Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eksperter giver bud på, hvad Vingegaard skal igennem frem mod Touren

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaards vej tilbage mod Tour de France-formen kan deles op i seks trin.

Fælles for Jonas Vingegaard, Remco Evenepoel og Primoz Roglic er det, at de torsdag kom slemt til skade i et styrt.

De skal nu kæmpe sig tilbage på topniveau, inden de om tre måneder skal dyste om sejren i Tour de France.

- De har selvfølgelig fået et ordentligt slag, og det er klart, at nogle er værre ramt end andre, men det er meget, meget svært at sige, om den ene bliver mere eller bedre klar end den anden. De så alle sammen rigtig medtagede ud, siger TV 2 Sports cykelekspert Christian Moberg.

Vingegaard brækkede kravebenet og flere ribben i styrtet på 4. etape i Baskerlandet Rundt, og fredag oplyser Visma | Lease a Bike, at han også har punkteret en lunge.

Nu skal den forsvarende Tour-vinder igennem et særligt forløb for at blive helt klar igen. 

1. Kroppen skal hele

Først og fremmest skal danskerens krop komme sig fuldstændigt, fortæller tidligere cykelrytter og sportsdirektør på World Touren, Nicki Sørensen.

- Det er simpelthen for at sørge for, at der er hundrede procent heling. At der ikke er arvæv de forskellige steder, så hele Jonas Vingegeaards toptunede krop forbliver toptunet i fremtiden. Det, at der ikke er nogle varige men efter det styrt, er det vigtigste.

Ifølge Christian Moberg skal Vingegaard ikke foretage sig ret meget i resten af april.

- Han skal lige have to-tre uger til at mærke, hvordan kroppen har reageret på det her styrt, komme sig stille og roligt, og så må vi se, hvordan forberedelserne kommer til at gå.

Fredag kom det frem, at Jonas Vingegaard også havde punkteret en lunge. Det betyder ifølge Thøger Persson Krogh, der er læge hos Team Danmark, at man i en periode nu skal være ekstra opmærksom på, at lungen fungerer fint.

- Men jeg vil sige, at det er en forventet følge af de brækkede ribben, han har. Det ser man ofte. I forhold til at kunne komme tilbage og træne, er det de brækkede knogler, der tager tid om at hele. Det kan godt være, at det her forsinker det lidt, men det er ikke sikkert, at det gør den store forskel.

Tidsmæssigt sker det her ikke på det værste tidspunkt med hensyn til Tour de France

Nicki Sørensen

2. Styr på tankerne

Sideløbende med, at kroppen skal hele, skal Jonas Vingegaard også komme sig mentalt, og det er indledningsvist noget, han selv skal sætte gang i.

Det fortæller Henrik Hjarsbæk, der er mentaltræner og sportspsykologisk konsulent i HH Mentality.

- Den her episode kommer til at sætte sig i ham, så når han kommer til at få noget alenetid, får han nogle oplevelser omkring, hvordan episoden var – hvornår han får overbalance i nedkørslen, og hvordan det føles, når kroppen rammer jorden, og han falder ned på asfalten. Det kan sætte sig meget, meget stærkt i ham, og det kommer han til at gennemspille en del gange. Der skal man ruste ham til, at det er helt normalt.

Ifølge Henrik Hjarsbæk må Vingegaard for alt i verden ikke fornægte, hvad der er sket, og så er det, når han selv føler, han er klar til at bearbejde det, at en mentaltræner kommer ind i billedet.

Bo Hamburger ved, hvad der gik igennem Vingegaard

- Man ser tit, at rytterne hurtigst muligt forsøger at komme tilbage på cyklen, og hvis de bliver liggende stille, er det, fordi der noget rigtig galt. I det splitsekund, du ligger der og kan mærke, at noget er galt, fylder alle dine drømme og mål og ”hvad nu?”.

- Nu lyder det til, at det nok skal gå med Tour de France, men det er helt klart det, der er gået igennem Vingegaards hoved som det første. Ikke at Baskerlandet Rundt var slut, men Touren, siger den tidligere danske toprytter Bo Hamburger til TV 2 Sport.

- Men den proces kan godt tage et stykke tid endnu, inden han selv er klar til det. For hvis han ikke er det, er det meget forkert at gå ind og sige, at ”nu skal vi tale om det, så det ikke bliver for stort et traume”, siger han.

3. Genoptræning

Selvom cykelryttere oftest evner at komme sig over fysiske skader hurtigere, end det er tilfældet for menige menneske på gaden, kommer der stadig til at gå et stykke tid, før Vingegaard vender tilbage på landevejen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi må selvfølgelig – ligesom Jonas – acceptere, at han har fået nogle brud, der skal hele, og man vil ikke være i fare for styrt igen. Derfor holder man sig på en stationær cykel indendørs og holder formen ved lige, forklarer Christian Moberg.

Cykeleksperten tror på, at Vingegaard kan blive sluppet ud i det fri om fem ugers tid – efter et par uger med ro efterfulgt af nogle uger på hometraineren, hvis alt går, som det skal.

Ifølge tidligere sportsdirektør Nicki Sørensen har folkene omkring danskeren også en vigtig rolle.

- De skal sørge for at give ham så meget support som muligt og sørge for, at hele det her forløb med genoptræning går så godt som muligt. De skal være en opløftende support i baggrunden, og samtidig skal de give Jonas så meget ro som muligt omkring situationen.

4. Undgå mental blokade

Efterhånden som kroppen begynder at arte sig, ligger der også et arbejde i at sørge for, at hovedet på længere sigt ikke fylder sig med negative tanker om oplevelsen på 4. etape i Baskerlandet Rundt.

- Han kommer altid til at leve med de her mentale associationer. Skaden, hændelsen, ulykken. Hjernen og mennesket fungerer ikke sådan, at vi bare kan trykke delete. Fremadrettet kan han godt evne at komme igennem det på en styrket måde, men på et tidspunkt må man se på, at den her mentale association, han har lige nu, faktisk kan blive en mental blokade, hvis han ikke bliver håndteret ordentligt, fortæller Henrik Hjarsbæk.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mentaltræneren forklarer, at der formentlig vil blive opstillet en række delmål for Jonas Vingegaard, så han får bygget sig op til at kunne de samme ting som tidligere – som eksempelvis at hamre ned ad bjergene uden indre forstyrrelser.

- Delmålet med at køre hurtigt på nedkørsler er så det sidste delmål, han skal i gang med. Han skal bygge op med at være på cyklen og være på syrebalancen. Det skal han mestre, så han får nogle succesoplevelser og mod på mere, så han tripper med at komme i gang med det sidste.

Den tidligere danske toprytter Bo Hamburger ser også en mental blokade som noget af de vigtigste at komme i forkøbet.

- Hvis det sidder i psyken, er det virkelig slemt, for man ser jo nogle ryttere, der ikke kan køre ned ad (efter et styrt, red.). Jeg håber ikke, det sker for Jonas Vingegaard, men det er da klart, at den nok ligger lidt i baghovedet, siger han.

Typisk bruger Vingegaard højdetræningslejre til opbygningen mod Tour de France

Nicki Sørensen

5. Træningslejr og højdetræning

Efter Baskerlandet Rundt havde Jonas Vingegaard i forvejen indlagt en pause, der nu bliver længere og mere bøvlet, inden den endelige forberedelse til Tour de France begynder.

- Tidsmæssigt sker det her ikke på det værste tidspunkt med hensyn til Tour de France, slår Nicki Sørensen fast.

Det forudsætter naturligvis, at skadesomfanget ikke viser sig værre end meldingerne om en punkteret lunge samt et brækket kraveben og flere ribben, da det ifølge Sørensen ikke er "de værste knogler" at brække som cykelrytter.

- Der er stadig mulighed for at komme sig, og der er stadig mulighed for at have tid nok til at have nogle gode træningslejre. Typisk bruger Vingegaard højdetræningslejre til opbygningen mod Tour de France.

I den danske Visma-kaptajns tilfælde var der i forvejen ikke programsat noget officielt i resten af april eller maj.

6. Optaktsløb

Hvis alt går vel, og Jonas Vingegaard kommer godt igennem højdetræningen, gælder det så den afsluttende optakt til verdens største cykelløb.

Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

I år skal han forsvare sin sejr i Critérium du Dauphiné, der begynder 2. juni. Her er Evenepoel og Roglic i øvrigt også tilmeldt.

- Der er tid nok til at kunne bruge Critérium du Dauphiné som forberedelsesløb i den sidste tid op til Touren, mener Nicki Sørensen.

Den tidligere danske cykelrytter Brian Vandborg er optimistisk på Vingegaards såvel som Visma | Lease a Bikes vegne, selvom de seneste uge har været problematiske.

- Det er manden på deres hold, der skal gå efter Tour de France, og selvom det umiddelbart stadig ser meget sandsynligt ud, at han kan køre et godt Tour de France, er det jo et kæmpe slag. Også med en Wout van Aert ude i forvejen med lignende skader.

- Lige nu tror jeg, de ser på at få ham klar hurtigst og sikrest muligt, og så handler det om at bevare optimismen og troen på det.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus.