Rapport slår fast: Derfor skete flyulykken på Fur

Havarikommissionen har mandag offentliggjort deres rapport om flystyrtet på Fur sidste år, der kostede tre mennesker livet. En fejlvurdering af vindforholdene var udslagsgivende.

Det kom som et chok for mange, da der pludselig skete et flystyrt på den lille ø Fur sidste år den 30. august. To kvinder på henholdsvis 33 år og 43 år omkom i ulykken, mens en 47-årig mand døde på Rigshospitalet i december 2020, hvor han havde været indlagt siden flystyrtet. Piloten er den eneste overlevende.

Mandag har Havarikommissionen offentliggjort deres rapport, der fortæller, hvad der gik galt i forbindelse med flystyrtet.

Men kommissionen har ikke kunnet pege på en enkelt ting, der har været hovedårsagen til ulykken. Der var nemlig mange faktorer, der spillede ind. 

quote Han ville simpelthen ikke kunne nå, at komme op i en høj nok højde, der gør, at han lige akkurat kan komme over træerne.

FLEMMING NIELSEN, LUFTFARTSHAVARIINSPEKTØR, HAVARIKOMMISSIONEN

Piloten valgte at lette i medvind, hvilket man normalt ikke gør. Typisk vil en pilot lette i modvind for at få mere opdrift. Men ifølge Havarikommissionen var det en fair vurdering, piloten foretog. Banen på Fur flyveplads hælder nemlig, så hvis han havde fløjet i modvind, skulle han lette op ad bakke.

- Forestil dig, at du på din cykel skal op på 30 km/t. Det tager længere tid at komme op i fart op ad bakke end ned ad bakke, siger Flemming Nielsen, der er luftfartshavariinspektør ved Havarikommissionen og har været ude og undersøge ulykken.

Han forklarer også, at når et fly skal lette, skal piloten tage højde for et startløb og en startdistance. Startløbet er den distance et fly skal køre for at lette fra jorden, og startdistance er det antal meter, et fly skal tilbagelægge for at være 15 meter oppe i luften.

For at vurdere de to distancer skal en pilot tage højde for en masse forhold. Blandt andet vinden, underlaget, startbanens- hældning og længde.

- Vi tror, han har været så fokuseret på at starte i medvind og på startbanens hældning, at det har skygget for en øget startdistance, som han har fejlvurderet, fortæller Flemming Nielsen, der tilføjer, at når man letter fra en græsbane, skal man lægge et vist antal meter til sin vurdering af startdistance og startløb.

Havarikommissionen rapport fastslår også, at piloten ikke havde stor erfaring med græsunderlaget eller typen af fly, ulykken skete i.

Fejlvurderede vinden

Med til vurderingen af startdistancen hører vinden. Piloten har fortalt, at han vurderede vinden til at være mellem to-fem knob. Det vurderede han ud fra fra flyvepladsens vindpose, som er normal procedure. Der var bare et problem med vindposen.

- Vi tog vindposen med hjem til undersøgelse, og det var ikke en standardpose. Ud fra vidneudsagn og vores undersøgelser vurderer vi med en stor grad af sandsynlighed, at vinden var højere, end hvad piloten troede, siger Flemming Nielsen.

Dermed har vindens styrke været en stor faktor for fejlvurderingen startdistancen.

Fejlvurderingen betød, at flyet fløj ind i et træ for enden af landingsbanen. Et træ, der er 14 meter højt. Fra startbanens begyndelse og ned til træet er der 660 meter. Det vil sige, at pilotens startdistance skulle have været maksimalt 660 meter, for at piloten ville kunne flyve over træerne.

quote Ud fra vidneudsagn og vores undersøgelser vurderer vi med en stor grad af sandsynlighed, at vinden var højere, end hvad piloten troede.

FLEMMING NIELSEN, LUFTFARTSHAVARIINSPEKTØR, HAVARIKOMMISSIONEN

Men ifølge har Havarikommissionens vurderinger, så har startdistancen under forholdene på flyvepladsen den dag været 714 meter, hvis man går ud fra en vindstyrke på fire knob, som piloten har fortalt, han vurderede. Med en stærkere vind har startdistancen været endnu længere.

- Han ville simpelthen ikke kunne nå, at komme op i en høj nok højde, der gør, at han lige akkurat kan komme over træerne, fortæller Flemming Nielsen.

Modvind havde ikke gjort forskel

For luftfartshavariinspektøren er det vigtigt at understrege en ting.

- Det her er ikke en bevidst handling fra pilotens side. Man står ikke op om morgenen og bevidst glemmer regler. Det er nogle ydre påvirkninger, der gør, at han træffer denne beslutning, og han gjorde det efter bedste evne, siger Flemming Nielsen.

quote Risikoen havde været den samme, hvis han havde forsøgt at lette i modvind.

FLEMMING NIELSEN, LUFTFARTSHAVARIINSPEKTØR, HAVARIKOMMISSIONEN

Han fastslår samtidig, at selvom det er normal procedure at lette i modvind, så havde det formentlig ikke gjort nogen forskel den dag, hvis piloten havde valgt at lette i modsat retning.

- Ligegyldig hvilken bane, han havde valgt, så var det en marginal forskel. Risikoen havde været den samme, hvis han havde forsøgt at lette i modvind, fortæller luftfartshavariinspektøren.

Flyvepladsen på Fur er en privat flyveplads, hvilket betyder, at der ikke er samme krav til flyvepladsen, som der er til en offentlig flyveplads. Det kræver mere opmærksomhed fra piloten på disse flyvepladser, oplyser Flemming Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland