Analyse: Minkene vil spøge i den nordjyske valgkamp

Søren Wormslev
Politisk analytiker, TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De er omkring 40 centimeter lange, findes i flere farver - og kan måske afgøre folketingsvalget.

Ikke mindst i Nordjylland er der mange, der gerne vil tale om dem i den netop indledte valgkamp. Men der er andre, der vil gøre meget for, at valgkampen ikke (primært) skal handle om dem.

Ikke desto mindre er det dem - minkene - der har udløst et valg nu.

Minkene, som der i Nordjylland var tre millioner af på flere hundrede ejendomme, er nu stort set borte. Den dramatiske nedslagtning har ændret livet for familier og lokalsamfund i hele landsdelen.

Men de pelsede dyr vil uden tvivl i de kommende uger gå igen og spøge i valgkampen.

Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord.
Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord.
Foto: Mick Knive Anderson

Siden minkkommissionen i juni kom med sin rapport og gav diskussionen om statsministerens påståede magtfuldkommenhed ny ilt, har regeringen gjort, hvad den kunne, for at få andre temaer øverst på den politiske dagsorden. Det er sket med en stribe af udspil om alt muligt andet.

At økonomien og sikkerhedssituationen siden kun er blevet forværret, har - uden på nogen måde at antyde, at regeringen har ønsket det sådan - skubbet yderligere på og givetvis hos mange trængt både minksagen og andre emner lidt i baggrunden.

Når man for måneder siden spurgte danskerne, hvilke emner der optog dem mest, kom sundhedsvæsenet i top. Det fylder stadig meget. Men dyrere priser i butikkerne og gas, der siver ud i Østersøen, mens Putin rasler med atom-sablen, rokker ved, hvad der optager de mange her og nu.

Varsler om fyringer på slagteriet i Sæby illustrerer, at uroen kan få andre og alvorligere konsekvenser end, at prisen på smør eller brænde stiger.

Særlig fokus på Nordjylland

Med en række nye partier med kendte skikkelser i front er der varmet op til et af de mest uforudsigelige valg i årtier. Der bliver uden tvivl, også nationalt, særlig fokus på Nordjylland, fordi to af valgets ubestridte frontfigurer begge har ladet sig opstille her.

Tiden vil vise, hvor meget Mette Frederiksen og Inger Støjberg de facto tager del i den nordjyske valgkamp. Som partiledere skal de vise flaget i hele landet. Ikke mindst Danmarksdemokraterne er i ekstrem grad bygget op om stifterens person. Hendes navn indgår ligefrem i partiets officielle navn!

Ved valget i 2019 deltog Mette Frederiksen ikke i eet eneste traditionelt vælgermøde i Nordjylland.

Uanset om det sker denne gang eller ej, kan netop opstillingen af hende og Inger Støjberg forrykke det politiske landskab i Nordjylland. Fordi vælgerne i Nordjylland, når de står i valglokalet, modsat alle andre kan udtrykke deres sympati for de to kvindelige toppolitikere direkte, med en personlig stemme på en af de to.

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen lignede længe en sikker vinder af det næste valg, takket været en - vedgår de fleste - solid håndtering af første del af pandemien. Men så kom minkene …

En beslutning uden lovhjemmel blev sat i værk. Ingen rundt om bordet spurgte tilsyneladende til hjemlen - vovede ingen at gøre det, fordi så megen magt i tiden forinden var samlet på få hænder?

Efterfølgende kom lovhjemlen i hus, men skaden var sket. Og da Mette Frederiksen nægtede personligt at påtage sig noget ansvar, var den radikale tålmodighed brugt op.

Støjberg: Jeg ønsker ikke at bryde loven

Inger Støjberg på sin side brød loven og gjorde det, måtte man forstå, bevidst, da hun uden individuel sagsbehandling beordrede asylansøger-par adskilt. Hun blev dømt ved Rigsretten, sagde umiddelbart efter, at hun ville gøre det igen - men har på det seneste modereret sine holdninger lidt. "Jeg anerkender, at der var formelle ting, der gik galt," og "Jeg ønsker da på ingen måde at bryde loven," sagde hun for nylig i Berlingske.

Mette Frederiksen på sin side satte for nylig spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var korrekt at tale om en minkskandale, men anerkendte siden, at jo, der var tale om en politisk skandale.

Med andre ord har vi på den nordjyske stemmeseddel to fremtrædende kandidater, der begge i deres kølvand har sager om brud på loven, og som begge vækker stærke følelser, både hos tilhængere og modstandere.

Feinschmeckere vil holde øje med, hvem af de to der opnår det højeste stemmetal. I 2019 stemte 43.489 nordjyder personligt på Mette Frederiksen. Inger Støjberg var opstillet i den lidt mindre vestjyske storkreds, hvor 28.420 satte kryds ved hendes navn.

Netop spørgsmålet om, hvad statsministeren vil gøre for at forbedre forholdene for de ansatte i sundhedsvæsenet og skaffe dem flere kolleger, var omdrejningspunktet, da vi mødte statsministeren i Aalborg her til eftermiddag.

De skal nok blive valgt begge to. Spørgsmålet er, hvor meget deres kandidaturer i samme storkreds vil forrykke tilslutningen her i Nordjylland til de enkelte partier og øvrige kandidater - og dermed, hvem der udover de to ender med at udgøre det nordjyske hold på Christiansborg.

14 af de 19, vi valgte i 2019, stiller op igen. Et helt ædrueligt bud er, at nogle af de 14 ikke får deres ønske om genvalg opfyldt. Blandt andet fordi Støjberg og Frederiksen stiller op og formentlig forskubber balancen, måske også mere her end i andre landsdele.

Glider hun i minken?

Spørgsmålet er også, om en af de to efter valget kommer i regering. Mette Frederiksen lignede længe en indiskutabel vinder af det næste valg. Men så kom minkene.

Den nordjysk fødte og valgte statsminister har gang på gang sagt, at selve beslutningen - at slå minkene ned af hensyn til folkesundheden - var den rigtige. Det er der andre end socialdemokrater, der mener. Kernen er, at man hastede en beslutning igennem og begyndte at udmønte den, uden at lovgrundlaget var i orden.

Det vil oppositionens kandidater med garanti vifte deres socialdemokratiske kandidater under næsen med i valgkampen. S-kandidaterne vil omvendt spørge, om deres partifæller ville have fredet mink-erhvervet i den pågældende situation. Det er en forudsigelig meningsudveksling, som ikke vil gøre ret mange ret meget klogere.

Vi kommer (forhåbentlig) til at høre kandidaterne tale om mangt og meget og om meget andet end mink de kommende uger. Men hvis Mette Frederiksen efter valget må overdrage nøglerne til Statsministeriet til en anden, er det sandsynligt, at eftertiden om hende vil sige, at hun gled i minkene.

Ligesom hendes partifælle og forgænger Hans Hedtoft, der efter at have forladt posten i 1950 som følge af en strid om smørrationering, fik det eftermæle, at han gled i smørret.