Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Region Nordjylland sætter ind mod læger, der kun vil have ét problem per konsultation

Foto: Maiken Bang Jørgensen / TV 2 Grafik

Det er både besværligt og dyrt, hvis patienter ikke kan tage til lægen med flere problemer på samme tid, lyder kritikken.

Danske Regioner og PLO er enige om, at det strider mod aftale, hvis man ikke kan tilses for eksempelvis to mindre helbredsproblemer i løbet af én tid.

Kørekortattest, graviditetsundersøgelse, lægeerklæring.

Når man som patient scroller ned over valgmulighederne hos et lægehus i København, er der en tilføjelse ved punktet konsultation.

- OBS – kun én problematik, står der.

Sådan en besked er der flere danske lægepraksisser, der giver patienterne, inden de booker en tid. Men når lægerne på forhånd bekendtgør, at patienter ikke må møde op med flere skavanker, er det imod den aftale, lægerne har indgået med regionerne.

- Det, er vi sikre på, er i strid med overenskomsten, siger Carsten Haugaard Kvist, der er kontorchef for det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland, til TV 2.

Region Nordjylland er lige nu i gang med at gennemgå 150 lægepraksissers hjemmesider – står der, at man kun kan komme med én problemstilling per tid, eller at man kun kan booke én tid per dag, modtager praksissen et brev om, at de skal rette det.

- Det er en form for løftet pegefinger fra os til lægerne, siger Carsten Haugaard Kvist, der peger på, at problematikken kan få konsekvenser for patienterne.

"Et eller flere problemer"

Flere steder i landet bliver patienter bedt om kun at troppe op med én problemstilling ad gangen, når de søger egen læge. Det samme gælder, når det kommer til længden af konsultationen, eller at man kun må booke en enkelt tid per dag.

- Det er noget, vi får en del henvendelser på, og de kommer fra hele landet, siger Heino Knudsen, (S), der er formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, til TV 2.

Er der flere problemstillinger, bedes man bestille en ny konsultation en anden dag.

Læge i Region Nordjylland

Danske Regioner har "stor opmærksomhed" på området, og Heino Knudsen understreger, at det vigtigste for dem er "hensynet til borgerens tid."

- Sundhedsvæsenet er til for borgernes skyld, og der skal ikke være forhindringer, siger han.

Men kan det ikke være tidsbesparende at holde det til et problem per tid, så man til gengæld kan se flere patienter?

- Som udgangspunkt bør det jo være tidsbesparende at se flere ting på en gang. Både for lægen og borgeren.

I overenskomsten hedder det, at "en konsultation kan være af kortere eller længere varighed og kan omhandle et eller flere forskellige helbredsmæssige problemer hos patienten."

Det siger overenskomsten

Der foreligger ikke to konsultationer, selvom patienten bringer flere helbredsmæssige problemer op under konsultationen, eller hvis lægen bliver opmærksom på flere helbredsmæssige problemer, hvis tilstedeværelse ikke var kendt, da konsultationen blev aftalt.

Klinikkens behandlere skal så vidt muligt søge at behandle patientens problemer samme dag inden for rammerne af en konsultation.

Hvorvidt der er behov for flere konsultationsydelser på flere forskellige dage, afhænger af en konkret sundhedsfaglig vurdering, patientens behov, lægens og klinikpersonalets muligheder og hensynet til andre patienters ventetid samt akut opståede behov for lægehjælp, sygebesøg m.v.

Kilde: Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser

Danske Regioner har ad flere omgange kontaktet PLO, de praktiserende lægers organisation, om netop den problematik.

- Vi er meget tydelige i, at det, der er meningen med overenskomsten, er, at man kan få tilset et eller flere problemer. Så det har vi også en forventning om, bliver efterlevet, siger Heino Knudsen.

Tid kan trække i anden retning

PLO bakker op om, at man som lægepraksis ikke kan have formuleringer om tidsramme eller begrænsninger på antallet af problemer per konsultation.

- Det fremgår af overenskomsten for almen praksis, at en konsultation kan være af kortere eller længere varighed og omhandle ét eller flere problemer. Det skal alle praktiserende læger naturligvis overholde, og det bør informationen på klinikkernes hjemmesider også afspejle, oplyser organisationen.

For at kvalitetssikre vores behandlinger er der kun tid til gennemgang og undersøgelse af et problem per konsultation.

Læge i Region Hovedstaden

Dog understreger PLO, at det altid vil være en sundhedsfaglig vurdering, om der er behov for flere konsultationer.

- I den konkrete vurdering kan også indgå hensynet til, at andre patienter ikke skal vente alt for længe, før de kan komme til, og hvor meget tid der er til rådighed til den samlede patientgruppe. Som læge må man også tage hensyn til, hvis andre patienter har et mere akut behov for lægehjælp, lyder det.

Lægetider er penge

Et af argumenterne for, at patienterne skal kunne vende flere problematikker under ét lægebesøg, er økonomien.

Det mener Region Nordjylland i hvert fald.

- Vi – ligesom de øvrige regioner – ligger væsentligt over budget på almen praksisområdet. Og to konsultationer koster jo det dobbelte af en. Så kan det pludselig gå hurtigt, siger Carsten Haugaard Kvist.

Forsøg at have en problemstilling per konsultation.

Læge i Region Nordjylland

Landets regioner betaler lægerne honorar alt efter de ydelser, de leverer – en konsultation honoreres til 156,39 kroner. Så jo flere konsultationer, jo dyrere bliver det for regionerne.

Carsten Haugaard Kvist frygter også, at nogle problemer slet ikke bliver tilset af lægen, fordi visse patienter ikke har ressourcerne til at tage til lægen flere gange.

Nej til "smørrebrødsseddel"

Derudover er det mere besværligt for patienterne, når to skavanker kræver hver sit lægebesøg, mener han.

- Man skal måske tage fri fra arbejde og transportere sig frem og tilbage. Logistisk er det lettere at kunne spørge ind til flere ting, når man er mødt op, siger Carsten Haugaard Kvist.

Men kan det ikke betyde, at alle skal vente meget længere på en lægetid, hvis man ikke holder sig til et enkelt problem per konsultation?

- Jeg er med på, at man ikke kan bruge en hel formiddag sammen med lægen og ikke kan komme med en smørrebrødsseddel med 15 ting. Men det ændrer ikke på, at vi som borgere kan have en berettiget forventning om ikke at skulle besøge lægen flere gange end nødvendigt.

Indberettes til udvalg

Hvor mange lægepraksisser der modtager et brev fra Region Nordjylland, kan Carsten Haugaard Kvist ikke svare på, for gennemgangen er stadig i gang.

Men det drejer sig om "en del," siger han.

Hvis lægerne ikke retter teksterne, vil Region Nordjylland indberette sagerne til Samarbejdsudvalget.

Og hvis sagerne der bliver vurderet til at være i strid med overenskomsten, kan lægepraksissen få en advarsel – og i yderste konsekvens få fjernet sit ydernummer.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”