Kunstig intelligens får ventetid og klagesager til at falde på sygehus

På Thisted Sygehus bruger læger kunstig intelligens på akutafdelingen til at vurdere, om en knogle er brækket, og det har vist sig at være effektivt.

Har du brækket en knogle? Eller er det bare et slag?

Så er det ikke længere kun lægen, der finder frem til svaret.

På Thisted Sygehus' akutmodtagelse er kunstig intelligens (AI) nemlig blevet ansat, og den kunstige hjælper forsøger at nedbringe ventetiden på akutafdelingen ved at kigge på røntgenbilleder og vurdere, om noget er brækket.

- Den kunstige intelligens kan med 90 til 95 procent sandsynlighed afgøre, om der er tale om et brud. Så det er noget, man læner sig meget op ad, selv om den ikke er hundrede procent sikker - men det er de menneskelige øjne heller ikke, forklarer Toke Kirchberg Nilsson, der er cheflæge i Medicin og Akut på Thisted Sygehus.

Metoden blev indført i sommer på skadestuen på Aalborg Universitetshospital, og her viste det sig, at brugen af kunstig intelligens reducerede ventetiden med cirka en time, og samtidig faldt antallet af klagesager markant.

Derfor er det nu udbredt til alle Region Nordjyllands skadeklinikker og akutmodtagelser.

Lægen bliver ikke erstattet

Den kunstige intelligens er blevet brugt på akutmodtagelsen i Thisted siden november, men der er dog ingen røntgenbilleder i Region Nordjylland, der udelukkende bliver vurderet af kunstig intelligens.

Carl Emil Le Hertel er lægevikar på skadestuen i Thisted, og han analyserer også billederne.

- Selv om AI kigger på billederne, gør vi også. Jeg bruger AI, når vi har mistanke om, at nogen har brækket en knogle. Så tager vi et røntgenbillede, og så kigger jeg på billedet og vurderer - og derefter kigger jeg over på den kunstige intelligens, for at se om den har fanget noget, som jeg ikke har fanget, fortæller lægevikaren og fortsætter:

- Hvis den kan vurdere, at der er noget, der er brækket, så kigger jeg en ekstra gang på patienten.

Han har dog tidligere opdaget, at den kunstige hjælp har taget fejl, og det kan skyldes, at en knogle har set anderledes ud.

- Jeg stoler ikke blindt på AI. Hvis den siger, der er noget i en knogle et bestemt sted, som jeg ikke selv har bemærket, så dobbelttjekker jeg det altid og mærker en ekstra gang eller andet, understreger han og tilføjer:

- Men jeg synes, det er fedt at have den til at vurdere, om det er rigtigt, eller om der er noget, jeg skal kigge en ekstra gang på. Så jeg synes, jeg sender patienten ud ad døren med mere ro i maven nu.

Lægevikaren Carl Emil Le Hertel er studerende og går på 12. semester.
Lægevikaren Carl Emil Le Hertel er studerende og går på 12. semester.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Svaret på røntgenbillederne fra den kunstige intelligens er tilgængelige med det samme, så lægen ikke skal vente.

Og selv om patienten er sendt ud ad døren, så bliver der fulgt op på forløbet.

Hver uge gennemgår både en røntgenlæge og en ortopædkirurg billederne, så de sikrer, at patienten får en rigtig diagnose samt behandlingsplan.

Relation mellem læge og patient er vigtig

Ifølge formanden for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, er der mange fordele ved at benytte den kunstige intelligens i sundhedsvæsenet.

- Det kan hjælpe læger og sundhedspersoner i deres arbejde, så vi er ikke i tvivl om, at vi ikke kan være bekendte ikke at bruge det, fortæller han.

Han pointerer dog, at AI kun skal være en hjælpende hånd til personalet.

- Den kunstige intelligens kan ikke afgøre, hvad der skal gøres. Så vi må ikke komme i en situation, hvor kunstig intelligens bliver bestemmende. Det må ikke fjerne relation og kommunikation mellem læge og patient, understreger formanden.

Torsdag inviterer regeringen til pressemøde om anbefalingerne vedrørende kunstig intelligens. Det vil være anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter.


Seneste nyt

fra Nordjylland