Sportsdirektør forklarer Vingegaards Tour-rolle efter spekulationer
Grischa Niermann fortæller, at Jonas Vingegaard og Primoz Roglic deler kaptajnrollen i Touren.
Efter flere anerkendte udenlandske cykeljournalister stillede tvivl ved Vingegaards rolle i Touren, forklarer holdets sportsdirektør nu situationen.
Deler Jonas Vingegaard kaptajnrollen med Prioz Roglic i Tour de France, eller bliver han andenviolin?
Spørgsmålet fylder gradvist mere og mere i takt med at årets Grand Départ i Danmark nærmer sig.
Flere udenlandske cykeljournalister forudser, at det danske Tour-håb er bag Roglic i hierarkiet, men det er ikke sandheden. Ikke ifølge holdets sportsdirektør Grischa Niermann.
- Ja, vi har to kaptajner, og det bliver afgjort på landevejen. Vi har to virkelig stærke ryttere, der kan konkurrere imod Pogacar, der er favoritten.
- Han har vundet de sidste to udgaver, men vi tror på, at vi kan vinde Touren med vores stærke hold. Men det kræver både Jonas og Primoz i topform.
Er det muligt at beskytte to kaptajner samtidig?
- Ja, selvfølgelig er det muligt. Det ikke nemt, men det er muligt. Vi drømmer om at vinde Touren, og vi vil gøre alt for at opnå det mål, fortæller Grischa Niermann til TV 2 SPORT.
Vingegaard skal udvikle lederevner
Modsat Primoz Roglic, der har vundet Vueltaen tre gange, er Vingegaard relativt ny i rollen som leder på holdet.
Derfor har den 25-årige nordjyde også et stort udviklingspotentiale på netop det område.
- Han skal stadigvæk forbedre sine egenskaber som leder. Det er et af de punkter, hvor han fortsat kan vokse. Men han er stadigvæk ung og kommer til at blive bedre med tiden, fortæller Grischa Niermann.
Jonas Vingegaard ankom til dette års Critérium de Dauphine i en fri rolle, mens Roglic i stedet skulle være lederen.
Men efter danskerens fine enkeltstart onsdag, der efterlader ham på fjerdepladsen, overvejer han nu at gå efter klassementet.
Se Critérium du Dauphiné på TV 2 PLAY og TV 2s kanaler fra søndag.