Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En dag havde kollegaerne fået nok af hendes provokationer – reaktionen i folketingssalen var helt usædvanlig

Foto: Folketingets TV

Theresa Scavenius har ikke noget imod, at det slår gnister mellem hende og kollegaerne.

Politikerne slår sig på Theresa Scavenius, fordi hun ved meget mere end dem. Det mener løsgængeren, der ikke kan huske nogensinde at have taget fejl.

Mette Abildgaard havde rejst sig fra sin plads i folketingssalen. Hun talte hurtigt og var ved at falde over ordene.

Vreden kunne ikke holdes nede.

Med armene gestikulerede den konservative politiker op mod Folketingets talerstol, hvor løsgængeren Theresa Scavenius stod.

- Jeg er simpelthen ved at være træt af at få voksenskældud af ordføreren den ene dag efter den anden her i salen, lød det fra Mette Abildgaard.

Helt usædvanligt begyndte flere politikere i folketingssalen at banke højlydt i bordene for at bakke op om Abildgaard.

Kort forinden havde Theresa Scavenius fra talerstolen rettet et angreb mod alle sine 178 kollegaer.

Jeg ved mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret

Theresa Scavenius

Hun havde lagt mærke til, at der ikke havde været en eneste politiker på talerstolen før hende. Og det til trods for, at de netop havde været igennem behandlingen af 17 forskellige lovforslag. 

- Foregår der slet ikke noget i det her lokale, sådan at man skal op og forsvare det eller kritisere det? Spurgte Theresa Scavenius ud i salen.

Hun kom også ind på det faktum, at der heller ikke denne eftermiddag sidst i maj sad journalister på pressepladserne.

- Hvorfor skulle pressen være her? Der foregår ikke noget spændende. Hvis jeg ikke tager ordet, er der ingen der gør det. Selvfølgelig er de her ikke. Det er spild af tid.

Mette Abildgaard var langt fra den eneste, der blev provokeret af Scavenius.

Mange andre tog også ordet, og flere pointerede, at meget lovbehandling foregår i andre sammenhænge, og at det derfor var urimeligt at gøre deres arbejdsmoral op i tid på talerstolen.

Udstødt

Når Theresa Scavenius i dag kigger tilbage på den hårde ordveksling i Folketingssalen, ser hun den som meget sigende for hendes arbejde.

Det er Scavenius mod alle de andre.

'De udstødte'

I artikelserien 'De udstødte' sætter TV 2 fokus på løsgængerne i Folketinget.

Der er mange af dem i øjeblikket, og flere af dem har i denne valgperiode brudt med deres nu tidligere partier under stor dramatik. 

I denne artikelserie taler vi med løsgængerne om livet som udstødt. Om de mange knubs, som det giver, og om kampen for at rejse sig igen.

I øjeblikket er der fem løsgængere. I denne artikelserie kan du møde: 

TV 2 har mødt hende til en snak på hendes kontor på Christiansborg om livet som løsgænger. Her afviser hun klart, at episoden i folketingssalen er et udtryk for en nedladende eller selvpromoverende facon, men i stedet et opråb om et dysfunktionelt folkestyre.

- Jeg mener slet ikke, at grundloven er implementeret i den nuværende kultur på Christiansborg. Politikerne har jo ikke ytringsfrihed eller stemmefrihed, siger Theresa Scavenius.

Theresa Scavenius har efter bruddet med Alternativet fået nyt kontor. Det ligger i Provianthuset på Christiansborg, langt væk fra hendes tidligere partifæller. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

Ifølge hende er Folketinget blevet reduceret til et slags pseudoparlament, som ikke lever op til arbejdsbeskrivelsen om at kontrollere regeringen.

Årsagen skal ifølge Theresa Scavenius findes i en kultur på Christiansborg, hvor moral og viden bliver tilsidesat for stram partidisciplin, og hvor ingen tør stikke ud af frygt for at miste politik som karrierevej.

Det kommer blandt andet til udtryk i det, som Theresa Scavenius mener er slapt lovgivningsarbejde, hvor regeringen, ministerierne og embedsværket ikke får modspil. Det forsøgte hun at råbe op om den dag i folketingssalen sidst i maj.

Men det er ikke velset, siger hun.

- Jeg er udstødt på den måde, at mange partier ikke vil samarbejde med mig. De holder sammen, fordi de skal opretholde logikken om, at det ikke skal være attraktivt at være løsgænger, siger Theresa Scavenius.

Hun er selv blevet afsløret i at blive væk fra samtlige afstemninger i folketingssalen i år, men forklarer det med, at hun i stedet bruger tid på at gå i dybden med de enkelte lovforslag.

Smidt ud af Alternativet

Theresa Scavenius har været løsgænger, siden hun sidst i september meldte sig ud af Alternativet.

Forud var gået et dramatisk forløb, hvor hun blev smidt ud af partiets folketingsgruppe og strippet for ordførerskaber. Ifølge Alternativets ledelse skyldtes det store samarbejdsproblemer.

Hun blev blandt andet beskyldt for ikke at anerkende folketingsgruppen og ledelsen, for at have ”været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer”, for at skade Alternativets samarbejde med andre partier og ministerier og for at have ”saboteret arbejdet i gruppen”.

De sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser

Theresa Scavenius

Alt det har Theresa Scavenius klart afvist, og som modsvar har hun beskyldt Alternativets ledelse for forsøg på karaktermord. Men selvom afskeden var grim, er hun i dag meget glad for at være løsgænger. 

Alternativet var blevet for ”mainstream” og søgte i for høj grad kompromisser og samarbejdet med de andre partier, mener hun.

- Alternativet var endt med ikke at være det alternativ til politik, som de skulle have været. Jeg vurderer, at partiet som politisk projekt er døende. Og det ser jeg med sorg på, fordi der i den grad var brug for at ruske op, siger Theresa Scavenius. 

- Jeg vil hellere have, at vi skal være en vidende og kritisk opposition, der har sat sig ind i tingene og derfor kan bide regeringen i haserne hver gang.

Det føler Theresa Scavenius bedre, at hun kan som løsgænger.

Gider ikke kaffesnak

Med afskeden har hun fået flyttet sit kontor ud i Provianthuset. Det er en tilbygning til Christiansborg langt væk fra de tidligere partifæller i Alternativet.

I stedet deler hun nu blandt andet gang med løsgængeren Lars Boje Mathiesen, der også er raget uklar med sit nu tidligere parti. Men hverken ham eller nogle af de øvrige 177 folketingsmedlemmer bruger Theresa Scavenius specielt meget tid med. 

Hun hilser på de fleste politiske kollegaer på gangene, men gider ikke pleje et forhold til en minister, smalltalke eller have kaffeaftaler med andre folkevalgte, hvis ikke formålet er at tale politisk substans. Og det er sjældent tilfældet, siger hun.

I stedet spiser Theresa Scavenius frokost med de par ansatte, hun har på sit kontor. Og ellers består kontakten med andre mennesker i løbet af arbejdsdagen mest af at tale med folk uden for Christiansborg.

- Min opgave er en kamp imod den demokratiske kultur og praksis, som de 178 andre folketingsmedlemmer køber ind i og opretholder. Så bruger jeg al min tid på at alliere mig med dem, der vil have den samme kamp.

Theresa Scavenius har et stort kontor, men ingen partifæller. Til gengæld har hun fire ansatte, som hjælper hende. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

En "skræmmende" virkelighed

Theresa Scavenius' arbejde kan ellers umiddelbart synes betydningsløst.

Hendes ene mandat er ret ligegyldigt parlamentarisk, og hun bliver hverken inviteret til politiske forhandlinger eller får egne forslag stemt igennem i folketingssalen.

Alligevel siger Theresa Scavenius, at hun kan sætte en dagsorden og oplyse borgerne om, hvordan demokratiet i virkeligheden fungerer. En slags demaskering af magthaverne, mener hun.

Der burde være flere af mig

Theresa Scavenius

Theresa Scavenius nævner mange eksempler. Det seneste er fra den grønne trepartsaftale, som er blevet solgt som historisk og god for både klima og miljø.

Men ifølge Theresa Scavenius er aftalen noget ”forfærdeligt bras”, fordi den ifølge hende kun gavner landbrugets lobbyister.

- Virkelighedens politik er virkelig skræmmende. De sidder i treparten og beslutter, at to plus to er fem. Det går altså ikke. Så kan man kalde det alt muligt og gøre mig til problemet, men hovedproblemet er, at de sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser.

Kejserens nye klæder

Den konfrontatoriske og kompromisløse stil møder modstand fra mange af Theresa Scavenius kollegaer.

Nogle opfatter hende arrogant, og Pia Kjærsgaard (DF) har blandt andet sagt, at Theresa Scavenius nok ikke passer ind på Christiansborg.

Theresa Scavenius er ligeglad med kritikken. Hun er ikke i politik for at få venner.

- Jeg ser det meget som barnet i kejserens nye klæder, der bare fortæller, at kejseren ikke har tøj på.

Theresa Scavenius har læst statskundskab og har i mange år som forsker beskæftiget sig med klimapolitik. Hun mener, at hun ved mere end de fleste af sine kollegaer. Især på det grønne område.

- Det at vide noget og have læst noget gør jo ikke ens argumenter arrogante. Det er bare at sige, at jeg ved, det, du siger, er forkert, fordi det står i den her lange rapport.

Har du altid ret?

- Tit er jeg jo den, der har sat sig bedst ind i sagerne. Derfor ved jeg mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret.

Tager du så fejl nogle gange?

Theresa Scavenius begynder at grine.

- Jeg er jo forsigtig med at konkludere noget, før jeg ved meget om det. Men når jeg kommer med en bombastisk kritik, er det jo faktisk fordi, jeg har så meget evidens og viden, at jeg mener, det er berettiget. Jeg har siddet med det i 15 år.

Så hvis jeg spørger, om du nogle gange tager fejl, hvad svarer du så?

- Sjældent.

Næsten aldrig?

- Jeg har i hvert fald haft det til gode.

Du har til gode at tage fejl? Mener du det?

- Ja, det mener jeg, siger Theresa Scavenius og griner.

Theresa Scavenius har som forsker arbejdet med klimapolitik i mange år. Det giver en fordel, mener hun. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

Du har aldrig taget fejl?

- Jo, det har jeg da sikkert. Jeg kan bare ikke lige huske det.

Når folk læser det her, vil de nok tænke, at når mange politikere og dygtige embedsfolk siger god for noget, så kan det ikke passe, når du siger, at alle tager fejl. Det må jo også være dig, der er galt på den?

- Jeg forstår det godt. Man skal vide ret meget om vores lovgivning og vores måde at organisere vores samfund på, for at man kan forstå kritikken.

Føler du dig som en bedre politiker end alle de andre?

- Bedre eller dårligere, det skal man jo ikke gå ind i, men jeg synes, at der burde være flere af mig.

Har du nogensinde fået at vide, at du har for høje tanker om dig selv?

- Jeg synes, det er et helt irrelevant spørgsmål. Jeg er fokuseret på at lytte til biologerne, hvis det handler om havmiljø, og hvis det er klima, lytter jeg til klimaforskerne. Så nej, det er helt misforstået. Det handler slet ikke om det. Min kritik går på, at politik har afkoblet sig fra de mennesker, som ved noget om det.

Nyt parti på vej?

Hvis Theresa Scavenius ønsker at fortsætte sin kamp i Folketinget efter næste valg, bliver det meget svært. I hvert fald, hvis hun vil forsøge at blive valgt som løsgænger.

Derfor har hun også på det sociale medie X luftet tanker om at stifte et nyt parti, og hun har for nyligt startet en pengeindsamling og trukket resterne af sit tidligere parti Momentum ud af Alternativet, som det ellers var fusioneret med.

Det ligner, at et nyt parti er på vej, og behovet er der, mener Theresa Scavenius. Hun siger dog, at hun ikke endeligt har gjort op med sig selv, om hun gør det.

- Jeg må se på det. Det er kæmpe hårdt arbejde.

Den traditionelle partileder ses ofte som en, der skal kunne favne, rumme forskellige mennesker og lave kompromisser. Og Theresa Scavenius tror ikke, hun vil være en god partileder, hvis hun skal være det på den måde, som mange partier kører i dag.

Hun mener, at mange partiledere er populister og er blevet en form for influencere, der går mere op i at markedsføre sig på sociale medier end at drive politiske forandringer.

Theresa Scavenius nævner som eksempel, at mange partiledere ifølge hende er gode til at iscenesætte sig selv som bekymrede for havmiljøet, uden at der følger politisk handling med.

Men hvis du ikke tror, du vil være en god partileder på den måde, man er partileder i dag, så er der vel lidt vej igen i forhold til at lave et nyt parti?

- Ja, så er spørgsmålet, om partier kan laves på andre måder end den meget populistiske måde, politik har udviklet sig på. Jeg går og tænker over, om man kan det, så det undgår at blive det monster, som mange andre partier desværre er blevet til.


Legendarisk heavy metal i Aalborg: Flere numre er aldrig blevet spillet - før fredag

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det ikoniske heavy metal-band har fans i alle aldre, selvom storhedstiden ligger mange år tilbage.

Fredag aften gik det løs i Studenterhuset i Aalborg, hvor der blev spillet numre fra det ikoniske heavy metal band Iron Maiden.

De gamle briter havde dog ikke selv bevæget sig til det nordjyske, men det var Maiden Aalborg, som spillede numre fra albummet 'Somewhere in time' fra 1986.

Det er endda et tilbagevendende arrangement, at Maiden Aalborg har debut med et nyt album fra Iron Maiden.

- Grunden til, at vi gør det, er, at vi er meget nostalgiske over deres musik. Vi er alle sidst i 40'erne eller start 50'erne i bandet, og så passer det godt med julen, hvor man også er lidt nostalgisk, at vi kommer tilbage her med et nyt album, fortæller Mikkel Sandager, der er én af de fem bandmedlemmer hos Maiden Aalborg.

- Og så elsker vi selvfølgelig bare Iron Maiden, og vi har spillet dem i knap 25 år. Der har vi også kunnet se, at aldersspændet på publikum går fra fædre, der kommer med deres søn eller datter på seks/syv år, til folk på 80 år, der kan huske Iron Maiden - det er blandt andet min egen far. Jeg tror, det går meget i arv, når forældrene er fans af bandet, siger han videre.

Flere numre er aldrig opført

Målet for coverbandet, der tæller musikerne Mikkel- og Morten Sandager, Andreas O’Caroll, Kasper Molin, Casper Skafte og Phillip Winther, er, at de vil have et repertoire af Iron Maiden-albums, som de kan bookes ud fra.

- Vi vil gerne kunne de fleste plader - okay, måske en smule ambitiøst, men i hvert fald seks-syv stykker, hvor vi kommer med nyt scene-setup til hver af pladerne, fortæller Mikkel Sandager, der er forsanger i bandet.

Iron Maiden lavede i alt 17 studiealbummer, så der ville også være mange for bandet at lære - og en del af sangene, som der er på 'Somewhere in time', har Iron Maiden endda aldrig selv optrådt med.

- Der er ingen tvivl om, at det er den mest krævende plade, fordi de ikke har spillet mange af sangene live. Vi plejer at kunne finde livevideoer, som vi bruger som reference til en optræden, og hvordan den kan spilles live. Det gør det både mega spændende og nervepirrende, siger Mikkel Sandager.

Specielt én sang har været en stor udfordring for forsangeren.

- Det er 'Alexander the Great'. Det er en af de mest episke numre, som de endda selv først har spillet i 2023, men det er også den sværeste sang vokalmæssigt, jeg har stået overfor. Det er en tungetvister uden lige, og jeg har gået hvileløst i timevis på gulvet derhjemme og forsøgt at få ordne ind i munden, siger han med et grin.


Salget er begyndt: Simon bruger 15.000 kroner på fyrværkeri

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Afskydningsperioden bliver kortere, men det får ikke Simon Bidstrup til at holde sig tilbage.

I tiden frem mod nytår holder den kæmpe fyrværkerientusiast Simon Bidstrup fra Hirtshals øje med forskellige fyrværkerishop på nettet og ser efter, hvad der er i årets sortiment.

- Hvad er der tilbud på? Hvad ser fedt ud? Jeg sidder egentlig bare og scroller, skriver nogle ting ned på en liste, og så regner lidt ud, hvor meget vil jeg give og have, fortæller han til TV2 Nord, da vi møder ham hos Lønstrup Fyrværkeri.

15. december markerer nemlig også dagen, hvor man kan købe fyrværkeri, og derfor var Simon Bidstrup og kammerat ude for at kigge efter noget krudt.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ender jeg med at bruge 15.000 kroner, tror jeg, lyder det fra Simon Bidstrup.

- Så det er rimelig mange penge. Men igen kan andre bruge det på noget andet - hvad end de synes, der er fedt. Det siger jeg jo ikke noget til, siger han videre.

Og det er da også mere end, hvad den gennemsnitlige nordjyde bruger på fyrværkeri. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at nordjyderne regner med at bruge 270 kroner - kun overgået af vestjyderne, der vil bruge 280 kroner.

Meget mere end gennemsnittet

Hos Lønstrup Fyrværkeri bruger kunderne dog også generelt flere penge, afslører ejer, Bjørn Nielsen.

- Sidste år var snittet cirka på 1100 kroner. Men der er jo nogen, der kommer og køber for 20 kroner, og andre køber for flere tusinde kroner, siger indehaveren.

Han afslører også, at der er en tilbagevendende kunde, som plejer at bruge meget mere, end Simon Bidstrup satser på i år.

- Han plejer at komme og lægge 30.000 kroner, og det giver han lyd om på forhånd. Både hvad han ønsker, men han giver også mig frie tøjler til en del af det, da jeg ved, hvad han kan lide, fortæller Bjørn Nielsen.

Ejeren regner med, at salget af fyrværkeri vil være på nogenlunde samme niveau som sidste år - Dansk Erhverv tror i sin analyse, at salget vil stige.

- Det kan måske også stige lidt, siger Bjørn Nielsen.

Kortere periode

Stigningen kan komme på trods af, at det fra i år udelukkende er tilladt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar - tidligere har det været fra 27. december.

Simon Bidstrup tror endda, at den forkortede periode kan få folk til at købe mere.

- Siden perioden er indskærpet, tror jeg helt klart, at folk kommer ud og bruger mere. Fordi de så tænker, "jeg må kun fyre af i to dage". Så køber de mere, fordi så har de mere at opleve. Det lyder dumt, men det er realiteten, siger Simon Bidstrup.

Ejeren af Lønstrup Fyrværkeri køber ikke helt den forklaring, men han tror heller ikke, at den forkortede periode får noget at sige.

Jeg tror ikke, det de forsøger at ændre ved at lave afskydningsperioden. Jeg tror ikke, det sker. Dem, der render rundt og starter før tid, kommer til at være ligeglade med reglerne. Hvor meget de strammer dem, slutter Bjørn Nielsen.


Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.