Sanne Schiørring Madsen kunne ikke bevæge sine arme.

Det var en morgen for et par år siden, og Sanne Schiørring Madsen, der arbejdede hjemmefra som salgschef, skulle til at tænde for sin computer og gå i gang med dagens arbejde. Men hun kunne ikke.

Før hun vidste af det, sad hun og græd fuldstændig ukontrolleret.

Hun havde fået stress, og denne morgen havde stressen indhentet hende med 200 kilometer i timen og væltet alting omkuld.

Selvom hun på det her tidspunkt ikke vidste det, var det lige netop, hvad hun havde brug for. I den efterfølgende tid fik hun nemlig ikke kun kontrol over stressen, men også over en årelang sorg.

En sorg, der havde tvunget hende til at overveje, hvem hun var, og om hun overhovedet havde ret til at eksistere?

Glansbilledet knuses

Lige nu kan man opleve 48-årige Sanne Schiørring Madsen jagte kærligheden i ’Landmand søger kærlighed’. Men i mange år var det noget andet, hun jagtede.

Sanne Schiørring Madsen havde altid ønsket sig at få børn. Som ung drømte hun om at stifte sin egen lille kernefamilie. Hun jagtede det glansbillede, som livet i en kernefamilie symboliserede.

Et glansbillede, som Sanne Schiørring Madsen selv voksede op i, men som blev knust, da hendes far døde af leukæmi, da hun blot var 12 år gammel.

Drømmen om børn var også drømmen om at lime skårene sammen og om at vende tilbage til den trygge base, hun voksede op i før farens død.

Og drømmen blev selvfølgelig heller ikke mindre af, at hun holdt meget af børn.

Behandlingen begynder

Sanne Schiørring Madsen beskriver sit unge jeg som ”ret umoden”.

- Jeg var længe om at blive rigtig voksen, siger hun til TV 2.

Måske derfor gik der også lidt tid, før hun var klar til at begynde på projekt baby.

Følelsen af at være klar til at stifte familie kom allerede så småt i midten af 20’erne. Men da først hun havde fundet den rette mand at stifte familie med og var klar til at gå i gang, var hun i midten af 30’erne.

Hun var klar over, at hendes alder ikke gav hende de bedste vilkår for at blive gravid, men det var dog ikke noget, der bekymrede hende.

Efter at hun og kæresten havde prøvet forgæves i et halvt år, valgte Sanne Schiørring Madsen at gå til lægen for at få tjekket fertiliteten.

Kort efter begyndte de i fertilitetsbehandling.

Er det det hele værd?

Til at starte med levede drømmen stadig i bedste velgående i Sanne Schiørring Madsens hoved.

- Jeg bekymrede mig ikke så meget over, om det mon ville lykkes, men mere over, hvordan jeg skulle sige det til venner og familie, når jeg var blevet gravid, og hvor stor min mave mon ville blive, siger hun.

Hendes tanker svævede længe rundt på en optimistisk, lyserød sky, men i takt med de hårde og hormonfyldte behandlinger, der både sled på kroppen og sindet, begyndte skyen så småt at blive mere og mere grå.

Særligt én behandling var tæt på at få skyen til at briste ud i både regn og torden.

Lægerne testede en ny behandlingsform, som indebar at ridse livmoderen med en nål. Behandlingen foregik uden bedøvelse.

- Jagene gjorde så ondt, at selvom jeg lå ned, var det kun mine hæle og mit baghoved, der rørte briksen, siger Sanne Schiørring Madsen.

For første gang måtte hun overveje alvorligt, om det egentlig var det hele værd.

Meningen med livet

I mange år vadede Sanne Schiørring Madsen rundt omringet – og til tider overvældet – af følelser og spørgsmål knyttet til kampen for at blive gravid.

Det ene øjeblik kunne hun glæde sig, det næste pressede store eksistentielle spørgsmål sig på:

- Er jeg overhovedet en rigtig kvinde, hvis jeg ikke kan få børn?

Sanne Schiørring Madsen følte også en fremmedgjorthed over for sin egen krop og seksualitet. Hendes krop fra navlen og ned var gået fra at være et intimt område til at føles mere som ”en arbejdsplads”.

Der var dog én endnu større tanke, som hun ikke kunne give slip på:

- Hvem er jeg overhovedet, hvis jeg ikke er nogens mor? Og hvad er min berettigelse til at eksistere?

Hun følte, at børn nærmest var noget, samfundet forventede af hende. Og det var noget, hun forventede af sig selv. Det var det, hun skulle bidrage med.

Hendes opgave var at være nogens mor, så hvilken nytte gjorde hun, hvis det ikke lykkedes?

Mange mennesker ser børn som selve meningen med deres liv. Men hvad er meningen uden?

Går hver til sit

Efter en håndfuld år med fertilitetsbehandling gik Sanne Schiørring Madsen og hendes kæreste hver til sit.

Hendes babydrøm kunne sagtens være endt her, men det gjorde den ikke. I hendes hoved kunne hun stadig nå det.

- Jeg ved ikke, om drømmen rent faktisk handlede om børn længere, eller om den bare handlede om at vinde over alle de følelser, som jeg ikke forstod. I dag hælder jeg mest til det sidste, siger hun.

Hun overvejede at fortsætte fertilitetsbehandlingen på egen hånd, men endte dog med ikke at gøre det.

Giver op

Sanne Schiørring Madsen var et par år inde i 40’erne, da hun gav op. Drømmen om den trygge base i en kernefamilie ville aldrig blive opfyldt, selv hvis det lykkedes hende at blive gravid på egen hånd.

Efterhånden var hun også begyndt at stille sig selv flere spørgsmål om, hvilken mor hun overhovedet ville blive for et barn, hvis hun blev gravid i så sen en alder.

Kunne graviditeten få konsekvenser for barnet? I hvor mange år ville hun overhovedet kunne være der for barnet?

Hun havde indset, at hun ikke ville blive mor, men hun havde ikke accepteret det. Og hun var ikke i stand til at slippe sorgen.

- Jeg vil ikke sige, at jeg havde en depression, men jeg var tæt på, siger Sanne Schiørring Madsen.

Hun oplevede i en periode, at selvom hun blev glad, hvis andre blev gravide, så blev hun også misundelig.

Hun havde en masse kærlighed og en masse følelser indeni, som hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med. Hun manglede det barn, som skulle have været modtageren.

Hendes flugt fra alle de følelser, hun ikke helt forstod, blev at gå mere ind i sig selv og at arbejde for meget.

Stressen rammer

For et par år siden skete det så. Sanne Schiørring Madsen var i midten af 40’erne, da stressen for alvor greb fat om hende med begge hænder og klemte til.

Hendes stress var ikke direkte forsaget af barnløsheden. Som hun selv siger, var der ”700 forskellige ting”, der spillede ind.

Men den ubearbejdede sorg og de mange eksistentielle spørgsmål bar hun stadig rundt på.

Og det skulle vise sig, at det efterfølgende terapiforløb mod stressen også var det forløb, hun havde brug for for at forstå sin plads i verden, når nu hun ikke skulle være mor.

Hun startede hos en terapeut, der brugte heste som en del af sin behandling. Her skulle Sanne Schiørring Madsen både ride og omgås heste som en del af terapien.

Hun var vant til at være omkring heste, og hun fangede hurtigt, hvordan hun kunne blive klogere på sig selv gennem interaktionen med hestene.

I starten tog terapien dog hårdt på hende.

- Det var pissehårdt. Der blev hele tiden krævet af mig, at jeg skulle føle, lede, mærke og forklare. Jeg kom ofte hjem fra terapi, og så satte jeg mig i min sofa og begyndte at græde. Men det var jo også, fordi der blev åbnet ind til nogle ting i mig, siger Sanne Schiørring Madsen.

Gennem samtalerne med terapeuten begyndte flere ting efterhånden at gå op for hende, og en dag slog det klik.

En ny mening

Sanne Schiørring Madsen gik en tur i skoven med sine hunde, da hun opdagede noget usædvanligt:

Hun smilte.

- På det her tidspunkt havde jeg været langt nede følelsesmæssigt i meget lang tid, men pludselig gik jeg og smilte. Jeg var bare tilpas. Der tænkte jeg for første gang, at jeg var på rette vej, siger hun.

Efter forløbet med terapeuten havde Sanne Schiørring Madsen ikke kun genvundet kontrollen i forhold til stress. Hun havde også fået bearbejdet og sat ord på de mange svære følelser knyttet til barnløsheden.

Endelig fandt hun svar på nogle af sine spørgsmål.

- Mit liv er jo ikke forkert, bare fordi jeg ikke er mor. Jeg har en veninde, som altid har sagt, at ”der er mange måder at være i verden på”. Det har jeg taget til mig. For selvfølgelig må jeg også være her, siger hun.

Sanne Schiørring Madsen ved i dag, at hun er uendeligt meget mere end bare barnløs. Og den kærlighed, som hun har haft i sig, men manglet en modtager til, har hun nu endelig fundet en plads til:

Dyrene og naturen.

Hun går helhjertet op i at sørge for sine dyrs ve og vel, og hun føler en helt særlig tilknytning til naturen, når hun eksempelvis laver et nyt projekt i haven for at tiltrække flere insekter og øge biodiversiteten.

- Det er jo ikke en erstatning for børn. Intet kan erstatte børn. Men den mening, som mange finder i at være forældre, har jeg endelig fundet et andet sted, siger hun.

- Jeg havde jo lige så stor kærlighed til mine dyr førhen. Men det er først nu, at jeg kan se, at de kan være en lige så god grund til at eksistere. Det kan godt være, at jeg ikke er noget for et barn, men jeg er noget for dyrene og naturen, og den rolle kan være utroligt meningsfyldt.

Derudover går Sanne Schiørring Madsen op i at være der for venner og familie. De får i dag lidt oftere at vide, at hun elsker dem, og hun gør en endnu større dyd ud af at spørge ind og lytte til folk omkring sig.

Fantastisk helvede

I dag bor Sanne Schiørring Madsen på en landejendom uden for Dronninglund nær Aalborg. Ved siden af sit arbejde som salgschef passer hun både sine hunde, katte, heste og et stort naturareal, som hun bruger til at fremme insektlivet og biodiversiteten.

Sorgen over ikke at være blevet mor er ikke forsvundet. Den findes stadig et sted inde i Sanne Schiørring Madsen.

- Men i dag er sorgen blevet pakket fint ind og ligger pænt på en hylde. Den er ikke længere et åbent sår, siger hun.

Hvis ikke hun var blevet væltet omkuld af stressen, havde hun ikke kunnet rejse sig op og se på tilværelsen med helt nye øjne.

- På mange måder har det været fantastisk at være det her helvede igennem, siger hun.

Børn på en anden måde

Hendes største håb er, at hun ved at dele sin historie kan nå ud til andre i samme eller en lignende situation som hende og at være med til at bryde tabuet omkring barnløshed.

- Jeg vil opfordre folk til at være åbne og tale højt med nogen om det. Hvad end det er venner, familie, kollegaer eller en professionel. Det vigtigste er bare, at man får det bearbejdet.

Trods det hele holder Sanne Schiørring Madsen stadig meget af børn, og på en måde er hun ikke helt færdig med at drømme om børn på landejendommen.

Et par hundrede meter fra Sanne Schiørring Madsens hus i det let bakkede landskab går et par af hendes naboer og hjælper hende med at sætte hegn op.

Hun har fundet ud af, at plante- og insektlivet har gode forhold lige dér, hvor hendes heste går.

Så nu er hun i gang med at flytte hestene.

Hun drømmer om, at hun en dag, netop her på marken, kan formidle natur og biodiversitet til børn.

Og være noget for dem på sin helt egen måde.

Se 'Landmand søger kærlighed' tirsdag klokken 20.00 på TV 2 eller nu på TV 2 Play.