Minister vil ændre definitionen på en problemulv

Esben Lunde Larsen har sat Vildtforvaltningsrådet til at komme med anbefalinger til en ny forvaltningsplan. Ministeren vil have en mere klar definition af begrebet 'problemulv'.

Mandag aften var der borgermøde i Idom. Borgerne i Idom-Raasted området i Vestjylland bor der, hvor flest spor viser ulvens færden. Forud for mødet havde borgerne sammen med forskere fra Aarhus Universitet lavet en rapport, der blandt andet rejste en række spørgsmål. 

Borgerne ønsker, at der tages stilling til, hvor mange ulve der præcis er plads til i Danmark, at der bliver lavet en plan for regulering, og at der bliver lavet en klar definition af en såkaldt problemulv.

Miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen erklærer sig i et interview med TV MIDTVEST enig i en del af borgernes anbefalinger. MInisteren vil blandt andet have pillet ved definitionen på, hvad en problemulv er. 

Hvor mange ulve er der plads til i Danmark?

- I min verden skal der ikke antal på. Det, det handler om, det er at have en balance, hvor de mennesker der bor i de områder, hvor der er ulve, ikke skal frygte for det at møde en ulv. Lige såvel som det, at vores dyr der går ude på markerne, de skal kunne være i fred. Så for mit vedkommende er der ikke noget max antal siger, fødevarer- og miljøminister Esben Lunde Larsen. 

 
 
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Hvor stort er behovet for en ny forvaltningsplan?

- Den forvaltningplan, vi har, går nogle år tilbage (2014 red.), og jeg har bedt ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet, som jo rådgiver mig i de her forhold, om at komme med input frem mod forårets afslutning, så vi kan tage stilling til, hvordan skal vi gøre det, siger Esben Lunde Larsen. 

Hvad i planen skal der kigges på igen?

- Noget af det, jeg er mest optaget af i relation til det her, det er, at det ikke skal være problematisk at få en reguleringstilladelse for de dyreavlere, fåreavlere, kvægholdere, som oplever ulve i nærheden. Det bliver man nødt til at have en langt mere effektiv tilgang til. Det vil vi gerne gøre noget ved, siger Esben Lunde Larsen. 

Foto af ulv fra vildtkamera den 8. november 2017m der viser en voksen ulv fotograferet ved Skive.
Foto af ulv fra vildtkamera den 8. november 2017m der viser en voksen ulv fotograferet ved Skive.
Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus

- En problemulv er en ulv, der gentagende gange kommer tilbage til dyreområder, hvor den bruger det som en madkasse eller en madpakke. Der er det nødvendigt at få sat nogle kriterier op, som gør det mere enkelt for landmænd, som har oplevet at få slået en masse får eller kalve ihjel. Derfor vil jeg gerne have diskuteret, hvordan vi håndterer problemulve, siger Esben Lunde Larsen 

- Og så kører vi jo et EU-spor for også at få ændret vores reguleringsmulighed, siger miljøministeren. 

Men der findes allerede en formulering, der definerer en problemulv i forvaltningsplanen i dag?

- Det er en meget omstændelig procedure at få lov til at regulere en problemulv. Det skal vi have gjort noget ved. En problemulv er i min verden en ulv, der tager x-antal får eller syv kalve hist og her. Med det forår vi går i møde, hvor flere og flere dyr skal ud på græs, der kan vi ikke have, at de folk, der har dyr, de skal gå og frygte for deres egne dyr, fordi der er ulve i området. Det skal vi have gjort noget ved, siger Esben Lunde Larsen.    

 
 
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Har debatten de senre år fået dig til at ændre syn på, hvad en problemulv er?  

- Jeg synes, vi har set nogle erfaringer med det at have ulve i mennesketætte omgivelser og også dyreholds omgivelser, der er problematiske. Da vi havde det ulvemøde, der blev afholdt i Holstebro, som jeg tog initiativ til, det var det jo meget, meget tydeligt, at de mennesker, der oplever ulv tæt på er, både bekymrede og utrygge. Det kan vi ikke have i et samfund som vores. Derfor ska der handles på det. Så ja, jeg har også bevæget mit synspunkt i den her sag, siger Esben Lunde Larsen.

FAKTA: FAKTORER DER I DAG BESKRIVER EN PROBLEMULV

  • Ulve der mangler instinktiv skyhed over for mennesker 
    Ulve, som vænner sig til mennesker, og som ikke flygter ved konfrontation med mennesker. Det er ikke nok, at en ulv passerer tæt forbi bebyggelse, da det ligger inden for normal adfærd for især unge ulve.
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Det drejer sig om ulve, som f.eks. forbinder tilstedeværelse af mennesker/bygninger mv. med føde og som aktivt og gentagne gange opsøger disse. Dette kan dog efter omstændighederne også være en naturlig ulveadfærd (f.eks. hvis får eller andre potentielle fødekilder findes tæt ved huse/gårdspladser).
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Et eksempel på sådanne ulve kan være rabiessyge ulve. Sådanne ulve vil være utilregnelige og farlige for mennesker og dyr.
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
    Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som ulvesikre hegn, der som minimum opfylder kriterier for sådanne i Miljøstyrelsens tilskudsordning til ulvesikring af hegn eller indhegninger med egnede vogterdyr. Det vil være ulvekonsulentens (Naturstyrelsens) opgave at tilse og vurdere de konkrete afværgeforanstaltninger (hegn, vogterhunde etc.).
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Ulve som opsøger og angriber hunde.
Kilde: Miljøstyrelsen - Forvaltningsplan for ulv i Danmark

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland