200324 Astrid Politi4. Foto: TV 2
Opdateret: 20. marts 2024
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politibetjent strikker bamser til børn, og hendes initiativ spreder sig

Foto: TV 2

Før Astrid kom på ideen med bamser, havde hun slikkepinde i lommen, når hun som betjent kom ud til voldsomme hændelser, hvor der var børn involveret.

Astrids bamser får ros af ekspert. De kan være et godt værktøj for danske betjente i mødet med børn, lyder det.

I december blev Astrid, der er politibetjent i Nordjyllands Politi, kaldt ud til et færdselsuheld.

Her opdagede hun, at ambulancefolkene havde små bamser med sig – bamser, de kunne give til børn for at skabe tryghed i voldsomme situationer.

- Jeg tænkte, at sådan nogen skal vi også have i politibilerne, forklarer Astrid i ’Go’ morgen Danmark’.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark', hvor Astrid viser de tryghedsskabende bamser frem, på TV 2 Play.

Det hjælper os i vores arbejde til at kunne håndtere situationerne

Astrid, politibetjent, Nordjylland Politi

Ikke lang tid efter ulykken gik hun derfor selv i gang med at strikke en lille bamse, som hun kunne have med.

I dag, lidt over tre måneder efter at Astrid fik idéen, er hendes "bamselommeven", som bamsen hedder, nu blevet fast inventar i patruljebilerne i Aalborg, hvor hun er betjent.

Bamserne bliver strikket af Astrid selv, hendes venner, bekendte og frivillige, og den lille bamse er ifølge Nordjyllands Politi ved at finde vej ud til resten af politikredsen.

Strikkeopskriften har politiet delt på deres intranet og facebookside.

200324 Astrid Politi1. Foto: TV 2
Foto: TV 2

Strikkeopskriften er delt med andre politikredse

Ifølge Astrid er formålet med bamserne at skabe tryghed, når børn er involveret i voldsomme hændelser såsom færdselsuheld.

- Vi har dem med for at kunne dele dem ud til børn. Det er for at fjerne fokus fra det usikre og over på bamserne i stedet for, fortæller hun.

Det har samtidig en afsmittende effekt på forældrene. For når børnene bliver beroliget, så bliver deres forældre også roligere, fortsætter hun.

Det vil virke trygt for barnet

Sofie Münster, psykolog

- Det hjælper os i vores arbejde til at kunne håndtere situationerne, forklarer Astrid.

Ifølge Mogens Hougesen, der er politikommissær i Nordjyllands Politi, er det en af årsagerne til, at man vil udbrede bamselommevennen til resten af politikredsen.

Og generelt er der blevet taget godt imod Astrids idé, lyder det.

- Vi tog udgangspunkt i Aalborg, og så tog vi kontakt til de lokale stationer i hele Nordjylland og fik dem med på idéen, fortæller Mogens Hougesen.

200324 Astrid Politi2. Foto: TV 2
Foto: TV 2

Bamserne skaber tryghed

Bamserne er en rigtig god måde at få en tryg og hurtig kontakt til barnet.

Derfor er det også en god idé, at politibetjente bruger dem i deres arbejde, lyder det fra Sofie Münster, der er psykolog hos Nordic Parenting.

For selvom man som voksen forsøger at fortælle barnet, at der ikke er noget at være bange for i voldsomme situationer, så er det ikke en effektiv strategi.

Uden alle de frivillige ville jeg overhovedet ikke kunne få bamserne ud i bilerne

Astrid, politibetjent, Nordjyllands Politi

- Det føles ikke sådan supertroværdigt, og derfor er vi nødt til at skabe en anden form for kontakt, og det er det, vi kan via en bamse eller via legen, siger Sofie Münster.

Ved at bruge bamser kan man nemmere tale barnets sprog, og det gør det lettere at få kontakt, lyder det.

- Det vil virke trygt for barnet, lyder det fra Sofie Münster.

Alle kan strikke en bamse

På politiets lokale kommunikationsplatform og på Nordjyllands Politis facebookside er strikkeopskriften delt i håbet om, at flere vil tage initiativet til sig.

200324 Astrid Politi3. Foto: TV 2
Foto: TV 2

Opskriften på politiets bamselommeven finder du her.

Og alle, der har lyst til at strikke en bamse og give den videre til politiet, er mere end velkommen, lyder det fra Astrid.

- Der skal strikkes en del, så uden alle de frivillige ville jeg overhovedet ikke kunne få bamserne ud i bilerne, afslutter Astrid.

Se indslaget fra 'Go morgen Danmark' på TV 2 Play.

TV 2 er bekendt med Astrids fulde navn.


Mogens Gade. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Historisk ambitiøst projekt: Nyt sundhedsråd skal forhindre at patienter falder mellem to stole

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Onsdag har det nye sundhedsråd haft sit første officielle møde.

Patienter i Nordjylland skal fremover opleve bedre sammenhæng i deres forløb og mindre risiko for at falde mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det er ambitionen med det nye sundhedsråd, som i Vendsyssel afdelingen onsdag mødtes for første gang.

Ifølge formand for sundhedsråd Vendsyssel og tidligere borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), er sundhedsrådet sat i verden for at samle region og kommuner om et fælles ansvar for patienterne – særligt i de overgange, hvor mange i dag oplever usikkerhed.

Hvad er sundhedsrådet?

  • Sundhedsrådene er en ny politisk organisering på sundhedsområdet, der skal opbygge og understøtte stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne i både regioner og kommuner og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet

  • I Nordjylland er sundhedsrådene delt i Sundhedsråd Limfjorden og Sundhedsråd Vendsyssel

  • I rådene sidder der både repræsentanter fra kommunerne og regionen

  • Fra 2027 får de det politiske og forvaltningsmæssige ansvar for regionale sundhedsopgaver, herunder drift og udvikling af sygehusene samt udbygning af det nære sundhedsvæsen

  • Sundhedsrådene skal også lave lokal planlægning af almenmedicinske tilbud, varetage de sundhedsopgaver, der flyttes fra kommunerne (akutsygepleje, forebyggelse m.m.) og understøtte tværsektorielt samarbejde

  • Prioritering af midler til lokale sundhedstilbud er også en central opgave samt varetagelsen af opgaver på social- og specialundervisningsområdet.

Kilde: Region Nordjylland og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

- Det handler meget om at sørge for at komme godt i gang, så vi har en fælles forståelse for, hvad vores fælles opgave er, siger han til TV2 Nord.

Så nært som muligt

Onsdag var det første punkt på dagsordenen at 'opgaveflytte' ansvaret fra kommuner til regionen på akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering.

Mogens Gade peger på, at sundhedsvæsenet i højere grad skal tage udgangspunkt i borgerens hverdag, og at løsningerne skal findes så tæt på hjemmet som muligt.

– Det nære sundhedsvæsen starter hjemme hos borgeren. Kan vi løse tingene dér, så gør vi det dér. Så nært som overhovedet muligt, så borgeren føler, at de bliver sat i centrum.

Mest ambitiøse projekt

Sundhedsrådene er ifølge formanden et af de mest ambitiøse politiske projekter på sundhedsområdet i mange år - både kommunalpolitisk og landspolitisk, og forventningerne er derfor også høje.

Han understreger, at arbejdet kræver tid, og at ikke alle udfordringer forsvinder fra den ene dag til den anden.

– Der vil altid være situationer, som falder uheldigt ud, og som kan give frustration. Men der er et fælles fodslag for, at det her skal lykkes, og at borgerne skal sættes i fokus, lyder det.

Sådan er de nordjyske kommuner fordelt i sundhedsrådene

Sundhedsråd Limfjorden dækker følgende kommuner:

  • Aalborg Kommune

  • Jammerbugt Kommune

  • Mariagerfjord Kommune

  • Morsø Kommune

  • Rebild Kommune

  • Thisted Kommune

  • Vesthimmerlands Kommune

 Formand er Pia Buus Pinstrup (K).

 
Sundhedsråd Vendsyssel dækker følgende kommuner:

  • Hjørring Kommune

  • Brønderslev Kommune

  • Frederikshavn Kommune

  • Læsø Kommune

Formand er Mogens Gade (V).

Falder mellem to stole

Hos Danske Patienter deler man ambitionen om bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Her peger direktøren på, at mange patienter – især dem med flere sygdomme – i dag oplever, at ansvaret for deres forløb bliver uklart.

Ifølge direktør Morten Freil vil det kun gavne nordjyderne, at kommuner og regionen nu samarbejder omkring patientforløb.

- Det der har været den store udfordring i sundhedsvæsenet hidtil, det er jo, at vi har set, at det har været meget styret af kassetænkning mellem hospitaler og kommuner, hvor patienter har oplevet, at de falder mellem forskellige stole. Vi har store forventninger til, at det her kan komme til at skabe bedre sammenhæng, siger han.

Han peger dog på, at der i fremtiden fortsat vil være nogle udfordringer i forhold til personalemangel, og hvordan man rekrutterer tilstrækkeligt personale.

Den nytiltrådte formand for sundhedsrådet, Mogens Christen Gade (V) fortæller, at forventningen er, at sundhedsrådene først er skarpe og velfungerende i 2027, og at de 'øver sig' i 2026.

Regionsrådet har fortsat det overordnede ansvar for de regionale sundhedsopgaver.


TV2 Nord reporter i USA: Kvinde undskyldte på sit lands vegne

Onsdag har mødet mellem USA, Grønland og Danmark fyldt i mediebilledet.

Ikke kun i Danmark, men også i USA, hvor en gruppe af TV2 Nords journalister befinder sig uafhængigt af mødet.

Tidligere på dagen tog vi en snak med en af reporterne for at høre, hvordan amerikanerne oplever hele sagen mellem Danmark og USA i 'kampen' om Grønland.

Hør her, hvordan de har oplevet dagen forud for mødet her til eftermiddag.


Kristoffer Balle, tidligere indsat. Foto: TV MidtVest

Tidligere indsat står frem: Måtte gå med store smerter i flere måneder uden lægehjælp

Foto: TV MidtVest

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter en indsat fredag døde i Kragskovhede Fængsel, retter flere nuværende og tidligere indsatte kritik af fængslet. Blandt andre Kristoffer Balle.

Da Kristoffer Balle afsonede sin dom i Kragskovhede Fængsel, oplevede han i flere måneder at gå med stærke smerter uden at få den lægehjælp, han mente, han havde brug for. I dag står han frem og fortæller om et fængselsophold, hvor han følte sig ignoreret og ikke taget alvorligt.

I dag arbejder han med beton og støber store elementer. Han lægger ikke skjul på sin fortid som indsat og fortæller åbent om tiden i det nordjyske fængsel.

- De indsatte er blevet behandlet som dyr rent udsagt.

Han stiller sig nu frem efter en indsat fredag døde i fængslet. Lørdag demonstrerede flere indsatte så efter dødsfaldet og råbte op om mangel på lægehjælp i fængslet. Siden har flere tidligere indsatte henvendt sig til TV2 Nord for at fortælle deres historier om, hvordan de oplever lægehjælpen i Kragskovhede.

Panodiler eller vent til udskrivelse

Selv måtte Kristoffer Balle gå rundt i smerter i 3,5 måneder, uden at få hjælp. Smerter i mave, lyske og sin ene testikel.

- Det var ligesom at få en mavepuster. Det lignede, jeg havde tre tennisbolde i maven, fortæller han.

Han forsøgte flere gange at gå til fængslets sygeplejerske, men her fik han kun to valg. Du kan tage panodiler, eller vente med at få kigget på det, til du er udskrevet.

Viste sig at kræve operation

Det var først, da han efter flere måneder en aften snakkede i telefon med sin kæreste for at sige godnat, at hun fik nok og ringede til lægevagten i Frederikshavn.

Derudover kontaktede hun fængslet og truede med at kontakte Ekstra Bladet, hvis ikke Kristoffer Balle fik den rette hjælp.

Og først efter trusler bankede det pludselig på Kristoffer Balles celledør, og en lægevagt kom for at tilse ham.

Det tog ikke lang tid for lægevagten at finde frem til, hvad der var galt. Han havde lyskebrok og skulle opereres.

- Hvordan kan de ikke tage en seriøst, jeg havde ondt. Det er da katastrofalt. Det er mig en gåde, hvorfor de er så skeptiske med at sende folk til lægen.

Danske Fængslers svar på kritikken:

'Sundhed for vores indsatte tages meget alvorligt, og indsatte har ret til sundhedsbehandling. Derfor skal indsatte altid tilses af en læge eller andet sundhedsfagligt personale, hvis der er behov for dette. Hvis det ud fra en sundhedsfaglig vurdering er relevant, skal den indsatte søges indlagt på hospital eller henvises til relevant speciallæge. Ved akut behov for lægehjælp, der ikke kan varetages i fængslet, skal personalet tilkalde en ambulance.

Er der nogen, som kunne finde på at bruge det som en undskyldning for ikke at skulle arbejde?

- Der er i hvert fald ingen, jeg kender deroppe. Det kan godt være, der er en masse ude i åbent fængsel, som hviler på laurbærene, men inde i lukket afdeling er det nogle ordentlige mennesker. De arbejder, siger Kristoffer Balle.

Onsdag var der endnu engang varslet demonstration i fængslet, men den er nu blevet udsat.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.