Varsler skybrud i Nordjylland - se her, hvornår det rammer

Der er udsigt til solskin for de mange tusinde maratonløbere, som deltager i Copenhagen Marathon søndag.

Søndag er der igen udsigt til temperaturer på over 20 grader i det meste af landet.

Lokalt kan temperaturen for tredje dag i træk nærme sig 23 grader, men desværre er der ikke kun solskin på programmet.

Flere steder kan der i løbet af eftermiddagen opstå kraftige byger, som kan være med torden.

I forbindelse med de kraftige byger, har TV 2 Vejret udsendt et risikovarsel om skybrud, som gælder for det nordlige Jylland og Sjælland, mellem klokken 13 og og klokken 20.

Risikovarsel for skybrud (grøn).
Risikovarsel for skybrud (grøn).
Foto: TV 2 Vejret

Varm formiddag med blandet skydække

Formiddagen byder på en blanding af solskin og skyer, hvor landet er delt i to.

Mod vest er der flere skyer på himlen, mens der mod øst er mere plads til solen.

140523 vejr partner 2
Foto: TV2 Vejret

Søndag morgen ligger der et lag af skyer over den østlige del af landet, som også ledsages af små lokale byger. Prognoserne peger på, at skyerne trækker videre mod nord ud på morgenen.

Temperaturen stiger hurtigt i hele landet, og allerede ud på formiddagen kan temperaturen flere steder nærme sig 20 grader.

Mod øst afholdes det årlige Copenhagen Marathon, og i år er der udsigt til godt med solskin og temperaturer på mellem 18 og 22 grader.

Midt på dagen topper UV-indekset på 5, så hvis man skal ud og nyde det varme forårsvejr, er det en god ide at bruge solcreme.

Risiko for tordenbyger

Temperaturen stiger yderligere i eftermiddag, og lokalt på Sjælland og i Jylland kan temperaturen nærme sig 22, måske endda 23 grader.

Temperaturprognose søndag klokken 14.00.
Temperaturprognose søndag klokken 14.00.
Foto: TV2 Vejret

I løbet af eftermiddagen stiger luften mange steder til vejrs, og det danner efterhånden bygeskyer.

Især i det centrale og nordlige Jylland og i mindre grad på det nordlige Sjælland kan der ud på eftermiddagen opstå en del byger, som lokalt kan blive kraftige.

Prognose søndag klokken 17.00.
Prognose søndag klokken 17.00.
Foto: TV2 Vejret

Lokalt kan bygerne være ledsaget af torden. De kraftigste byger kan give anledning til årets første skybrud.

Du kan følge udviklingen i bygerne ved at benytte dig af TV 2 Vejrets radar, som du finder nedenfor, eller i TV2 Vejrets app.

Følg regnen på TV 2s radar

Husk, du kan altid følge regnen på VEJR.TV2.DK eller vores app. Vores radar viser, hvordan regnen bevæger sig, og hvor den er på vej hen. I vores app er det muligt at få udsendt et regnvarsel cirka 30 minutter inden regnens ankomst.

Følg regnen her


Seneste nyt

fra Nordjylland