Storm, Hanstholm3. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Opdateret: 27. januar 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tæt på regulær storm - vi har det kraftigste blæsevejr i Danmark i knap to år

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Middelvinden i Hirtshals nåede torsdag formiddag 24,3 meter per sekund. Storm begynder ved 24,5 meter per sekund.

Middelvinden var sølle 0,2 meter per sekund fra den første storm i Danmark i 669 dage

Lidt før klokken 10 torsdag kulminerede vinden i Hirtshals, hvor der blev målt vindstød på 30,7 meter per sekund og middelvind på 24,3 meter per sekund.

Det er middelvinden, der definerer et blæsevejrs styrke. For at få regulær storm kræves 24,5 meter per sekund i middelvind målt over 10 minutter.

Det var meget tæt på at blive opfyldt for første gang i 22 måneder.

Storm, Hanstholm. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Stormskader kommer som regel fra vindstød, selvom det er middelvinden der definerer blæsevejrets kategori. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Sidst der blev registreret storm i Danmark var 29. marts 2020. Her blev der målt 24,9 meter per sekund i middelvind. Det, vi oplever nu, er i øvrigt den længste stormfri periode i dansk vejrhistorie.

vejr 2. Foto: Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Foto: Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vindstød af stærk storm

De kraftigste vindstød i Hirtshals har været af stærk storm, og det får vi meget oftere end storm i middelvind. De 30,7 meter per sekund, der er målt i dag, er kun de kraftigste vindstød siden 1. december 2021.

Selvom middelvinden antageligt har kulmineret, så kan der meget vel fortsat komme vindstød over 30 meter per sekund. På mange måder er vindstødene vigtigere end middelvinden.

Det er vindstød, som er årsag til stormskader på bygninger, mens det er middelvinden som skaber stormflod.

Beauforts vindskala - inddelingen af vindstyrker i Danmark

I Danmark benyttes vindbetegnelser i henhold til den internationale Beaufort-skala.

Orkan: >32,6 m/s

Stærk storm: 28,5-32,6 m/s

Storm: 24,5-28,4 m/s

Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s

Hård kuling: 17,2-20,7 m/s

Kuling: 13,9-17,1 m/s

Hård vind: 10,8-13,8 m/s

Frisk vind: 8,0-10,7 m/s

Jævn vind: 5,5-7,9 m/s

Let vind: 3,4-5,4 m/s

Svag vind: 1,6-3,3 m/s

Næsten stille: 0,3-1,5 m/s

Stille: <0,3 m/s


050226 050226-lendum-fest jejr 1a68. Foto:

Brian har ligget i billetkø siden klokken 05: - Det er det hele værd

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den årlige forårsfest i Lendumhallen får borgere til at ligge i kø om natten.

Sidste år kom han for sent. Det skulle ikke ske igen. Derfor har 48-årige Brian Andersen ligget i kø uden for Lendumhallen siden klokken fem i morges.

- Sidste år fik vi ingen billetter, så jeg besluttede mig for at tage en feriedag og ligge mig i kø, siger Brian Andersen.

Og det gav pote at stå tidligt op. Brian Andersen var den allerførste, der slog lejr i vinterkulden.

- Det er det hele værd, siger Brian Andersen, der har brugt en feriedag på at ligge i kø.

Forårsfest i lendum 003. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

12 timers kø

Klokken seks fik han første gang selskab i køen, og klokken 9.15, da TV2 Nord snakker med ham, er der 20 mennesker i kø.

Billetsalget starter egentligt først klokken 17, men det handler om at komme først for at få et nummer, så man har førsteretten til at købe billetter, når billetsalget starter.

- Det er en skidegod fest og et kæmpe samlingspunkt for hele byen, lyder det fra Brian Andersen.

Forårsfest i lendum 005. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Forårsfesten i Lendumhallen er en mangeårig tradition, hvor gamle venner mødes. Brian Andersen har deltaget de sidste 15 år sammen med en flok venner. En af dem er Carina Bettina Poulsen Andersen, der nu har deltaget i syv år.

- En måned efter, jeg havde mødt min kæreste, spurgte han, om jeg ville med til festen. Nu har vi været sammen i syv år og deltaget hvert eneste år, fortæller hun.

Kandis har spillet til det årlige halbal de sidste 35 år. Og bandet har stor indflydelse på festens succes.

- Folk kommer, fordi Kandis kommer. Der er fest for alle pengene, når først det går i gang, siger Brian Andersen.

650 deltager hvert år i spisning. 52 af dem, der ikke når at få billet til spisning, kan snige sig med til efterfesten.

Sortbørsmarked

Brian Andersen skulle dog ikke sidde i vinterkulden længe. Lendumhallen er vant til, at køen til billetsalget starter tidligt. Han er derfor rykket ind forhallen, da TV2 Nord fanger ham.

Forplejningen er der også sørget for. Hallen serverer kaffe, og sponsorer giver rundstykker, og hallens kantine åbner sågar klokken 11.

050226 050226-lendum-fest jejr 14f1. Foto:
Mens de venter, har nogle fundet strikketøjet frem, mens andre får en sludder.

Mens de venter, snakker de om løst og fast. Det eneste, de ikke snakker om, er, hvor mange billetter hver især skal have.

- Man holder det hemmeligt. Ellers bliver det et sortbørsmarked, siger Brian Andersen.

Salget foregår efter først til mølle princippet, og så er det bare med at håbe, at personen før dig ikke snupper de sidste billetter. Sidste år var Brian Andersen nummer 18 i køen og gik derfra med lang snude. I år er han sikret og får igen lov at opleve Kandis fra første parket.

- Det betyder meget. Det her er noget, vi har sammen, afslutter Brian Andersen.

En billet koster 425 kroner og giver adgang til en tre retters menu og efterfølgende musik fra bandet Version 1 og Kandis.


Kaskelothval. Foto: Christian French / TV2 Nord

Nordjyllands Moby Dick sprættes op - obduktion af kaskelot i fuld sving

Foto: Christian French / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den har været et kæmpe tilløbsstykke lige siden den skyllede op på stranden i Ålbæk.

Og efter den tonstunge og næsten 14 meter lange kaskelot blev flyttet for få dage siden i de tidligste morgentimer, har entusiaster og fagfolk ventet med større og mindre knive til at skære hvalen op og se de mange svar, den rummer.

28 forskere fra hele landet og to fra Naturstyrelsen er i disse timer i gang. Vi følger naturligvis med på TV2 Nord og tv2nord.dk.

Det er 10 år siden en kaskelothval strandede i Danmark. Og det er fortsat uvist, hvorfor den døde. Det er blandt andet det obduktionen af verdens største tandhval skal give svar på.

Se mere i videoen her:


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det trækker op til valg.

Det nordjyske folketingsmedlem Mohammad Rona er blevet udpeget som spidskandidat for Moderaterne i Nordjylland i forbindelse med det forestående folketingsvalg.

- Det er jeg rigtig stolt af og glad for, siger Mohammad Rona.

Mohammad Rona er det eneste nordjyske folketingsmedlem for Moderaterne. Ifølge ham lå det derfor i kortene, at valget faldt på ham.

Det er til trods for, at han stillede op til kommunalvalget og ikke blev valgt ind.

- Jeg blev selvfølgelig skuffet over kv-valget, men jeg er topmotiveret, lyder det.

Trækker formanden vælgerlæsset?

Den seneste meningsmåling foretaget af Megafon har dog givet Moderaterne en markant medvind. En medvind der formentlig kan tilskrives landets udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussens, krisehåndtering i forbindelse med konflikten om Grønland.

- Jeg synes selv, at jeg har skabt nogle gode resultater i Nordjylland, siger Mohammad Rona.

Mohammad Rona ser frem til valgkampen, hvor han særligt vil fokusere på befolkningstilvækst til Nordjylland.

- Vi skal have skabt markant flere arbejdspladser, så flere familier vil bosætte sig i Nordjylland, afslutter han.


På Mors blev medarbejdere blev fra kommunen tirsdag sendt ud for at finde svar på, om isen på flere af kommunens søer var tyk nok til, at det var forsvarligt at åbne dem for offentligheden.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.