Mand anholdt på gågaden i Nykøbing for trusler med pistol

Fire patruljevogne rykkede ud, da politiet lørdag aften fik en anmeldelse om, at en 56-årige mand havde truet forbipasserende på gågaden i Nykøbing.

En 56-årig mand er hertil aften blevet anholdt i gågaden i Nykøbing Mors for at true forbipasserende med en pistol. Fire patruljevogne rykkede ud, og kort efter blev manden anholdt.

- Anholdelsen forløb forholdsvis stille og roligt, men vi er stadig ikke i besiddelse af den pistol, som manden skulle have benyttet. I øjeblikket har vi hundepatruljer på stedet for at lede efter den, fortæller Simon Skelkjær, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Klokken var 17:10, da politiet fik en anmeldelse om, at en mand skulle true forbipasserende med en pistol på Kirketorvet i Nykøbing Mors. Det fik politiet til at sende fire patruljevogne afsted mod centrum af Nykøbing.

Klokken 17:40 ankom politiet til gerningsstedet, og kort efter blev den 56-årige mand anholdt i gågaden i Nykøbing.

- Når vi får en anmeldelse om trusler med pistol, så er det alvorligt. Derfor var vi også tiden i kontakt med personen, der anmeldte hændelsen for at være opdateret på situationen, fortæller Simon Skelkjær.

Foreløbigt vil manden blive sigtet for trusler, men politiet leder fortsat efter den pistol, som manden ifølge vidneudsagnet skulle have benyttet. 

Manden truede flere forbipasserende med en pistol i gågaden i Nykøbing Mors.

Seneste nyt

fra Nordjylland