Almedina og Jaber flygtede fra krig – nu bor de i Gug


Ruslands invasion af Ukraine har sat en flygtningestrøm i gang, der ikke er set siden anden verdenskrig. Det er tophistorien i alle medier. Der er krig i Europa. 

Og selvom bomberne falder mange kilometer fra Nordjylland, kommer ofrene tæt på. Mange flygtninge er taget mod nord.

Nordjyderne tager imod kvinder, mænd og børn - og har gjort det i mere end 100 år. Men hvad har vi lært, og hvad vil det egentlig sige at være flygtning i landsdelen?

Det undersøger TV2 Nord, der har mødt Jaber og Almedina.

Se dokumentaren her. Eller lyt til historien som podcast nedenfor - eller der hvor du normalt hører podcast:

Design uden navn (4)

- Det er jo ligesom os for 30 år siden.

Det var 33-årige Almedina Boskailos første tanke, da hun så ukrainske kvinder med børn på flugt fra det, der indtil for nyligt var deres hjem i Ukraine.

Billederne af fordrevne mennesker med forvrængede og forstenede ansigter på vej væk fra krigens hærgen vækkede hendes egne minder fra flugt til live. Også selvom hun ikke husker så meget.

Ukrainske flygtninge i Przemysl ved grænsen mellem Polen og Ukraine.
Ukrainske flygtninge i Przemysl ved grænsen mellem Polen og Ukraine.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Som tre-årig tog Almedina Boskailos forældre hende og hendes fire søskende i hånden, da de flygtede fra borgerkrigen i Bosnien uden at kende destinationen:

Nordjylland.

Flugten fra Bosnien


Almedina Bosaiko flygtede med sine forældre i hånden over grænsen fra borgerkrigen i hjemlandet Bosnien. Og selvom det er 30 år siden, vækker den aktuelle situation i Ukraine genkendelige og ubehagelige følelser i hende.

- Jeg kan godt få følelsen af, at det er bosniere, når jeg ser dem. Og så bliver jeg ked af det, fortæller hun, da TV2 Nord møder hende i hjemmet i Gug.

TV2 Nord Undersøger: Et nyt liv i nord

Hun er på barsel med sit andet barn, parcelhuset er nyrenoveret, og der er gartnere i haven for at anlægge græs.

Egentlig lever Almedina et helt almindeligt liv som mor, hustru og gymnasielærer, forklarer hun med aalborgensisk dialekt. Men Almedina har også en flygtningehistorie med sig.

- Jeg husker ikke så meget. Men vi var med bus og kom gennem Polen. Jeg kan bare huske, at vi lå på madrasser i en kæmpe gymnastiksal, da vi ankom til Danmark. Min far sagde, at alle fik lus, erindrer hun.

Almedina fortæller om flugten til Danmark:

Flygtningefamiliens liv startede i København, hvor de blev fordelt og fik billet til Nordjylland.

- Vi kom til Vigsø Feriecenter. Der var nogle små hytter, vi delte med en anden familie. Og så endte vi faktisk på et forladt hotel i Thy. Jeg kan bare huske det her store skridt med at flytte ud fra det forladte hotel. Det med at få sit eget sted med egen have, det var bare stort. Især for os børn.

quote De voksne sagde: "lad nu være med at knytte bånd", for vi skulle jo hjem igen.

Almedina Bosaiko

Almedina Bosaiko voksede op i en lille landsby i Thy. Noget, hun føler, har haft stor betydning for hende og familien.

- Vi var tætte, så det har også gjort noget for min integration og opvækst. Jeg kan huske, da jeg startede i skole og gik fra klasser kun med bosniske børn, fortæller hun og fortsætter:

- Da vi kom ind i danske klasser, kan jeg huske, at alle hjalp hinanden, fordi vi boede i det her lokalsamfund.

Media Drop 100422 1149 emfj
Foto: Privatfoto

Sammen med 20.000 flygtninge fra Balkan, kom Almedina til Danmark i 1990’erne. Nu gør Danmark sig klar til at modtage 100.000 flygtninge fra Ukraine. 

Men der er i årenes løb kommet mennesker hertil fra mange forskellige lande med én ting til fælles: 

De flygter fra krig.

Fra fjendens land


Nordjylland har i over 100 år været destination for mennesker på flugt. Det ved Bente Jensen, der er arkivar ved Aalborg Stadsarkiv. 

Hun og kollegerne holder styr på historien, hvor de opbevarer og indsamler dokumentation for at sikre den ”fælles hukommelse”.

Bente Jensen er blandt andet medforfatter til bogen 'Multi Aalborg', der gennemgår flygtningehistorien i Aalborg.
Bente Jensen er blandt andet medforfatter til bogen 'Multi Aalborg', der gennemgår flygtningehistorien i Aalborg.

- Altså i moderne tid, der er det mest oplagt at starte efter anden verdenskrig, hvor vi modtog en stor gruppe, fortæller Bente Jensen, da TV2 Nord møder hende på Stadsarkivet, som i dag ligger i det tidligere bibliotek i Arkivstræde.

Det er her, flygtningehistorien for alvor begynder.

Her ligger mange års flygtningehistorie opmagasineret.
Her ligger mange års flygtningehistorie opmagasineret.

- Da vi nåede til efter 1945, var der omkring 36.000 flygtninge I Aalborg. Det svarer til en fordobling af byens indbyggere på det tidspunkt. Så det var mange.

I alt ankom 350.000 på flugt fra krigen i Tyskland.

- De var flygtninge, der kom fra fjendens land. Der blev oprettet tre store lejre i Aalborg. Men de tyske krigsflygtninge blev indkvarteret i flygtningelejre i hele Nordjylland.

En flok demonstrerer mod integration af tyske flygtninge.
En flok demonstrerer mod integration af tyske flygtninge.
Foto: Nf/Scanpix

Skallerup Klit, der i dag er bedst kendes som feriecenter, blev omdannet til flygtningelejr med plads til 2400 mennesker, der skulle bo i delvist uisolerede svenske skovmandshytter.

- De tyske flygtninge blev ikke integreret, de blev opbevaret. De måtte ikke arbejde, og børnenes skole foregik i flygtningelejren, fortæller Bente Jensen.

Koncerter og dialogmøder

Anderledes var det i 1956, da der kom flygtninge fra Ungarn.

- Der var en enorm positiv holdning over for dem. Hasseris Sogneråd besluttede for eksempel at invitere nogle af de her flygtninge fra Ungarn til Hasseris for at lære dem om det danske demokrati.

Der blev holdt indsamlingsshows, støttekoncerter og arrangeret fakkeloptog.

Støtteshowet Danmarks Radios Ungarnshjælp indsamlede 12.1 millioner kroner - svarende til mere end 65 millioner kroner i dag. I alt blev der afholdt tre store støtteshows for de ungarske flygtninge.
Støtteshowet Danmarks Radios Ungarnshjælp indsamlede 12.1 millioner kroner - svarende til mere end 65 millioner kroner i dag. I alt blev der afholdt tre store støtteshows for de ungarske flygtninge.
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

I slutningen af 1960'erne kom der flygtninge fra blandt andet Polen, der udrensede sin jødiske befolkning, og Danmark valgte at tage imod cirka 3000, fortæller Bente Jensen. Senere kom der flygtninge fra diktaturerne i Chile, Portugal og Spanien.

Men i 1970'erne skete der noget, som fik stor betydning for ankomsten til Nordjylland.

- De vietnamesiske bådflygtninge ankom, og det betød, at Aalborg Kommune skulle stille et nyt flygtningeapparat til rådighed. Man skulle faktisk opfinde et system og tænke nye tanker om, hvordan man integrerer og tager imod.

Vietnamesiske flygtninge undervises i det danske sprog.
Vietnamesiske flygtninge undervises i det danske sprog.
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

Siden kom en stor gruppe af somaliere, og samfundet var fortsat parat til at hjælpe. Men offentlighedens opinion ændrede sig også i midten af 1990'erne.

- Det blev nødvendigt at lave en dialoggruppe med somaliske flygtninge, så man simpelthen kunne lære hinanden at kende. For konflikter udsprang af mange ting. Sprog, skole, pædagogik eller et anderledes udseende.

Et dialogmøde i 1997 hvor daværende borgmester i Aalborg Kommune Kaj Kjær (S) deltog.
Et dialogmøde i 1997 hvor daværende borgmester i Aalborg Kommune Kaj Kjær (S) deltog.
Foto: Henning Bagger / Ritzaus Scanpix

Bente Jensen kalder konflikterne en konsekvens af, at man i 1980'erne fik en del flygtninge, der kom til Aalborg-området. Krige i mellemøsten herefter betød, at der blandt andet kom flygtninge fra Irak og Afghanistan til de nordjyske egne. 

Selvom der i årenes løb er kommet mange flygtninge, er Nordjylland i dag den region med den laveste andel af flygtninge. Men er man først ankommet, bliver man ofte, for det er de færreste flygtninge, der flytter landsdel.

Hjem eller ej

Modsat de tyske krigsflygtninge blev Almedina og familien budt velkommen til Nordjylland. Men i starten skulle hun og familien også bo på asylcenter uden mulighed for at indgå i det øvrige samfund.

- Jeg følte allerede fra dag ét, at jeg var velkommen. Jeg kan huske Poul Nyrup, der tog imod os. Min mor hyldede ham og sagde, at det var hans skyld, vi var velkomne, fortæller Almedina Boskailo om den stemning, der var.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) var i 1996 i Bosnien.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) var i 1996 i Bosnien.
Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix

- Men jeg kan jo også huske som lille, at de voksne sagde, ‘lad nu være med at knytte bånd’, for vi skulle jo hjem igen.

Men det kom familien ikke, og Almedinas forældre bor stadig i Thy.

10 års savn


For 33-årige Jaber Ibrahim Shayeb forholder det sig anderledes. Han bor også i Gug med sin kone og tre-årige søn. Men han forlod sine forældre i Syrien, da han flygtede for syv år siden.

- Jeg kom til Danmark, fordi der var krig i mit hjemland, siger han, imens han er i færd med at klippe en kunde.

Billeder af mennesker vandrende på danske motorveje ramte nyhedsmedierne, da krigen brød ud i 2015 i det stadig krigshærgede land. 31.000 syrere er siden kommet til Danmark.

Jaber Ibrahim Shayeb i sin salon.
Jaber Ibrahim Shayeb i sin salon.
Foto: Michael Guldbrandt

- Krig er ikke godt. Jeg håber ikke, der kommer krig i andre lande, siger Jaber Ibrahim Shayeb.

Han driver i dag en velbesøgt barbersalon i den befærdede Reberbanegade i Aalborgs centrum. Han har arbejdet som frisør i mange år og havde tidligere en butik i Vejgaard.

Ét af de få billeder Jaber har fra tiden før, han kom til Danmark. På flugten mistede han sin mobiltelefon.
Ét af de få billeder Jaber har fra tiden før, han kom til Danmark. På flugten mistede han sin mobiltelefon.

- Jeg flygtede sammen med nogle venner. Først kom vi til Italien og derefter Tyrkiet, fortæller Jaber om flugten til Danmark.

- Da jeg kom, boede jeg på asylcenter i cirka to måneder, så flyttede jeg til Hobro, derefter Aalborg, hvor jeg fik arbejde. Nu arbejder jeg hver dag og holder kun fri om søndagen. Min kone studerer, og min søn går i børnehave.

Gert er én af Jabers stamkunder. Han rykkede med, da salonen skiftede adresse.
Gert er én af Jabers stamkunder. Han rykkede med, da salonen skiftede adresse.
Foto: Michael Guldbrandt

Selvom Jaber Ibrahim Shayeb har succes med forretningen, er sproget stadig en udfordring,

- Det er ikke nemt med det danske sprog. At lære dansk, det er svært. Jeg har fået hjælp af bekendte, der taler både dansk og irakisk. Og så taler jeg taler også meget med kunder.

quote Det at møde mennesker hver dag betyder meget. Jeg elsker at snakke med forskellige mennesker, og det gør jeg i arbejdet i som frisør. Det er et godt job

Jaber Ibrahim Shayeb

Selvom Jaber har etableret familie i Danmark, er savnet til Syrien stort.

- Min familie bor i Syrien stadigvæk, jeg har ikke set dem i ti år. Det er ikke nemt, jeg savner dem. Men jeg kan ikke se dem. Jeg kan ikke rejse, når der er stadig krig i mit hjemland, fortæller Jaber, der ringer og facetimer med familien hver dag.

Jaber fortæller om, hvordan det er at komme til Danmark:

At han er endt i netop i Danmark, er han glad for.

- Det er et godt land. Da jeg flygtede til Tyrkiet i 2012, var det anderledes. Der var ingen hjælp. Men da jeg kom her, fik jeg sagsbehandling, penge og lejlighed.

Og det er afgørende, hvordan flygtninge bliver modtaget.

Velkommen til Nordjylland


- Alle krige er unikke, alle krige har deres historier og skæbner. Men der er en række ting, der går igen.  

Ordene kommer fra Karen Nielsen Breidahl, der i mange år har forsket i asylsystemer, og "hvad det gør ved mennesker". 

Flygtningestrømmen fra Ukraine er i gang med at blive endnu et kapitel i hendes forskning, som hun laver på Aalborg Universitet.

Karen Nielsen Breidahl er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i indvandring og integration i velfærdsstaten.
Karen Nielsen Breidahl er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i indvandring og integration i velfærdsstaten.
Foto: Michael Guldbrandt

- Nordjylland har jo i mange år haft mange asylcentre. Blandt andet i Tranum og i Vesthimmerland ved Ranum, hvor man i en årrække husede mange asylansøgere, der ventede på at få deres sag afgjort.

Som forsker har Karen Nielsen Breidahl besøgt mange flygtninge i deres midlertidige hjem.

quote Hvordan håndterer vi børn, som kommer til at have en problematisk adfærd, fordi de måske har nogle traumer med sig?

Karen Nielsen Breidahl, lektor på Aalborg Universitet

- I dag har vi et system, der afspejler, at det at være flygtning ikke er en permanent status.

Hun henviser til flygtningesystemet, der blev stadfæstet i 2016 med paradigmeskiftet.

- Det lægger op til, at når folk kommer, så skal de have hjælp og sikkerhed, men det skal ikke lægge op til permanent ophold eller at folk skal blive i Danmark.

Tranum Asylcenter.
Tranum Asylcenter.
Foto: Jammerbugt Kommune / TV2 Nord

Et venligt ansigt

Karen Nielsen Breidahls igangværende forskning viser, at det betyder meget, hvordan flygtninge bliver mødt - både når det er mødet med kommunen og institutioner, men også med lokalbefolkningen.

- Det betyder faktisk noget, hvad det er for et ansigt, vi viser, når folk kommer. Hvis folk bliver behandlet med respekt, så betyder det noget for den forståelse, de får af samfundet.

Bus med ukrainere ankommer i Aars.
Bus med ukrainere ankommer i Aars.
Foto: Eno Krogh / TV MIDTVEST

Ankomsten og etableringen af det nye liv i nord byder dog ofte på dilemmaer, fortæller flygtningeforskeren.

- På den ene side, siger vi "velkommen til: Du skal arbejde, lære sproget, integrere dig, være en god medborger, dansk forælder".

- På den anden side, så har vi også et system, der lægger op til, at du skal hjem igen lige så snart, der er fred.

I en lille landsby ved Aars stod lokale klar til at modtage de første ukrainske flygtninge den 27. februar.
I en lille landsby ved Aars stod lokale klar til at modtage de første ukrainske flygtninge den 27. februar.
Foto: Julie Schou Nielsen / TV2 Nord

Et paradoks

Det er en ankomst og etablering fyldt med dilemmaer. Danmark har et flygtningesystem, hvor flygtninge ikke får permanent status per automatik, for det er ikke meningen, at de skal blive i Danmark.

- For nogle flygtninge kan det være svært at håndtere, at de på den ene siden skal geares til at være gode medborgere. På den anden side skal man også geares til at sendes hjem igen.

- Det er en rigtig svær opgave at håndtere. Både for dem, der møder det her system, men også for dem, der skal tale med flygtningene.

Med ukrainernes ankomst er der indgået en særlov, der betyder, at de - modsat andre - ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men kan få opholdstilladelse med det samme. Og det er ud fra forskningen en rigtig god idé, påper Karen Nielsen Breidahl.

Særlov

  • 16. marts blev den såkaldte 'ukrainerlov' vedtaget.
  • Det er aftalt, at særloven for de ukrainske flygtninge som udgangspunkt skal gælde i to år med mulighed for forlængelse.
  • Særloven er en suspendering af de normalt gældende asylregler, så ukrainske flygtninge kan få opholdstilladelse, så de kan bo ude i samfundet, tage et arbejde, og børnene kan gå i skole.


Kilde: retsinformation.dk

Til spørgsmålet om, hvordan man modtager flygtninge bedst, er den lange ventetid, som mange oplever, en udfordring.

- Én del handler om asylsystemet, hvor flygtninge skal have opholdstilladelse. Det der sker er, at folk venter i flere måneder og nogle gange år. Og det kan være med til at påvirke både voksne og børn negativt at vente i lang tid. Forskning viser, at det har psykiske konsekvenser at vente i lang tid.


Honeymoon-effekten

Nordjyder der henter ukrainere ved grænsen til Polen. Det blå-gule flag blafrende i vinden i små som store byer. Mennesker der åbner deres hjem for flygtningefamilier.

Velkomsten til de ukrainske flygtninge har været varm - og vigtig. 

- Det allervigtigste fundament er, at man bliver møder flygtninge som nogle, der er velkomne, og som man vil give en chance, fortæller Karen Nielsen Breidahl. 

Karen Nielsen Breidahl på sit kontor på Aalborg Universitet. Hun har gennem tidens løb ofte besøgt flygtninge på asylcentre og talt med dem i forbindelse med sin forskning.
Karen Nielsen Breidahl på sit kontor på Aalborg Universitet. Hun har gennem tidens løb ofte besøgt flygtninge på asylcentre og talt med dem i forbindelse med sin forskning.
Foto: Michael Guldbrandt

Men det er også et 'men'. Eller det kommer der.

Hun sammenligner situationen med et begreb hentet fra noget mere lykkelige omstændigheder.

- I forskningen taler vi om en 'Honeymoon-effekt'. Det er, når man er flygtet fra noget, der er helt forfærdeligt, så lever man de første måneder på, at man er i live og i sikkerhed. Men så begynder det at sætte sine spor, at man er flygtet, forklarer Karen Nielsen Breidahl.

Når livet gør ondt

Derfor stiller flygtningeforskeren en række - retoriske - spørgsmål, som snart kan blive væsentlige at forholde sig til.

- Hvordan opretholder vi gejsten? Hvordan bliver vi ved med at se dem som værdige i samfundet? Hvad gør vi, hvis vi finder ud af, at kvinderne ikke drøner ud på arbejdsmarkedet, fordi de har mænd, der er blevet sårede eller har mistet livet i krigen?

- Hvordan håndterer vi børn, som kommer til at have en problematisk adfærd, fordi de måske har nogle traumer med sig? Jeg siger ikke, at det sker. Men man ved bare, at krigen sætter sine spor.

Karen Nielsen Breidahl forklarer 'Honeymoon-effekten':

Karen Nielsen Breidahl understreger, at det selvfølgelig er vigtigt at tage godt imod nu, men det virkelig vigtige arbejder ligger ude i fremtiden.

- Jeg har talt med mange flygtninge- og asylansøgere gennem årene, og min bedste overbevisning er, at det er, når livet begynder at gøre ondt, at man har brug for folk. 

quote Der hvor vi virkelig kommer til at stå på prøve, det er, hvordan vi rummer flygtningene, når problemerne begynder at dukke op

Karen Nielsen Breidahl, lektor på Aalborg Universitet

Så mens myndighederne har sagt ja til at modtage 100.000 flygtninge, skal både systemet og civilsamfundet også forberede sig på at rumme mulige udfordringer. 

- Det kan godt være, der er en masse mennesker, der vil hjælpe én lige. Men når man begynder at få det dårligt, så er det rigtig vigtigt at huske på, at det at være flygtning, det er ikke noget, man er, når man kommer. 

- Det handler ikke om modtagelse, men det handler om, hvordan man rummer dem, mens de er her, siger Karen Nielsen Breidahl, der selv er meget spændt på, hvad der kommer til at ske i fremtiden med den nye gruppe af flygtninge.

Normal hurtigst muligt

At blive mødt med venlighed og åbne arme har haft stor betydning for Almedina Boskailo. Ud fra sin baggrund som flygtning mener hun, i lighed med forskningen, at en hurtig indslusning i det danske samfund vil være positivt.

- Den her hjælpsomhed og venlighed, vi ser, den hjælper helt sikkert. Der et vigtigt, at man fra dag ét kan få mulighed for at gå i skole og arbejde og dermed få en ”normal” hverdag så hurtigt som muligt. Så man ikke bare er flygtning, men faktisk også en del af det nye samfund.

For Almedina Boskailo er det vigtigt, at børnene også får den bosniske kultur og sprog med i deres danske liv. Her er hun med fire måneder gamle Una.
For Almedina Boskailo er det vigtigt, at børnene også får den bosniske kultur og sprog med i deres danske liv. Her er hun med fire måneder gamle Una.

Selvom Almedina ikke tydeligt husker den første tid i Danmark, hvor de boede på asylcenter, ved hun fra sin familie, at det var hårdt for de voksne at være i et midlertidigt limbo.

Den 33-årige mor og gymnasielærer forstår også godt, hvis de nye flygtninge i Danmark ønsker at blive her for børnenes skyld.

- Alle ukrainere giver udtryk for, at de selvfølgelig vil hjem, når krigen er slut. Men hvad er der at tage hjem til, hvis alt er faldefærdigt? Hvad er jobmulighederne og børnenes muligheder for fremtiden? Hvorfor skulle man tage hjem, hvis man ved, at man er i et godt land og ens børn er sikret en fremtid?, spørger Almedina afsluttende.

Denne fortælling og dokumentar er udarbejdet af Michael Guldbrandt og Emma Fjordbak.

Du kan se dokumentaren "Et nyt liv i nord" her - eller 19.50 på TV2 Nord Salto tirsdag den 12. april.