Krigen i Ukraine sendte 3. marts Vitalia Davidchyk i landflygtighed. Hendes svoger kørte en bus fra det land, Rusland havde invaderet.

Bussen kørte Vitalia Davidchyk og flere andre Ukrainere til Aalestrup.

Dengang lød det sådan her fra den ukrainske kvinde, som nu også kunne kalde sig flygtning:

- Det er meget svært. Jeg har forladt mine forældre, min ældste søn, min svigerdatter og deres barn, sagde hun, inden hun dækkede sit ansigt i forsøget på at afbøde gråden.

I dag onsdag er det så Ukraines uafhængighedsdag. Og det er et halvt år, siden Rusland invaderede Ukraine. 45-årige Vitalia Davidchyk bor stadig i Aalestrup.

- Jeg kan virkelig godt lide Danmark, men jeg savner mit hjemland, fortæller hun.

Vil ikke sætte sit liv på pause

Siden ankomsten til landsdelen har hun fundet et arbejde hos metalvirksomheden Treco. Her arbejder hun i produktionen.

Hvornår hun får chancen for at vende tilbage til Ukraine, kan ingen rigtig vide, men hun håber, det sker en dag.

Indtil da forsøger hun at snuse til det danske sprog og livet på og uden for arbejdspladsen for at skabe sig et liv i Danmark.

- Jeg kan ikke sætte mit liv på pause. Jeg lever stadigvæk mit liv og prøver at fylde det med oplevelser, fortæller hun.