I sidste uge kunne en ekspertgruppe fremlægge hele tre modeller for, hvordan landbruget kan blive grønnere og udlede langt mindre CO₂ i fremtiden.

Men står det til en række Venstre-borgmestre, som TV 2 har talt med, er alle tre modeller fuldstændig ubrugelige.

Fælles for borgmestrene er, at de kommer fra en af de kommuner, der ifølge et Danmarkskort fra Altinget står til at blive hårdest ramt af en CO₂-afgift.

V-borgmestrene bliver bakket op af et flertal i Venstres bagland, som har svaret på en rundspørge for TV 2.

Af i alt 119 Venstre-borgmestre og -kredsformænd har 44 svaret på rundspørgen. Af dem svarer 32, at ingen af de tre modeller "kan bruges".

Det er ellers de tre modeller, som regeringen – inklusive Venstre – har sagt, at de vil gå videre med.

Foruden rundspørgen har TV 2 talt med seks borgmestre, der heller ikke tøver med at kassere eksperternes bud på en CO₂-afgift.

- Jeg ser helst, at det ikke bliver en af de modeller. Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen, når vi i forvejen er blandt de bedste til at producere mest klimarigtige produkter, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, til TV 2.

Borgmester i Læsø Kommune, Tobias Birch Johansen, er enig:

- Det kan godt være, at de her modeller er de mest klimavenlige, men de er også de mest barbariske, siger han.

Frygten for tab af arbejdskraft

Noget af det, der går igen blandt de borgmestre, TV 2 har talt med, er frygten for, at alle tre modeller vil koste arbejdspladser i landbruget.

- Her i kommunen tabte vi cirka 160 arbejdspladser på minkene. Jeg frygter, at vi kan tabe op mod 200 arbejdspladser, hvis der kommer en CO₂-afgift. Og det er altså arbejdspladser, vi har brug for, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Back Laursen, til TV 2.

Økonomiprofessor og formand for ekspertudvalget bag de tre modeller, Michael Svarer, har da heller ikke lagt skjul på, at CO₂-afgiften både vil betyde en forringelse af konkurrenceevnen og koste arbejdspladser for dansk landbrug.

- Der vil være et fald i produktionen i alle modeller, lød det fra formanden under præsentationen af udvalgets resultater.

Jammerbugts borgmester, Mogens Gade, advarer også mod modellerne, fordi han mener, at konsekvenserne kan blive for store.

- Jeg er bekymret for, at en landbrugskommune som os vil blive ramt, siger han.

En af dem, der har svaret, er Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard. Han siger til TV 2, at ekspertudvalget "har glemt den bundne opgave, som var, at det (en CO₂-afgift, red.) ikke måtte koste arbejdspladser".

I regeringsgrundlaget står der, at en kommende afgift skal indrettes, så ”erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”, og der ”ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set”.

For Venstre-borgmester i Rebild, Jesper Greth, er det netop derfor, at modellerne ikke kan bruges.

- Vi går efter at finde en løsning, hvor landbrugserhvervet ikke rammes af færre arbejdspladser, siger han.

Opbakning til forhandlingerne

Enkelte af de borgmestre, som TV 2 har talt med, peger på, at det for Venstre i yderste konsekvens kan komme til at koste pladsen i regeringen, hvis en af de tre modeller bliver gennemført.

Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard siger til TV 2, at han derfor heller ikke forventer, at Venstre vil med gå med i en aftale, hvis det ender med en af de tre modeller.

- Hvis det alligevel ender sådan, vil regeringen ikke holde, siger han.

Regeringen har for længst forpligtet sig på at lave en CO₂-afgift. Hvorfor ikke erkende, at den kommer uanset hvad?

- Med de her modeller tager du livsgrundlaget væk fra nogle mennesker, der har en fødevareproduktion. Det kan ikke nytte noget, siger Mikael Klitgaard.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen er især bekymret for, at det kun er de største landbrug, der kan overleve en CO₂-afgift på bekostning af de mindre landbrug.

- Hvis det sker, kan vi ikke se os selv i øjnene, siger han til TV 2.

Bryder med regeringsgrundlag

Skulle Venstre vælge at lægge stemmer til en af de tre modeller, vil det ifølge dele af baglandet være et direkte brud med det regeringsgrundlag, som den samlede SVM-regering står bag.

27 ud af 43 svarer i TV 2s rundspørge, at det vil være i strid med regeringsgrundlaget, hvis en af modellerne bliver indført.

For langt de fleste, som TV 2 har talt med, er der til gengæld stor opbakning til, at Venstre bliver en del af aftalen om en ny afgift.

40 ud af 43 svarer, at de enten er helt enige eller enige i, at landbruget er bedst stillet ved, at Venstre er med i den kommende aftale.

Venstre vil noget andet

Blandt rækken af Venstre-borgmestre er der dog ingen, der forventer, at deres eget parti vil bakke op om de tre modeller.

Borgmester i Vesthimmerland, Per Bach Laursen, kalder modellerne for "gode debatoplæg", men anser dem ikke som værende realistiske.

- Hvis man sætter enten model 1,2 eller 3 i gang, så er der pludselig ikke nogen vej tilbage, hvis det ender med at betyde en langsom afvikling af landbruget, siger han.

I Rebild føler Venstre-borgmester Jesper Greth sig da også helt tryg ved, at ledelsen i Venstre ikke vil gå videre med modellerne i de interne regeringsforhandlinger.

- For nogle vil det nemmeste være at tage en af modellerne, siger han og tilføjer:

- Men det er heldigvis hverken det, Venstre siger, eller det, regeringsgrundladet lægger op til.

Lose vil ikke sende arbejdspladser til udlandet

Det er Venstres næstformand, Stephanie Lose, der står for forhandlingerne om en CO₂-afgift.

Hun har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar til TV 2, hvor hun skriver:

- Jeg er glad for, at mange bakker op om, at Venstre har valgt at søge indflydelse og tage ansvar for, at vi kan få lavet en grøn omstilling, som både sikrer, at vi kommer i mål med vores klimaambitioner, og samtidig fortsætter udviklingen af Danmarks landbrug og fødevareerhverv, så vi ikke bare sender arbejdspladserne og udledningerne til udlandet.

- Det store og svære arbejde er nu forankret i den grønne trepart med interessenter på området, som skal være med til at lave de brede og langsigtede løsninger. Og vi afslutter arbejdet senest i juni, lyder det.