Her er de nordjyske steder, der mistænkes for PFAS-forurening

Faren ved PFAS-stoffer på en grund er, at det kan sive videre ned i vores drikkevand eller blive optaget i fødevarer.

Den seneste tid er de sundhedsskadelige evighedskemikalier PFAS igen kommet på dagsordenen.

Dog kæmper de danske myndigheder stadig med at danne sig et overblik over, hvor de kræftfremkaldende stoffer kan befinde sig.

Ansvaret for at udpege grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS, ligger hos de danske regioner, der tidligere i år har udpeget næsten 15.000 potentielle PFAS-grunde. En liste, som vel at mærke ikke er komplet.

Ud af de 15.000 grunde var knap 1100 i maj blevet testet for PFAS, viser de seneste tal fra Danske Regioner.

På 82 procent af disse lokaliteter er der påvist et eller flere PFAS-stoffer.

Regionernes kortlægning af risikogrunde giver et indtryk af, hvor omfattende et problem landets miljø- og sundhedsmyndigheder står over for.

Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Herunder kan du se et overblikskort for Region Nordjylland. 

Det er ikke muligt for regionerne at udlevere de præcise lokationer, da det ville kræve samtykke fra samtlige grundejere, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Region Nordjylland.
Region Nordjylland.
Foto: Danske Regioner

TV 2 har tidligere dokumenteret, at der er målt forhøjede værdier i drikkevandet i otte kommuner. Et tal, som direktøren i Danske Vandværker frygter, kun er ”toppen af isbjerget”.

Opgørelsen over de 15.000 risikogrunde er ikke en udtømmelig liste.

Den omfatter udelukkende de grunde, hvor regionerne har indsats på grund af risiko for boliger og eller grundvand. De grunde, hvor regionerne ikke har indsats, eller hvor der kan være risiko for vandmiljø, er ikke med i opgørelsen, skriver Danske Regioner.

Derudover er tallene et øjebliksbillede, da der løbende foregår nye registreringer og kommer ny viden om erhvervslivets anvendelse af PFAS, oplyser Region Sjælland til TV 2.

Hvilke steder er udpeget som risikogrunde?

De grunde, hvor regionerne typisk har fundet PFAS-stoffer, er steder, der har huset eksempelvis:

Jern- og metalvareindustri (herunder forkromning)

Losse- og fyldpladser

Træ- og møbelindustri

Renserier

Derudover udpegede en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2016 steder, hvor følgende aktiviteter har fundet sted, som værende i risiko:

Kemisk industri

Gummi- og plastindustri

Brandøvelsespladser

Tekstil- og læderindustri (herunder tæppeindustri)

Steder, hvor der er sket slukning af større kemikalie- eller oliebrande

Ikke akut farligt

Skulle det vise sig, at en grund er forurenet med PFAS-stoffer, er det ikke akut farligt, forklarer Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til TV 2.

De farlige – og stort set unedbrydelige – PFAS-stoffer optages ikke gennem huden, men i de fødevarer og det drikkevand vi indtager.

Hvis der på en grund ligger PFAS i form af eksempelvis kasseret produktionsmateriale eller brandskum, vil det kunne blive opløst af regnvand og sive ned i grundvandet.

Det kan også komme i omløb gennem det slam, spildevandsanlæggene sender videre til jordforbedringer af vores landsbrugsmarker.

Derfra kommer det ud i korn, grøntsager og kød, som vi mennesker spiser. I Belgien er PFAS-stoffer endda fundet i hønseæg.

Da PFAS ikke er akut giftigt, er det afgørende, hvor meget vi optager i kroppen gennem årene, forklarer Philippe Grandjean.

Se antallet af mulige PFAS-grunde i de nordjyske kommuner

  • Aalborg Kommune: 25 fund over grænseværdien / 386 potentielle PFAS-grunde
  • Brønderslev Kommune: 19 fund over grænseværdiern / 98 potentielle PFAS-grunde 
  • Frederikshavn Kommune: 2 fund over grænseværdien / 147 potentielle PFAS-grunde 
  • Hjørring Kommune: 14 fund over grænseværdien / 205 potentielle PFAS-grunde 
  • Jammerbugt Kommune: 4 fund over grænseværdien / 89 potentielle PFAS-grunde 
  • Læsø Kommune: 0 fund over grænseværdien / 6 potentielle PFAS-grunde 
  • Mariagerfjord Kommune: 14 fund over grænseværdien / 177 potentielle PFAS-grunde 
  • Morsø Kommune: 10 fund over grænseværdien / 60 potentielle PFAS-grunde 
  • Rebild Kommune: 5 fund over grænseværdien / 111 potentielle PFAS-grunde 
  • Thisted Kommune: 15 fund over grænseværdien / 154 potentielle PFAS-grunde 
  • Vesthimmerland Kommune: 6 fund over grænseværdien / 138 potentielle PFAS-grunde 


TV 2 har spurgt Danske Regioner, hvor mange grunde de forventer at kunne undersøge om året, og hvornår de forventer, at de 15.000 risikogrunde alle er testet.

Det har dog ikke været muligt for Danske Regioner at fremskaffe et svar inden udgivelsen af denne artikel.

Regionerne prioriterer lige nu deres undersøgelser ud fra en "risikobaseret tilgang", fremgår det af et folketingssvar 15. juni fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Det betyder, at regionerne prioriterer at undersøge de grunde, de forventer, der vil kunne udgøre den største risiko for mennesker og miljø.



Forsiden lige nu

def_thumb,50_percent

play Endnu en værge trækker sig: - Jeg synes, vi skal åbne en flaske champagne

Ssplit

Grillbar modtager sur smiley: - Det er noget svineri

politi udrykning blå blink genre

Vaks borger klarede selv ærterne

def_thumb,50_percent

play Strandby Skole har premiere på Open Air-koncert og folk strømmede til

def_thumb,50_percent

play Endnu en værge trækker sig: - Jeg synes, vi skal åbne en flaske champagne

Ssplit

Grillbar modtager sur smiley: - Det er noget svineri

politi udrykning blå blink genre

Vaks borger klarede selv ærterne

def_thumb,50_percent

play Strandby Skole har premiere på Open Air-koncert og folk strømmede til

Vingegaard1

gallery Vingegaard er blevet gift – kyssede ringen i jubel

110222 Mia Skadhauge Stevn blomster Vesterbro split

play Retsreporter efter vidner i Mia-sagen: Derfor er det interessant, hvad hun lavede den skæbnesvangre nat

20230601-124052-A-5120x3413ma (1)

Efter shitstorm og sygemelding: Onkel Reje skal underholde til Børnenes Kulturmøde

play 22-årig nordjyde vinder fornem pris

brand1

Landmand slukkede brand med haveslange

010223 Still MIA

Veninde og kæreste i vidneskranken: Mia elskede at danse

070222 Mia savnes

liveblog LIVE: Mia Skadhauge Stevns kæreste vidner: - Hun var nok det bedste

110222 Mia Skadhauge Stevn blomster Vesterbro split

play Retsreporter efter vidner i Mia-sagen: Derfor er det interessant, hvad hun lavede den skæbnesvangre nat

20230601-124052-A-5120x3413ma (1)

Efter shitstorm og sygemelding: Onkel Reje skal underholde til Børnenes Kulturmøde

090623 Jan Nymark Thaysen maje 8215

Rammer bestemt gruppe i samfundet: Særlig boligtype ramt af byggestop

uddannelse

Kedelig udvikling: Flere unge nordjyder er uden job og uddannelse

Sol i Nordjylland, blå himmel, sommervej

play De højeste temperaturer har skiftet placering – her bliver det varmest

090623 vaccine

Disse nordjyske målgrupper vil blive tilbudt coronavaccination til efteråret

130423 130423 Indblik Mette Grith Stage piko 6865

Forsvarer i Mia-sagen får dødstrusler

Nadia Alexandrine Bach

Michelin-stjerner uddeles snart - men nordjyske restauranter er ikke optimistiske

Længdespring på Honnørkajen

Atletzone, 140 tons sand og nye sportsgrene: - Der bliver OL-stemning i Nordens Paris

060523 naturbrand

Beredskab opruster akut fra lørdag på grund af tørke

Til forsiden

Til forsiden