Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstre-bagland dumper CO₂-modeller for landbruget og kalder dem "barbariske"

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

32 af 44 fra Venstres bagland er imod de tre modeller for en CO₂-afgift, som en ekspertgruppe for nylig kunne fremlægge.

I sidste uge kunne en ekspertgruppe fremlægge hele tre modeller for, hvordan landbruget kan blive grønnere og udlede langt mindre CO₂ i fremtiden.

Men står det til en række Venstre-borgmestre, som TV 2 har talt med, er alle tre modeller fuldstændig ubrugelige.

Fælles for borgmestrene er, at de kommer fra en af de kommuner, der ifølge et Danmarkskort fra Altinget står til at blive hårdest ramt af en CO₂-afgift.

V-borgmestrene bliver bakket op af et flertal i Venstres bagland, som har svaret på en rundspørge for TV 2.

Af i alt 119 Venstre-borgmestre og -kredsformænd har 44 svaret på rundspørgen. Af dem svarer 32, at ingen af de tre modeller "kan bruges".

Foto: TV2

Det er ellers de tre modeller, som regeringen – inklusive Venstre – har sagt, at de vil gå videre med.

Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune (V)

Foruden rundspørgen har TV 2 talt med seks borgmestre, der heller ikke tøver med at kassere eksperternes bud på en CO₂-afgift.

- Jeg ser helst, at det ikke bliver en af de modeller. Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen, når vi i forvejen er blandt de bedste til at producere mest klimarigtige produkter, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, til TV 2.

Borgmester i Læsø Kommune, Tobias Birch Johansen, er enig:

- Det kan godt være, at de her modeller er de mest klimavenlige, men de er også de mest barbariske, siger han.

Frygten for tab af arbejdskraft

Noget af det, der går igen blandt de borgmestre, TV 2 har talt med, er frygten for, at alle tre modeller vil koste arbejdspladser i landbruget.

- Her i kommunen tabte vi cirka 160 arbejdspladser på minkene. Jeg frygter, at vi kan tabe op mod 200 arbejdspladser, hvis der kommer en CO₂-afgift. Og det er altså arbejdspladser, vi har brug for, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Back Laursen, til TV 2.

Ekspertudvalgets tre modeller:

Model 1: Den dyreste model

Afgift: 750 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 10,2 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 4,5 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,6 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,6 kroner.

Model 2: Mellemmodellen

Afgift: 375 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 6,1 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 2,3 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,3 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,3 kroner.

Model 3: Den billigste model

Afgift: 125 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 3,8 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 1,4 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,2 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,2 kroner.

Økonomiprofessor og formand for ekspertudvalget bag de tre modeller, Michael Svarer, har da heller ikke lagt skjul på, at CO₂-afgiften både vil betyde en forringelse af konkurrenceevnen og koste arbejdspladser for dansk landbrug.

- Der vil være et fald i produktionen i alle modeller, lød det fra formanden under præsentationen af udvalgets resultater.

Foto: TV2

Jammerbugts borgmester, Mogens Gade, advarer også mod modellerne, fordi han mener, at konsekvenserne kan blive for store.

- Jeg er bekymret for, at en landbrugskommune som os vil blive ramt, siger han.

En af dem, der har svaret, er Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard. Han siger til TV 2, at ekspertudvalget "har glemt den bundne opgave, som var, at det (en CO₂-afgift, red.) ikke måtte koste arbejdspladser".

I regeringsgrundlaget står der, at en kommende afgift skal indrettes, så ”erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”, og der ”ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set”.

For Venstre-borgmester i Rebild, Jesper Greth, er det netop derfor, at modellerne ikke kan bruges.

- Vi går efter at finde en løsning, hvor landbrugserhvervet ikke rammes af færre arbejdspladser, siger han.

Opbakning til forhandlingerne

Enkelte af de borgmestre, som TV 2 har talt med, peger på, at det for Venstre i yderste konsekvens kan komme til at koste pladsen i regeringen, hvis en af de tre modeller bliver gennemført.

Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard siger til TV 2, at han derfor heller ikke forventer, at Venstre vil med gå med i en aftale, hvis det ender med en af de tre modeller.

- Hvis det alligevel ender sådan, vil regeringen ikke holde, siger han.

Regeringen har for længst forpligtet sig på at lave en CO₂-afgift. Hvorfor ikke erkende, at den kommer uanset hvad?

- Med de her modeller tager du livsgrundlaget væk fra nogle mennesker, der har en fødevareproduktion. Det kan ikke nytte noget, siger Mikael Klitgaard.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen er især bekymret for, at det kun er de største landbrug, der kan overleve en CO₂-afgift på bekostning af de mindre landbrug.

- Hvis det sker, kan vi ikke se os selv i øjnene, siger han til TV 2.

Bryder med regeringsgrundlag

Skulle Venstre vælge at lægge stemmer til en af de tre modeller, vil det ifølge dele af baglandet være et direkte brud med det regeringsgrundlag, som den samlede SVM-regering står bag.

27 ud af 43 svarer i TV 2s rundspørge, at det vil være i strid med regeringsgrundlaget, hvis en af modellerne bliver indført.

Foto: TV2

For langt de fleste, som TV 2 har talt med, er der til gengæld stor opbakning til, at Venstre bliver en del af aftalen om en ny afgift.

40 ud af 43 svarer, at de enten er helt enige eller enige i, at landbruget er bedst stillet ved, at Venstre er med i den kommende aftale.

Venstre vil noget andet

Blandt rækken af Venstre-borgmestre er der dog ingen, der forventer, at deres eget parti vil bakke op om de tre modeller.

Borgmester i Vesthimmerland, Per Bach Laursen, kalder modellerne for "gode debatoplæg", men anser dem ikke som værende realistiske.

- Hvis man sætter enten model 1,2 eller 3 i gang, så er der pludselig ikke nogen vej tilbage, hvis det ender med at betyde en langsom afvikling af landbruget, siger han.

I Rebild føler Venstre-borgmester Jesper Greth sig da også helt tryg ved, at ledelsen i Venstre ikke vil gå videre med modellerne i de interne regeringsforhandlinger.

- For nogle vil det nemmeste være at tage en af modellerne, siger han og tilføjer:

- Men det er heldigvis hverken det, Venstre siger, eller det, regeringsgrundladet lægger op til.

Lose vil ikke sende arbejdspladser til udlandet

Det er Venstres næstformand, Stephanie Lose, der står for forhandlingerne om en CO₂-afgift.

Hun har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar til TV 2, hvor hun skriver:

- Jeg er glad for, at mange bakker op om, at Venstre har valgt at søge indflydelse og tage ansvar for, at vi kan få lavet en grøn omstilling, som både sikrer, at vi kommer i mål med vores klimaambitioner, og samtidig fortsætter udviklingen af Danmarks landbrug og fødevareerhverv, så vi ikke bare sender arbejdspladserne og udledningerne til udlandet.

- Det store og svære arbejde er nu forankret i den grønne trepart med interessenter på området, som skal være med til at lave de brede og langsigtede løsninger. Og vi afslutter arbejdet senest i juni, lyder det.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.


Dyrlæge forbander nikotinposer: - Man kan ikke være det bekendt

Foto: Lisbet Christensen

Dyrlæge Hanne Friis Lund forstår ikke at folk spytter nikotinposer ud på gader og fortorve. Det er livsfarligt for hunde at spise dem.

Hanne Friis Lund, der er dyrlæge i Hobro, har oplevet en markant stigning i antallet hunde, der bliver alvorligt forgiftet af nikotinposer, der er spyttet ud på gaden.

En hundeejer ringer akut til dyrlægen. Hunden er er syg, og ejeren frygter, at den har spist en nikotinpose, da den blev luftet.

Det type desperate opkald får de nordjyske dyrlæger flere og flere af.

- Nogle gange så kommer de jo tidligt, hvor ejeren har set dem spise noget, og der har de jo heldigvis ikke nået at blive syge endnu, og så skynder vi os og giver dem noget at kaste op på og holde øje med dem. Andre gange, så kommer de ind, hvor de er virkelig dårlige, hvor hundene er bevidstløse. Så skal vi lave akut livreddende førstehjælp, siger Hanne Friis Lund, der chefdyrlæge hos AniCura Danmark og dyrlæge i Hobro.

En rapport, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen. En del af dem bliver spist af hunde, og ifølge dyrlægen får det nogen gange fatale konsekvenser.

Hun har oplevet at hunde er døde af nikotinforgiftning.

- Det er jo enormt alvorligt, fordi indholdet af nikotin er så højt i snusposer. To poser eller måske mindre er nok til at slå en hund på 25 kilo ihjel, forklarer Hanne Friis Lund.

Den nordjyske dyrlæge forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk spytter nikotinposerne ud på gaden. Hun mener det er dybt uansvarligt.

Hvad gør man hvis hunden har spist en nikotinpose:

 -          Hvis man ser det ske, hvis man for eksempel er ude at gå, så skal man til dyrlægen ”med det vons”.

-          Giv gerne hunden noget dåsemad eller leverpostej. Det gør det nemmere for dyrlægen at fremkalde en opkastning, hvis hunden har lidt i maven.

-          Hvis man er meget langt fra en dyrlæge så kan tage en skefuld salt og give hunden det på tungen, helt nede ved tungeroden. Det fremkalder faktisk også opkast, men kan man det er bedre at tage til en dyrlæge.

-          Hvis man ikke ved, om den har spist nikotin, men den bliver dårlig opkast, virker desorienteret, måske falder den om, måske kan man se, at den trækker vejret hurtigt og savler, så synes jeg også, at man skal kontakte en dyrlæge med den samme.

Kilde: Chefdyrlæge, AniCura Danmark

- Man kan ikke være det bekendt, fordi man risikerer jo at skade andre folks dyr, og man risikerer jo øvrigt også at skade vilde dyr. Det kan også være ræve og måske pindsvin. Katte ser vi ikke rigtigt spise det.

Bestemte hunde spiser poserne

Et borgerforslag, der vil forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer i Danmark, har fået over 50.000 underskrifter. Dermed skal det nu behandles i Folketinget.

Dyrlægen støtter forslaget, selvom hun ikke har ret meget håb om, at det bliver vedtaget.

Nikotinposer flyder på gader og fortorv.

Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, men dyrlægen mener ikke altid, at mennesket er hundens bedste ven. For ifølge Hanne Friis Lund sker det også ofte at hunde bliver forgiftet af hash eller psykedeliske stoffer. Det er noget hundene indtager hjemme hos ejeren.

- De bliver ikke lige så syge af at spise hash som af at spise nikotin, men det kan blive – undskyld udtrykket – meget skæve af det, siger Hanne Friis Lund.

Det er mange forskellige hunde, der havner hos dyrlægen med en nikotinforgiftning, men der er også fællestræk.

- Det er typisk hvalpe og unge hunde, og så ser vi også en del af de her klassiske labradorer, som er den madglade type hun, der spiser det, siger Hobro-dyrlægen.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.