I Nordthy har en lille by udskiftet byens 40 gadelamper. Det skal gøre området mørkere og sikre bedre liv for mennesker, planter og dyr - og turismen.
Han er ikke bange for mørke. Bjarne Sørensen. Det forsikrer han mig om. Faktisk er han begyndt at gå ture sent om aftenen og om natten. Det er nemlig en helt særlig oplevelse at mærke mørkest omfavnelse og se stjernerne.
Mælkevejen, der står særligt klart på himlen over nordkysten i Thy. Den længste kyststrækning i Danmark uden lysforurening.
- Jeg husker første gang, jeg var herude, og så mælkevejen i fuldstændig mærke, som den gør her i Lildstrand. Det var en helt speciel oplevelse, siger Bjarne Sørensen, der har sommerhus i den lille kystby mellem Bulbjerg og Hanstholm.
Det er ellers lige præcis frygten for nattens mørke, der i årevis har fået mennesker til at tænde mere lys. Vi sætter gadelygter op langs veje og stier. Udstyrer os med pandelamper, inden vi bevæger os ud.
Selv vores evige følgesvend, mobilen, er har en lommelygtefunktion, så vi til hver en tid kan overvinde mørket og føle os mere trygge.
Kriminalitet og ulykker
Ifølge forfatter til bogen ’Into the dark’ Jacqueline Yallop er frygten for mørket kulturelt dybt forankret i os. Et studie viser, at langt de fleste toårige børn på tværs af kulturer og opvækst er bange for mørke.
Vi ved, at når mørket falder på i krimiserien, så sker der noget uhyggeligt.
Alene ordet mørke er synonym for tristhed og død.
Al erfaring har da også lært os, at flere ulykker og mere kriminalitet sker, når en af vores sanser, synet, sættes ud af spil.
Det Kriminalpræventive råd skriver, at kriminalitet falder med 21 procent på de gader og veje, hvor man har forbedret gadebelysningen.
Livsnødvendigt
Det er altså ikke helt uden grund, at vi bekæmper mørket. I en sådan grad, at Verden aldrig har været så oplyst som nu.
Men det har samtidig den konsekvens, at mælkevejen, den Bjarne Sørensen nyder på sine natlige ture, i dag er usynlig for 80 pct. af verdens befolkning.
Og, som Jacqueline Yallop forklarer i sin bog, rækker konsekvenserne langt ud over muligheden for at se stjerner.
For mørket er vigtigt. Livsnødvendigt. For mennesker, dyr og planter – og ikke bare dem, der er aktive om natten.
Mørkelægningsgardiner
I årtusinder har vores døgnrytme været bestemt af skiftet mellem lys og mørke. Når dagen slutter påvirker det vores kropstemperatur, blodtryk og hormoner.
Men hvis dagen aldrig slutter, forstyrres døgnrytmen. Vores risiko for diabetes, kræft, overvægt og hjertekarsygdomme øges.
Hjemme kan vi slukke lyset, rulle mærkelægningsgardiner for vinduet og lukke ned skærmenes hvide lys, skriver Jacqueline Yallop. Men udenfor er der ikke de samme muligheder.
I Lildstrand har de alligevel gjort noget.
I november blev hovederne på byens 40 gadelamper skiftet ud. De 4000 kelvin, som har et hvidere og mere opkvikkende lys, er skiftet ud med 3000 kelvin. Samtidig er de nye lampe formet, så de kun sender lys direkte ned på vejen og altså ikke op i himlen.
Det er første gang lysmontørerne fra Energrid laver den slags udskiftning af gadebelysning, fortæller de. Men de tror, at der i fremtiden vil være flere steder, der som Lildstrand ønsker en mere afdæmpet belysning.
I Lildstrand var udskiftningen af gadebelysningen sidste skridt på vejen mod en certificering hos Dark Sky. En verdensopspændende bevægelse, der skaber opmærksomhed på mørkets fortræffeligheder.
Mørke er det nye sort
Møn fik i 2017 som det første sted i Norden Dark Sky-stemplet. Og siden er turister – især udenlandske – rejst til den sydsjællandske ø for at gå med på mørkevandringer, fotografere stjerner eller blot nyde mælkevejen fra en varm sauna eller et udendørs badekar.
- Vi har mange udlændinge, som decideret rejser efter det, fordi de kender til Dark Sky certificeringen, siger Carl Gustav Scavenius, ejer af Klintholm Gods (og badekarret) på Møn.
Mørke er det nye sort i oplevelsesturismen. Det har de også opdaget i Thy. I Påsken lavede Destination Nordvestkysten et event på Bulbjerg i samarbejde med stjernefotografen Ruslan Merzlyakov.
Efter en mørkvandring lagde deltagerne sig på fåreskind og blev til lyden af Vesterhavet guidet gennem stjernehimlen. Tre events. Fuldstændig udsolgt.
- Man skal ikke have læst ret meget for at se, at det er en voksende målgruppe, der søger den her type oplevelser. Vi har set de store byer med alt deres lys og alt det, det kan. Nu ser vi tendenser, hvor folk trækker ud i naturen og søger roen, siger Mai Manaa, udviklingschef i Destination Nordvestkysten.
Natten er truet
Vil man læse mere, kan man udover ’Into the dark’ også begive sig ind i mørket med ’Mørkemanifestet’ af den svenske forsker Johan Eklöf, der ligesom Jacqueline Yallops bog også er udkommet her i efteråret.
Han har med en baggrund som biolog især interesseret sig for, hvordan lysforurening forvirrer fugle, og hvordan flagermusen forgæves jager nattens bytte. Men i en Zetland-artikel lufter han også en mere eksistentiel frygt:
At det ikke kun er flagermusene, insekterne og de andre natdyr, der er i fare. Men at selve natten er truet.
Det var derfor, han satte sig ned og beskrev det smukke ved mørket. Åbenlyse ting som stjerner og Nordlys. Alle de fantastiske ting, man kan se i mørket.
- Men der er også bare hverdagsafslapningen, roen … Mørke er som stilhed for øjnene. Vi lever i et 24/7-samfund og er ret stressede, mange af os. Så hvis vi fjerner mørket, så fjerner vi vores sidste chance for at få en god nats søvn og føle os ægte afslappede, siger han til Johan Eklöf til Zetland.
Sluk, hvis du tør
Løsningen ser han som relativt simpel.
Sluk.
Sluk gadelamper, havelygter og butiksfacader. I Tyskland, Frankrig og Spanien har man allerede reduceret mængden af oplyste, offentlige bygninger.
I Lildstrand har de skiftet gadebelysningen ud.
Johan Eklöf skriver i sit mørkemanifest: Bliv opmærksom på mørket, beskyt mørket, følg din indre rytme, opdag nattens liv, tal om mørket, grib mørket. Bliv dets ven.
Hvis vi altså tør.
Bjarne Sørensen er ikke bange for mørke.
