Aalborg Håndbold genfandt sin sjæl, siger ekspert
Foto: Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.
Tilbage i december måned var jeg i ’Mandagsklummen’ på jagt efter Aalborg Håndbolds sjæl.
I et par måneder havde resultaterne været elendige, og jeg manglede et udtryk, der kombinerede sjæl og fight med de åbenlyse kvaliteter, et sådant hold burde rumme.
Siden da har sjælen været i klar bedring, men da udfordringer og mandskabsproblemer nåede astronomiske højder forud for årets helt store kamp i 1/8-finalen i Champions League mod de danske mestre fra GOG, strålede den aalborgensiske sjæl som sjældent set.
I fraværet af sekstetten Mikkel Hansen, Aron Pálmarsson, Felix Claar, Lukas Sandell, Jesper Nielsen og Martin Larsen var de sjælelige råd da også i tårnhøj kurs.
En levende mumie
Selvfølgelig var det en vanvittig holdpræstation at vinde den kamp, men én spiller var for mig selve identifikationen af et holds sjæl.
En levende mumie i skikkelse af Henrik Møllgaard – han var bandageret fra hofte til tå – blev dét lys, ungersvendene Martinus Munk, Mads Hoxer, Victor Kløve og holdet generelt kunne både navigere og finde sig helt ekstraordinært til rette i.
I otte år – tre i PSG og nu fem i Aalborg Håndbold – har den nu 38-årige Møllgaard kun beskæftiget sig med at forsvare.
Hvordan det var ham muligt at spille 50 minutter på det niveau i en så altafgørende kamp, er mig lidt af en gåde.
Mit indre billede – og sikkert også dit, kære læser – viser mig hele tiden, hvor totalt oprejst mandens 197 centimeter bevæger sig, og det er ikke svært at forestille sig, hvor mange knogler, muskler og sener, der har banket mod og på hinanden i de mange angrebssekvenser, han har skullet eksekvere for at hjælpe sit hold.
Hvor ondt det gjorde på den gode Møllgaard, illustreres bedst ved det faktuelle, at han ikke var i stand til at spille de sidste ti aldeles afgørende minutter.
Har der ikke været så megen fokus på yoga og pilates i Møllgaards karriere, har der til gengæld været masser af tid til at lære, hvordan man leder sit hold. Møllgaard har stået i mesterlære hos én af spillets ypperste, nemlig Nikola Karabatic.
I Paris kiggede alle på Nikola, når problemer opstod, og jeg er sikker på, at det samme er tilfældet for Henrik i Aalborg Håndbold.
Enhver klub, enhver træner leder med lys og lygte efter de menneskelige karakterer, der både i omklædningsrummet, på banen, i bussen på vej hjem og i hverdagen generelt evner at være den ledestjerne, der fornemmer, hvor og hvornår det er på tide at tage diverse problemstillinger – de være sig spillemæssige eller personlige – op til diskussion.
Sådan en karakter er Henrik Møllgaard.
Derfor strålede Aalborgs sjæl så flot, da der var allermest brug for den.
Ugens notabene
24-årige Henny Reistad – for andet år i træk - og 22-årige Simon Pytlick er årets henholdsvis kvindelige og mandlige håndboldspiller.
68 procent hos kvinderne og 43 procent hos mændene stemte på de to vindere, men hvad, der er nok så bemærkelsesværdigt, er, at næsten ingen var i hælene på de to vindere.
Hos kvinderne stemte blot 8 procent på Mie Højlund, og hos herrerne var Magnus Saugstrup nummer to med 16 procent.
Mest bemærkelsesværdigt dog, hvad de to har præsteret på den internationale scene, og her falder jeg simpelthen bagover af både beundring og respekt.
Kvinderne først.
Henny Reistad blev ikke alene MVP ved kvindernes EM 2022 i Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro. Hun er også en absolut etter, når jeg lægger mål og assists sammen i kvindernes Champions League.
Simon Pytlick kom på All-Star-holdet ved mændenes VM 2023 i Sverige og Polen, men ikke nok med det, så er han kun slået marginalt af PSG's Luc Steins, når det kommer til evnen til at score og assistere i mændenes Champions League.
Voldsomt imponerende. Især når jeg ret betragter de tos meget beskedne aldre.
Håndboldhistorie, kanske. Jeg mindes ikke, at så unge aktører har været så dominerende på både klub- og landshold som Reistad og Pytlick.
Stort tillykke.