Kort før midnat gik en af de unge mænd over til Mille Skjold Svendsen. Ida Marie Raal Kristensen husker, at han sagde, at han gerne ville tale med Mille Skjold Svendsen alene. De rejste sig for at gå udenfor.
Cirka 20 minutter efter kom den unge mand løbende ind i huset. Han henvendte sig til Sofie Lundø og insisterede på, at hun kom med ham over til annekset.
- Skynd dig, husker Sofie Lundø, at han råbte.
På gulvet lå Mille Skjold Svendsen. Hun var bevidstløs. På gulvet, dyne, lagen og sengetøj var der blod. Hendes krop var lyseblå, og Sofie Lundø lagde mærke til, at hendes normalt så smukke, blå øjne havde skiftet farve til grå.
- Hvad er der sket? skreg hun til den unge mand, der stadig stod i døråbningen.
Kunne ikke finde hjertestarter
Sofie Lundø begyndte at give hjertemassage og bad den unge mand om at løbe ind for at hente de andre.
Få sekunder efter kom resten af gruppen væltende ind ad døren. Mange begyndte at græde og hyperventilere, mens de blev ved med at spørge, om Mille Skjold Svendsen trak vejret.
To af festens unge mænd overtog hjertemassagen fra Sofie Lundø, mens en tredje ringede 112.
Hos alarmcentralen prøvede sygeplejersken at få de unge til at hente en hjertestarter, men de vidste ikke, hvor de skulle finde en henne.
- Hører du, hvad jeg siger? Du skal sende én af dine kammerater afsted efter en hjertestarter, og det skal du gøre nu! Du tager fat i én nu, beordrede sygeplejersken i telefonen.
- Vi er i Tversted. Der er ikke en hjertestarter heroppe, svarede den unge mand tilbage.
Cirka ti minutter efter ankom hjerteløbere med en hjertestarter. Men der var ingen hjerterytme at støde på, så de kunne ikke bruge den.
Klokken 00.33 nåede ambulancen frem. Med fuld udrykning blev Mille Skjold Svendsen kørt til Aalborg Universitetshospital.
Imens gik Rikke Skjold Pedersen utålmodigt frem og tilbage i sin stue og ventede på at blive hentet. Hun kunne ikke komme hurtigt nok hen til sin datter.