Møllgaard melder sig klar - foden "er så smadret i forvejen"
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen kan igen gøre brug af Henrik Møllgaard, der melder sig klar, efter at han måtte udgå af gruppekampen mod Bahrain.
Henrik Møllgaard har vendt tommelfingeren opad.
Godt nok er foden ikke "tip-top", men den er klar nok til at spille videre ved VM.
- Den er lidt reddet af, at den er så smadret i forvejen. Der er ikke noget, der er gået i stykker derinde, for det ligger allerede i stumper og stykker, siger Henrik Møllgaard til TV 2 SPORT.
Henrik Møllgaard har vandt tommelfingeren opad.
Godt nok er foden ikke "tip-top", men den er klar nok til at spille videre ved VM.
- Den er lidt reddet af, at den er så smadret i forvejen. Der er ikke noget, der er gået i stykker derinde, for det ligger allerede i stumper og stykker, siger Henrik Møllgaard til TV 2 SPORT.
Jacobsen træt af Møllgaards skade
Skaden til Henrik Møllgaard er et irritationsmoment for landstræner Nikolaj Jacobsen.
- Jeg er træt af Møllgaards skade. Den havde jeg gerne været foruden – jeg havde selvfølgelig gerne været alle skaderne foruden – men Møllgaard er en vigtig del af forsvaret, lyder det fra landstræneren, der dog har fået lidt ro i maven efter det gode danske forsvarsarbejde i 2. halvleg af kampen mod Tunesien tirsdag.
38-årige Henrik Møllgaard var den ene af Danmarks to oversiddere mod netop Tunesien.
Danmark tager hul på mellemrunden torsdag. Her er modstanderen Kroatien.