Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Værst i Nordjylland: Retten til udredning i psykiatrien bliver overskredet for 6 ud af 10 børn og unge

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er hårdt presset.

Situationen er kritisk i børne- ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvor den gennemsnitlige udredningstid er dobbelt så lang tid som i Region Hovedstaden.

Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.

Det gælder også psykiatriens yngste patienter.

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.

Det svarer til 6 ud af 10 børn og unge, som måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år.

Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.

Kilde: Lægeforeningen

Ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, siger tallene meget om, hvor ringe kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er.

- Jeg synes jo, det er tragisk, at vi har børn og unge, der ikke kan udredes og ikke får afklaret, hvad der er galt med dem. Man skal huske, at de her børn har haft et langt forløb, hvor tiltag i kommunalt regi ikke har været tilstrækkeligt, siger hun.

Værst i Nordjylland 

Også Nina Tejs Jørring har kigget på tallene. Hun arbejder som overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien, og derudover er hun forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Tallene overrasker hende ikke. 

Selvom udredningsretten ligger på 30 dage, ventede knap 3800 børn og unge længere tid på at blive udredt i psykiatrien i første halvdel af 2022. Værst står det til i Region Nordjylland, hvor den gennemsnitlige udredningstid er dobbelt så lang tid som i Region Hovedstaden.

Ventetid opgjort i dage: 

- Det er jo meget, som vi har forventet. Det går sådan set kun værre og værre. Det her er jo bare ét tal, og ét er ventetiden for at komme ind – noget andet er så alle de flaskehalse, vi har i psykiatrien.

- Du kan vel i virkeligheden se det som et eksempel på et system, der er alt for hårdt presset. Udredningen og behandlingen bliver af dårligere kvalitet, fordi det hele bløder, siger Nina Tejs Jørring.

At de manglende ressourcer ikke kun betyder længere ventetid men også dårligere kvalitet, kan eksempelvis ses i psykoedukationen, som går ud på, at børn, unge og deres pårørende bliver undervist i, hvordan man bedst håndterer børnenes psykiske sygdomme.

Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her

Nina Tejs Jørring, overlæge og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Nina Tejs Jørring fortæller, at forældrene tidligere blev undervist i, hvordan de eksempelvis skulle hjælpe deres barn, hvis barnet havde autisme.

Indtil man sparede på området ved at begynde at undervise 15-20 forældrepar på én gang.

- Det kan være vældig godt at snakke med andre forældre, men der er jo ikke mulighed for at rette undervisningen mod det enkelte forældrepar. Det blev mere undervisning og mindre behandling. I dag er der mange steder, hvor man får undervisningen som en video online. Det kan også være godt, men det er ikke behandling, og det er af dårligere kvalitet, end når det er en terapeutisk samtale om dit eget barn, siger hun.

Børnenes tilstande kan blive livsfarlige

Camilla Noelle Rathcke fra Lægeforeningen forklarer, at situationen er "rigtig alvorlig" for børn og unge, som venter på en udredning.

Ofte har de haft symptomer i et stykke tid, før man får dem ind i et forløb, og der skal de så vente yderligere.

- For et ungt menneske er det vanskeligt at følge skolegangen og holde kontakt til vennerne, hvis de ikke har det godt, og vi risikerer, at børnene ikke får behandling i tide og måske dropper ud af skolen, siger hun.

Det er Nina Tejs Jørring enig i.

Hun sammenligner situationen med, hvis et forældrepar havde mistanke om, at deres barn havde sukkersyge eller lungebetændelse.

- Det, ville de fleste ikke undre sig over, er et problem. Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her.

Nina Tejs Jørring fortæller, at de fleste børn og unge starter ud med det, man kalder "let mistrivsel". Hvis børnene så skal vente på at blive udredt, kan det være, de på et tidspunkt slet ikke kommer afsted i børnehave eller skole og dermed isoleres fra legekammeraterne.

- Det kan være, de begynder at få selvmordstanker eller selvskade, og på et tidspunkt kan det være, de forsøger at slå sig selv ihjel. Det er jo nogle tilstande, der kan blive livsfarlige, lyder det fra Nina Tejs Jørring.

Hun pointerer, at det kan være nemt at gøre noget ved psykiske lidelser, hvis "vi tager børnene, mens de har ondt i maven".

Omvendt siger hun, at det kan tage mange år at behandle børnene, hvis de først får hjælp, når de eksempelvis begår selvskade.

Men hvor meget betyder det reelt, om børnene skal vente 30 dage eller 42 dage?

- Hvis det ikke er akut, er det ikke sikkert, de 12 ekstra dage betyder så farlig meget. Men det her er ventetid, til du bliver set første gang. Og så kan der også være ventetid, til man bliver set næste gang og gangen efter det.

Flere speciallægeforløb

Ifølge Camilla Noelle Rathcke og Nina Tejs Jørring er der akut behov for flere ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark.

En løsning på den korte bane kan ifølge Camilla Noelle Rathcke være, at man sikrer, at alle børne- og ungdomspsykiatere – også dem i private praksisser – bliver en del af det offentlige system og dermed bliver tilgængelige for dem, der ikke kan betale selv.

På den lange bane mener hun, der skal fokus på, at vi får uddannet flere børne- og ungdomspsykiatere.

Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Det skal blandt andet ske ved, at man laver flere speciallægeforløb for lægerne inden for børne- og ungdomspsykiatri.

- Det er desværre ikke tilgodeset i den nye psykiatriaftale, siger hun.

Resten af sundhedsvæsenet er jo også presset, og der mangler hænder alle steder. Så hvis man sætter det lidt hårdt op, hvorfor skal man så prioritere en kortere ventetid for unge med psykiske problemer, hvis det betyder, at man nedprioriterer vigtige operationer på sygehusene?

- Det, vi skal huske, er, at vi har øget optaget på lægeuddannelserne, fordi vi mangler speciallæger i Danmark. Det har været en politisk prioritering.

- Når lægerne så er uddannet fra universiteterne, skal vi sikre os efterfølgende, at de rent faktisk bliver speciallæger, fordi det er de vigtigste kompetencer i sundhedsvæsenet på lang sigt. Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger.

Ikke noget quick fix

Nina Tejs Jørring mener ikke, der findes noget quick fix.

Men hun peger på, at man kunne fjerne udrednings- og behandlingsgarantien i en periode og sidenhen erstatte den med en differentieret venteliste.

- Og så skal man også begynde at måle på, om patienterne får det bedre, og om man kan fastholde medarbejderne. Der er alt for mange, der rejser fra det offentlige, fordi arbejdsvilkårene er for dårlige, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, men det har ikke været muligt.


Brand hos ungdomspartier muligvis påsat: - Det er rigtig ærgerligt

Foto: Per Frank Paulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Politi skal lave nærmere undersøgelser for at finde ud af brandårsagen, og om den har været påsat.

Det var en ubehagelig overraskelse, som Liberal Alliances Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg stødte på i morges.

I løbet af natten har der været en mindre brand på Skudehavnsvej i Aalborg i den bygning, hvor de to ungdomspartier hører til.

- Jeg og min kæreste har været dernede i dag for at kigge på det. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, siger Lærke Hermansen, der er lokalformand for Liberal Alliances Ungdom i Aalborg.

Muligvis påsat

Branden forårsagede kun udvendige skader, men Nordjyllands Politi fortalte tidligere lørdag, at der skal laves nærmere undersøgelser om brandårsagen, fordi man ikke kan udelukke, at det er en påsat brand.

- Vi er selvfølgelig berørte over det, at der er brand i vores lokaler. Vi ved jo ikke, hvad det kommer af, men hvis det er påsat, så tror vi ikke, at det er politisk. Hvis det var politisk, tror vi, at det ville være værre, siger Alex Brokholm, der er lokalformand for Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg.

Lærke Hermansen tror heller ikke, at branden er blevet påsat på grund af politiske overbevisninger.

- Jeg kan godt forstå, man kan få den tanke, men der kan være mange andre grunde til, at branden opstår. Det er bare en rigtig ærgerlig situation.

- Men det er op til politiet at finde ud af, og det er svært at gisne om nu, siger Lærke Hermansen.

Det er Aalborg Kommune, der ejer bygningen, mens de to ungdomspartier lejer sig ind og bruger det som klublokaler. Sidste år var der også en brand i lokalerne, uden man fik en opklaring af, hvad der havde antændt det.

- I 2023 var det jo langt værre end nu, men vi kan kun vente på, hvad efterforskningen viser, siger Alex Brokholm.


Le har fire kæpheste: - Hver af dem har sin egen personlighed

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Le med sine fire kæpheste

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Le har været med til at arrangere sit eget stævne med hjælp fra både mor og farfar.

For de fleste ligner det bare et kosteskaft med en bamse på toppen. For 11-årige Le Sand Haven er det, det tætteste hun kommer på hendes egen pony og hendes mors hest.

- Det her er Coco. Hun er lidt lettere end de andre, forklarer den unge rytter, da TV2 Nords udsendte møder hende ved et ridestævne for kæpheste i Serritslev.

Og det er ikke bare Coco, som er speciel.

- Beauty er den letteste af mine heste, så det er hende jeg springer højt med. Og så er der Ringo og Maximus. De er begge to lidt tunge i det, forklarer hun.

VIDEO: Herunder kan du se hele indslaget:

Farfar hjalp til

Ridestævnet i Serritslev er Les egen idé. Da hun for alvor var begyndt at træne med sine kæpheste, tog hun fat i sin farfar Martin Haven, der er pensioneret tømrer. Ambitionen var at lave en hel springbane, så hun kunne holde et stævne.

- Vi kiggede lidt rundt og fandt ud af, at prisen på et spring til kæpheste var fra 600 kroner og op, så jeg måtte i værkstedet og se, hvad jeg havde på lager, forklarer den stolte farfar, som straks gik i gang med at løse opgaven.

Le Sand Haven, der til dagligt rider almindelige heste og ponyer, kom med instruktioner til tømreren om, hvordan hun ønskede springene og i takt med, at de blev færdige, har hun selv malet både stolper og bomme til hele ridebanen.

- Det er rigtig god træning for ryttere, for mange af øvelserne på en kæphest og en rigtig hest er de same, og så er det en fremragende måde at få motion på, lyder det fra Les mor Jane Sand Haven.

I dag blev ridebanen så stillet op i Vendelbohallen i Serritslev og ridestævnet var en realitet. 65 starter blev afviklet i løbet af dagen med ridepiger fra hele regionen og deres medbragte kæpheste.

Jane Sand Haven (tv.), Le og farfar Martin foran ridebanen Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Helikopter finder person i vandet: Er fløjet til sygehuset i Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Artiklen er opdateret klokken 14:40, efter personen er blevet reddet op af vandet og er på vej mod sygehuset.

Lørdag eftermiddag var en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion havde redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg var også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt, lød det fra vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så en person, som havde problemer.

Efter søgen i området hvor personen var blevet set, fandt SAR-helikopteren den nødstedte person i vandet.

- Helikopteren fik bragt personen med sig op, og personen passer til det signalement, der blev givet. De er på vej til sygehuset i Aalborg lige nu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter til TV2 Nord klokken 14:40.

- Sagen er afsluttet fra vores side, og redningsfartøjerne er også på vej i havn, lyder det.

Der er foreløbigt ingen melding om tilstanden på personen.


Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her: