Vigtig runesten blev fundet i baghave i Thy
Foto: Anders Kappel
En del af den store runesten var i flere år blevet brugt som havebænk i haven i Thy, hvor den blev fundet.
Efter at være forsvundet i 200 år dukkede en meget vigtig vikingeskat op i en baghave i Thy.
Den havde været væk i to århundreder, og forskerne havde for længst opgivet nogensinde at genfinde den. Men så i marts sidste år dukkede Udbystenen op igen – som belægning på en terrasse på en landejendom i Boddum i Thy.
Det er et helt enestående fund, som understreger, at Thy og den vestlige del af Limfjorden var et vigtigt sted i vikingetiden.
Charlotte Andersen, arkæolog.
- Det er et af de største øjeblikke i min tid som arkæolog. Det er et helt enestående fund, som understreger, at Thy og den vestlige del af Limfjorden var et vigtigt sted i vikingetiden, siger Charlotte Andersen, arkæolog, Museum Thy.
Runestenen fra Flarup ved Ydby røg ind på top 10 over danefæ i 2016. Stenen fra 820’erne bestod i vikingetiden af otte dele – fem af dem mangler altså endnu at blive fundet, før stenen er komplet.
Runestenene afslører meget om vikingetiden
Man kender i alt til 260 runesten fra vikingetidens Danmark, hvor Skåne-landene var en del af fællesskabet. Selv om stenen fra Flarup er i stykker, så ved vi, hvordan den har set ud, for den blev tegnet i 1767 af arkivtegner Søren Abildgaard, som hver sommer tog rundt i Danmark på kongens regning for at tegne monumenter.
- Det er på grund af runestenene, at vi ved, hvad folk hed i vikingetiden. Vi har repræsenteret over 200 navne på runestenene fra vikingetiden. Så vi kommer tæt på vikingetidens mennesker på grund af stenene, siger Lisbeth Imer, runolog.
Det er på grund af runestenene, at vi ved, hvad folk hed i vikingetiden.
Lisbeth Imer, runolog.
Mere end halvdelen af de danske runesten blev rejst efter kristendommens indførelse.
Danmarks mindste runesten står i Vang kirke i nærheden af Thisted og fylder ikke mere end 63 cm. Stenen er egentlig fra Sjørring og blev fundet i 1741.