Victoria Christensen. Foto: Morten Thomsen / TV MIDTVEST
Opdateret: 8. august 2021
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mesterskab i ungdomsgolf: Victoria spiller op imod de bedste i tæt match

Foto: Morten Thomsen / TV MIDTVEST

15-årige Viktoria Kristensen har søndag spillet golf imod de bedste i sin aldersklasse.

Morsø Golfklub danner rammerne om årgangsmesterskaberne i golf, hvor landets bedste unge spillere dyster om titlen. For Victoria Kristensen fra Thisted var matchen tæt indtil sidste bold.

Landets bedste unge golfere dystede i denne weekend om at blive årgangsmester i deres aldersklasse.

Morsø Golfklub lagde baner til opgørene, hvor de 126 unge spillere i alderen 12 til 17 år skulle vise deres værd.

For 15-årige Victoria Kristensen fra Thisted blev søndagens match spændende til det sidste.

Jeg går efter at blive så god, som jeg nu kan.

Viktoria Kristensen, golftalent, Thisted

Forventede at spille med i toppen af rækken

Forud for spillet var hendes egne forventninger da også, at hun skulle spille med i toppen af rækken.

- I dag tror jeg, at jeg kommer op omkring første eller andenpladsen. Selvfølgelig går jeg efter de store og prøver at vinde en masse turneringer og gøre det så godt, som jeg kan, siger Victoria Kristensen, der spiller i Nordvestjysk Golfklub.

Hun har spillet golf i fem år, og til daglig går hun i en sportsklasse på Østre Skole i Thisted, hvor hun også har rig mulighed for at dyrke sin sport og passion.

Sidste år vandt hun årgangsmesterskaberne, og hun har lige været afsted til DM, hvor hun spillede sig til en andenplads. Så det unge golftalent er én, som de andre skal holde øje med.

Stolt af en andenplads

Ved 16. hul til matchen søndag lå hun blot to slag bagefter førstepladsen, så der var lagt op til et tæt opgør. Hun holede et pot, og derefter var hun kun én bagud ved 17. hul.

På det sidste hul stod det lige, men Victoria Kristensen blev så overgået af Nina Andersen fra Kolding Golfklub, der klarede banen på færrest slag og dermed kunne tage sejren.

Thisted-spilleren var dog ikke ked af at tabe til en værdig modstander.

- Selvfølgelig var jeg lidt skuffet, for jeg havde jo chancen, men jeg er stadig stolt over, hvad jeg har lavet i dag, siger Victoria Kristensen.

Hun tager alt den læring, hun kan, med fra dagens tætte opgør.

- Man lærer hele tiden af det, når man kommer i sådan nogle situationer. Jeg går efter at blive så god, som jeg nu kan, siger golftalentet.

Tilfreds arrangør

Det er ikke kun Victoria Kristensen, der er tilfreds med sin præstation i dag.

Også formanden for Morsø Golfklub, hvor årgangsmesterskaberne blev spillet, ser tilbage på en veloverstået weekend med mange spændende dyste.

Jeg er imponeret over deres evne til at lukke sig ind i sig selv og koncentrere sig om hver enkelt bold.

Claus B. Hansen, formand, Morsø Golfklub

- Det er gået rigtig godt. Vi har set noget rigtig godt golfspil herude. Det er meget spændende at følge de unge golfspillere og se den evne, de har til at koncentrere sig om den enkelte bold, siger formand Claus B. S. Hansen.

Han ser frem til at se de unge talenter på det store lærred, når de kommer op i voksenrækken. Flere af dem har efter hans overbevisning niveauet.

- Jeg er imponeret over deres evne til at lukke sig ind i sig selv og koncentrere sig om hver enkelt bold, siger Claus B. S. Hansen fra Morsø Golfklub.

- Det her er de største talenter i landet. Nogle af dem vil vi se i det store fjernsyn engang, tilføjer han.

Det er første gang, at klubben arrangerer et årgangsmesterskab for unge golfspillere.

Arrangementet er godt at have for klubben, for det skaber sammenhold og sætter gang i mange frivillige kræfter. 


v. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Efter 'perfekt' Melodi Grand Prix: Nu bejler de til X factor

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dansk Melodi Grand Prix er aldrig før blevet afholdt i Frederikshavn.

De døjer med at få armene ned i Arena Nord, efter de i går var værter for Dansk Melodi Grand Prix.

- Det gik fuldstændig over alt forventning. Alt var bare perfekt, lyder det fra arrangementschef i Arena Nord, Lone Kosack, dagen derpå.

Det blev musicalstjernen Søren Torpegaard Lund, der med sangen 'Før vi går hjem' vandt trofæet i Frederikshavn og dermed skal repræsentere Danmark i Eurovision til maj.

Og der er blevet trukket på hele byens kræfter for at blive klar til lørdagens show.

Eksempelvis har frivillige fra væresteder i Frederikshavn Kommune brugt ugen på at opstille de 3000 stole, gæsterne sad på i arenaen.

Det har været en uundværlig hjælp for Arena Nord, der aldrig før har afholdt Dansk Melodi Grand Prix.

- Vi har selvfølgelig været nervøse for, om vi kunne levere varen, men det er en kæmpe forløsning, at vi er lykkes med det, siger Lone Kosack.

Drømmer om flere store liveshows

Arena Nord er stolte af at lægge hus til et arrangement i den kaliber, og samtidig er det et stort plus, at de mange gæster skaber liv i hele byen.

- Det er et udtryk for, at vi er ved at have en erfaring, der gør, at vi kan lave sådan nogle projekter, og det er vi virkelig glade for, at vi nu har fået blåstemplet, siger arrangementschefen i Arena Nord.

Og det vellykkede show har givet arrangørerne blod på tanden.

- Det kunne være alt fra X-factor-liveshows eller andre store TV-shows, nævner Lone Kosack som eksempler på fremtidige drømme.

Men før de kan realisere de drømme, skal børnenes MGP også afholdes i Arena Nord. Det finder sted på lørdag den 21. februar klokken 19.

- Det bliver en kæmpe fest! Det bliver så sjovt, siger en forventningsfuld Lone Kosack.


100124 Knivstik Aalborg. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Tilfældigt offer stukket ned i Aalborg – nu skal landsretten afgøre sagen

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et umotiveret overfald var tæt på at koste en ung mand livet i Aalborg 10. januar 2024.

Han var en helt almindelig universitetsstuderende på vej hen til en kammerat på Beatesmindevej i Aalborg.

Da sagen blev behandlet i byretten sidste år, blev det klart, at han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt – og stødte ind i de forkerte mennesker.

Det endte med, at han blev stukket i maven med en 30 centimeter lang kniv og var få øjeblikke fra at dø.

Sidste år blev 21-årige Ali Haydar Sattar Al Anbari dømt for forsøg på manddrab ved Retten i Aalborg.

Han blev idømt seks års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandigt – en dom, han ankede på stedet.

I den kommende uge skal Vestre Landsret behandle ankesagen.

'Det her er min blok'

Da sagen blev behandlet i byretten, forklarede den forurettede, at han netop var ankommet til adressen, hvor han skulle hente sin ven.

Han sad stadig i sin bil, da to mænd begyndte at stirre på ham.

Han løftede hånden for at hilse, fordi han troede, det måske var nogen, han kendte.

Men situationen tog hurtigt en brutal drejning.

Mændene åbnede døren til hans bil.

– De virkede truende, og de ville vide, hvad jeg kiggede på, sagde han i retten.

Ifølge forklaringerne råbte Ali Haydar Sattar Al Anbari kort efter:

– Det her er min blok, hvad tror du, det er?

Sekunder senere blev den unge mand slået i baghovedet og derefter stukket i maven.

– Det var som om, jeg kunne mærke mine indvolde inde i maven, da han trak kniven ud. Jeg tænkte bare: Åh nej. Ikke en kniv.

Han blev efterladt blødende på gaden, hvor hans kammerat fandt ham kort tid efter.

Tæt på at dø

Kammeraten ringede 112 og begyndte at yde førstehjælp.

Kniven havde forårsaget livstruende skader på tyktarm, tyndtarm og tarmpulsåre. Ifølge en retsmedicinsk udtalelse havde den unge mand mistet mellem to og tre liter blod.

– Uden den akutte lægefaglige behandling havde den forurettede næppe overlevet, lød det fra anklageren under sagen i byretten.

Det stod klart, at det var den hurtige indsats fra både kammeraten og akutberedskabet, der reddede hans liv.

Spørgsmålet om GT

Ved dommen i byretten blev den dengang 20-årige fundet skyldig i forsøg på manddrab.

Retten lagde vægt på, at det ikke var første gang, han blev straffet for personfarlig kriminalitet. Han havde netop afsonet en anden dom, og havde derfor kun været på fri fod i 14 dage, før overfaldet fandt sted.

Han nægtede sig skyldig under hele sagen og ankede dommen på stedet.

I forbindelse med skyldsspørgsmålet skulle retten også tage stilling til, om GT-gruppen kan betegnes som en kriminel bande – og om Ali Haydar Sattar Al Anbari var medlem.

Det spørgsmål var afgørende, fordi anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om et såkaldt opholdsforbud. Et opholdsforbud betyder, at den dømte forbydes at opholde sig i bestemte områder – her dele af Aalborg – for at forhindre, at kriminalitet begås som led i et bandefællesskab.

GT-gruppen

GT-gruppen er en kriminel gruppering med tilknytning til Grønlandstorvet i det østlige Aalborg.

Gruppen er ifølge politiet kendetegnet ved et fast geografisk tilhørsforhold og et løst organiseret fællesskab omkring kriminalitet.

Flere personer med tilknytning til gruppen er gennem årene dømt for alvorlig, personfarlig kriminalitet, herunder vold, våbenbesiddelse, trusler og drabsforsøg samt narkorelaterede forhold.

I flere retssager har anklagemyndigheden argumenteret for, at GT-gruppen fungerer som en bande. Retten i Aalborg har i konkrete sager lagt til grund, at der er tale om en kriminel gruppering.

En sådan vurdering kan få betydning for strafudmåling og for, om der kan idømmes opholdsforbud i bestemte områder.

Retten fastslog, at GT er en kriminel gruppering, og at Ali Haydar Sattar Al Anbari var medlem. Det blev dermed en del af grundlaget for dommen og opholdsforbuddet.

Nu skal landsretten tage stilling til hele sagen på ny – herunder skyldsspørgsmålet, straffen, udvisningen og vurderingen af hans tilknytning til GT-gruppen.


d. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den aalborgensiske ishockeymålmand Mads Søgaard stod en brandkamp og holdt i lange perioder Danmark inde i kampen, da landsholdet lørdag aften mødte mægtige USA ved OL.

USA stillede med det formentlig stærkeste mandskab, et dansk landshold nogensinde har stået over for. De amerikanske superstjerner dominerede som ventet og havde i kampen hele 47 skud på mål. Danmark havde imidlertid en stærkt spillende nordjyde mellem stængerne, som i 1. periode nåede en redningsprocent på mere end 92. 

Det var helt afgørende for, at Danmark vandt perioden med 2-1. Det første føringsmål i øvrigt sat ind af Nick Olesen efter assist fra det unge stortalent Oscar Fisker Mølgaard fra Frederikshavn. 

I 2. periode blev overmagten for stor, og USA nettede tre gange på stribe. I perioden fik Mads Søgaard desværre også en forstrækning i benet under en redningsaktion, og skaden udviklede sig, så han midt i tredje periode blev skiftet ud i håb om, at han kan blive klar til søndagens sidste og meget vigtige puljekamp mod Letland. 

En anden nordjyde, Nikolaj Ehlers, fejrede i øvrigt 30 års fødselsdag på isen i opgøret mod USA. Ehlers levere en stærk kamp og blev også noteret for en assist ved det danske reduceringsmål til 4-3 sekunder før afslutningen på 2. periode. 

USA scorede yderligere to gange i 3. periode og vandt 6-3

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.