål Klit Kirke og flere af hans familiemedlemmer er begravet på kirkegården. Foto: Lars Lauridsen / TV MIDTVEST

Kent Klemmensen er en af dem, der har et specielt forhold til Hjardemål Klit Kirke.

Han er døbt i kirken, ligesom hans mor og andre familiemedlemmer er begravet på kirkegården. Han er ikke glad for, der nu er usikkerhed om kirkens fremtid.

- Det er ikke særligt behageligt. Værste konsekvens kan være, at de skal rive kirken ned og grave folk op og flytte dem. Men jeg ved ikke, om man ikke har et notat om, at gravfreden trods alt stadig har en betydning.

Minister stiller ikke op

Klemmensen beder til, at der slet ikke kommer flere vindmøller i området. Men skulle det ske, mener han godt, at man kan bevare en aktiv kirke.

Han peger på, at Børsmose Kirke ligger ved det militære øvelsesterræn i Oksbøl - og at kirken fik lov til at blive liggende og stadig er aktiv, selv om området rundt omkring blev eksproprieret i 1968.

TV MIDTVEST ville gerne have interviewet kirke- og landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) om sagen, men hun har ikke haft mulighed for at stille op.

Ministeriet skriver i et skriftligt svar, at det er for tidligt at gå specifikt ind i, hvad det vil betyde for Hjardemål Klit Kirke, hvis testmøllerne placeres i Østerild, fordi "der stadig alene er tale om en screening af arealet ved Østerild ud fra faglige kriterier".

Sognepræsten i Hjardemål Klit Kirke, Steffen Bang, og kirkens menighedsråd har ikke ønsket at udtale sig.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.