Mange hundeejere kigger ind i flere måneder med kolde og mørke gåture sammen med deres firbenede kumpanere.

Men det kan være farligere end man lige går og tror.

Det får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordre hundeejere i hele landet – til at huske reflekser og lys for at øge synligheden og undgå ulykker for menneskets bedste ven.

- Det er vigtigt at sørge for at have reflekser eller lys på sin hund, når man går tur med den i skumring og efter mørkets frembrud. Det kan være reflekshalsbånd, reflekssnor, eller en lygte. Hunde er fysisk meget tættere på jorden end mennesker er, og de er derfor svære at se for bilisterne, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse. 

Og han understreger vigtigheden af synligheden.

- Hunde er tæt på jorden og svære at se for bilister. Reflekshalsbånd, lygter og reflekssnore kan være livsvigtige, især i de mørke timer, fortæller han.

Flere hunde påkøres om vinteren

Ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at der er behov for ekstra synlighed om vinteren. I 2023 fik vagtcentralen 177 opkald om påkørte hunde. 40 procent af påkørslerne ligger fra oktober til januar. Tallet er formentlig højere, da dette kun er de påkørsler som der ringes til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om. 

- En god refleks kan være afgørende for vores hundes liv. Der ses en tydelig stigning i sager med påkørte hunde, når vi skifter til vintertid, og det kan skyldes, at hundene nu luftes i mørke, siger Jens Jokumsen.

Det er vigtigt med reflekser på halsbåndet, men selve snoren er mindst lige så vigtig. Hvis hunden er meget lille eller har en meget stor pels, kan det være svært at se et halsbånd. Her kan en lygte også gøre en stor forskel.

Nordjyllands Beredskab er fredag i aktion i Hobro, efter der er sket et større udslip af olie.

- Vi er blevet kaldt ud til en større forurening, et større udslip af ukendt art hernede på fjorden, som er drevet ind på kysten, lyder det fra indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Per Hansen.

- Vi har prøvet at samle det op med en strømpe nede i havnebassinet.

Olieudslippet er sket ved lystbådehavnen i Hobro, og udslippet beskrives af indsatslederen som 'en tynd oliefilm fordelt over et større område'.

- Det er et par hundrede meter, det drejer sig om, siger Per Hansen.

- Vi ved desværre ikke, hvor det kommer fra, og vi har desværre ikke mulighed for at kunne lokalisere spildets oprindelsessted, men vi kan konstatere, at det ikke breder sig mere.

Nu kommer arbejdet til at forløbe natten over for at få olien op af havnen.

- Vi har som sagt lagt en pølse ned i havnebassinet, og den ligger dernede til i morgen og samler det her oliespild op, og den (pølsen, red.) kommer nogen og samler op i morgen, slutter indsatslederen Per Hansen fra Nordjyllands Beredskab.

Heller ikke Nordjyllands Politi ved endnu hvor, olieudslippet stammer fra, men det bliver undersøgt, lyder det.

Det ene dokument efter det andet om jordforureningssagen hos Kingo Recycling på Mors ruller ned over skærmen på Frans Mattesens bærbare computer. Han undrer sig.

- Det er jo lidt mærkeligt, at jordrensningsfirmaer egentlig ikke beskæftiger sig ret meget med at rense jord. Kingo Recycling skriver på deres hjemmeside, at de genanvender 99 procent af materialerne, men det er da ikke genanvendelse. Det er misbrug af udtrykket ”genanvendelse”, mener han.

- Der er så meget, der ikke giver mening.

Frans Mattesen er pensioneret ordblindelærer og bor på Mors. Han er også medlem af Enhedslisten i Nykøbing, og miljøpolitik ligger ham meget på sinde. Derfor er han gået ind i sagen om den forurenede jord, som Kingo Recycling har fået fra firmaet Scanfield i Køge.

Onsdag kom det frem, at kommunen ud fra en uvildig undersøgelse af sagen hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS ikke er bekymret for forurening af hverken grundvand eller nærområde lige nu. Og at Kingo Recycling derfor har fået lov til selv at komme med en jordhandlingsplan, inden kommunen griber ind. 

Men Frans Mattesen ser et mere generelt problem.

 - Jeg er lidt bange for, at der har udviklet sig en forretningsidé omkring, at forurenet jord kan man godt tage ind og deponere i terræn eller i støjvolde. Det er jo slet ikke det, der er tankegangen i vores miljøbeskyttelseslov her i landet. Her skal vi værne om natur og miljø, siger han.

Jord er strandet

Kingo Recycling har en miljøgodkendelse fra Morsø Kommune til at deponere forurenet jord i kategori 4 i terrænregulering og i støjvolde. Det skal dog ske under særlige forudsætninger, så der ikke sker udvaskning af forureningen ved regnvejr.

Men i sommer kom 24.000 ton forurenet jord til Mors fra Køge og størstedelen af den jord har vist sig at være mere forurenet, end Kingo Recycling er godkendt til at bruge til terrænregulering.

Så nu skal jorden enten op på virksomhedens sikrede plads, hvor den kan blive renset, eller også skal det flyttes til et andet godkendt anlæg.

 - Hvorfor stiller man egentlig ikke krav til Kingo om, at når forurenet jord skal ud i terræn, så skal det lige renses først? Det må jo være udgangspunktet. At jorden skal renses, siger Frans Mattesen undrende.

Derfor bliver forurenet jord flyttet rundt i landet

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, som har stor erfaring med jordforurening, sidder Bo Gerner Weyde. Han er chef for afdelingen ”Undersøgelse og Afværge” og kan på et generelt plan forklare, hvorfor jordrensningsprocessen kan se forvirrende ud udefra.

 - Det tager lang tid at få renset forurenet jord. Nogle gange flere år. Og derfor er der en begrænsning i kapaciteten for at rense jorden, siger han og fortsætter:

 - Og hvis man som virksomhed ikke har mulighed for at rense det eller opbevare det, så flytter man det til nogen, som kan rense det, eller som kan genbruge jorden.

Med genbrug af jorden menes ofte at bruge jorden til at lave for eksempel en støjvold eller at regulere terrænet. Hvis jorden er forurenet, vil der typisk skulle laves foranstaltninger som for eksempel en beskyttende membran, der skal forhindre udvaskning af forurening.

 - Så det er ikke ualmindeligt at transportere forurenet jord rundt i landet. Men det kan se ulogisk ud, medgiver Bo Gerner Weyde.

Tilbage hos Frans Mattesen giver transport med forurenet jord stadig ikke særlig god mening.

 - Det er en glidebane at plastre naturen til med stærkt forurenet jord. Vi skal ikke bøje reglerne og lave mere eller mindre kontrollerede lossepladser. Det hører fortiden til, mener han.

Den stenrige Eigild B. Christensen vil fra 1. november ikke længere være bestyrelsesformand i Aalborg Håndbold. Det vil en anden rigmand i stedet.

Coolshop-stifteren Mark Nielsen vil i stedet træde ind i Eigilds sted som formand.

Skiftet sker efter aftale med Eigild, der også vil overdrage dele af sit ejerskab af klubben til den nye formand, så de vil være ligeværdige ejere af klubben.

Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

Eigild B. Christensen, der har haft majoritetsandelen af ejerskabet og rollen som bestyrelsesformand siden klubbens stiftelse i 2011, vil fortsat være bestyrelsesmedlem i Aalborg Håndbold.

- Det har været en spændende rejse at være en del af Aalborg Håndbolds udvikling fra de første skridt i 2011 til i dag at være en af verdens førende håndboldklubber, indleder Eigild B. Christensen.

- Men nu er tiden moden til at lade nye kræfter tage over, og jeg er utrolig glad for, at Mark har sagt ja til at påtage sig formandsposten.

Den kommende bestyrelsesformand glæder sig til sin nye rolle.

- Siden jeg blev en del af ejerkredsen i 2018, har mit engagement i Aalborg Håndbold kun vokset sig stærkere. Selvom vi allerede har markeret os med syv danske mesterskaber, stræber vi efter et endnu større mål: At blive verdens bedste håndboldklub - både på og uden for banen, lyder det fra Mark Nielsen.

Den nuværende ejerkreds med de to førnævnte og Jan Larsen vil fortsat arbejde tæt sammen om klubbens videre udvikling, lyder det fra Aalborg Håndbold.

Nordjyllands Politi har indledt en massiv eftersøgning af en 27-årig mand, som menes at stå bag det knivstikkeri, der fandt sted i det centrale Aalborg på Bispensgade torsdag.

Efter et tilfældigt sammenstød og efterfølgende slagsmål, stak gerningsmanden en 19-årig mand på en restauration.

Den 19-årige fik alvorlige skader, men er ikke i livsfare.

Leder af efterforskningen hos Nordjyllands Politi, Kenneth Rodam, har en klar opfordring til gerningsmanden.

- Vi har en rigtig god idé om, hvem han er. Om kort tid sender vi en eftersøgning ud på en 27-årig mand fra det kriminelle miljø i Aalborg, indleder Kenneth Rodam.

- Vi opfordrer ham til at melde sig selv - straks.

Videoovervågning essentiel

Politiet mener ikke, at det er nødvendigt at sende et nærmere signalement ud af manden, da de har et rigtig godt billede af, hvem gerningsmanden er.

Men det kan blive næste skridt fra politiets side af offentliggøre den mistænktes fulde identitet.

- Vi har forsøgt at anholde ham, men nu får han lige muligheden for selv at komme herind.

Ifølge Kenneth Rodam har der været en del vidnehenvendelser om hændelsen.

- Det er jo klart, når det foregår i midtbyen og lad mig sige det sådan, at der også er en god del af overvågning i byen, som vi har kunnet bruge. Det er ud fra overvågningen, at vi kan sige, at det er ham, vi leder efter, siger lederen af efterforskningen.