Landmand efter bekræftet ulveangreb: - De hører ikke til i Danmark

Der er stor uenighed om, hvorvidt ulven skal udryddes fra Danmark. Senest mistede et får livet ved Aggersund efter et ulveangreb, men dyrepasser Frank Thomsen slår fast, at det er en del af naturens gang.

Ulvedebatten i Nordjylland er for alvor blusset op efter flere bekræftede ulveangreb i det nordjyske i det seneste stykke tid.

Et af stederne er hos en landmand ved Aggersund, hvor et får den 23. november blev dræbt af en ulv. Ulveangrebet har ifølge landmanden påvirket alle køer og får i stalden. Han ønsker som nu ulven helt udryddet af Danmark.

- Jeg godt sige jer, det er frygteligt at møde op til. Det er ikke så galt at se det dræbte får, men de andre dyr kniber i mig, siger landmand Holger Møller Ettrup.

Mens han og andre landmænd ønsker ulven væk fra Danmark, er dyrepasser i Aalborg Zoo, Frank Thomsen, lodret uenig. 

Han slår fast, at ulvene, der blev drevet væk fra Danmark for 200 år siden, hører naturligt til i landet, og at de er med til at skabe balance i den danske natur.

- Jeg synes, det er fantastisk, vi har fået et af vores toprovdyr tilbage. Når der er balance i naturen, hænger det hele sammen, så alt i alt vil naturen blive beriget af det, siger Frank Thomsen.

- Du kan sammenligne det med ræve og høns. Fordi høns bliver dræbt af rævene, udrydder vi jo heller ikke rævene. Vi må tilpasse os naturen, siger Frank Thomsen.

De argumenter køber Holger Møller Ettrup dog ikke.

- Hvis først du har oplevet sådan en morgen herude med et ulveangreb, så bander du ulve langt væk. Der er ikke plads til ulve i Danmark, slutter han.

 

 


Ulven er tilbage

def_thumb,50_percent,default_thumb

play Minister: Vi skal kunne regulere ulvebestanden

Ulv

Borgermøde om ulve: ’Angriber den mine dyr, så skyder jeg den’

121117 Ulv er spottet i Haverslev syd for Aalborg.

Nye ulvespor i Vendsyssel: Her er overblikket over de vilde dyrs færden

120118 Hvor farlig eller ufarlig er ulven egentligt?

play Forening: "Landmænd skal have lov til at skyde ulven"

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland