Hærværk mod valgbanner – flammerne har efterladt sodmærker på husmur

En byrådskandidat i Thisted er chokeret over, at nogen har sat ild til hans banner. Der kunne være gået ild i bygningen, siger han.

Peter Larsen (V) troede ikke sine egne ører, da han mandag aften fik et opkald fra politiet.

Han stiller op til kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune, og i den forbindelse har han hængt et stort banner op på en bygning med lejligheder i Thisted, som han selv ejer.

Men politiet kunne fortælle ham, at ukendte gerningsmænd havde sat ild til banneret.

- Jeg målløs over det. Når der er noget, der hænger på en bygning, så er der risiko for, at det kan antænde bygningen, siger han.

Lokalpolitikeren har ingen anelse om, hvem der har sat ild til banneret. Han har i alt fire bannere hængende rundt om i byen. Tre af dem hænger på bygninger, som han selv ejer, mens det sidste hænger på en virksomhedsbygning.

Han har efter lange overvejelser og samtale politiet besluttet sig for at lade de resterende bannerne hænge. Nu håber han bare, at det ikke gentager sig, forklarer han.

- Tegner de overskæg på min valgplakat, så fred være med det. Men at sætte ild til et banner, der hænger på en husmur, er for meget, slår han fast.


Kommunalvalg

Ulla Vestergaard analyse wormslev

play Vil Ulla forsøge at vinde borgmesterstolen tilbage?

Arne boelt analyse wormslev

play Arne Boelts appetit på politik er intakt

ulla astman analyse wormslev

play Det vil ikke overraske, hvis Ulla stopper før tid

kaarsten nielsen analyse wormslev

play Karstens fire år som borgmester på Kattegat-øen går ind i historien

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland