12 flyttekasser giver ny viden om Livø Anstalten: Nu skal særudstilling skildre de anbragtes hverdagsliv

I år er det 60 år siden, at den tidligere anstalt på Livø blev nedlagt. Vesthimmerlands Museum har fået 12 kasser fyldt med nye arkivalier fra mændenes hverdagsliv på øen, der nu bliver omdrejningspunktet i en ny særudstilling.

Hvorfor endte omkring 700 mænd på den tidligere anstalt på Livø? Og hvordan var mændenes hverdagsliv på øen - på både godt og ondt?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Vesthimmerlands Museum vil forsøge at svare på med en helt ny særudstilling om Livø Anstalten.

- Det er vildt spændende, for det er en drøm for mig at lave den her udstilling om Livø. Det har jeg længe gerne villet, siger Maria Clement Hagstrup, der er museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum.

quote Det er vildt spændende, for det er en drøm for mig at lave den her udstilling om Livø. Det har jeg længe gerne villet.

Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum

Særudstillingen får premiere i 60-året for anstaltens nedlæggelse, og udstillingen bliver til i samarbejde med Poul Duedahl, historieprofessor ved Aalborg Universitet, der har et stort kendskab til dansk socialhistorie.

Isolation på en ø-anstalt i Limfjorden

Fra 1911 til 1961 hørte Livø under de såkaldte De Kellerske Anstalter, der var landets største institution for udviklingshæmmede eller åndssvage, som de blev kaldt dengang.

- Anstalten var for moralsk åndssvage - ofte kriminelle mænd - som ikke passede ind i samfundet, og som man ønskede isoleret på en ø-anstalt, forklarer museumsinspektør Maria Clement Hagstrup.

Her ses et af de huse, som mændene på Livø boede i. De blev kaldt pavilloner.
Her ses et af de huse, som mændene på Livø boede i. De blev kaldt pavilloner.

'Den Kellerske Åndssvage-Anstalt' holdt til i byen Brejning - nær Vejle - og havde dengang filialer flere steder i Danmark. Det var blandt andet på Sprogø, hvor der kun var kvinder placeret, og på den nordjyske Livø, hvor der kun var mænd.

Mere end 700 mænd var i perioden ufrivilligt anbragt på Livø Anstalten. Dengang mente man, at mændene havde uønskede gener, som man ville forhindre dem i at sprede i samfundet, og for mange var sterilisation derfor ofte den eneste vej væk fra øen.

I videoen kan du høre museumsinspektør Maria Clement Hagstrup fortælle mere om de nye arkivalier og om tankerne med den nye særudstilling.

12 flyttekasser fyldt med ny viden

Sidste år opdagede museumsinspektør Maria Clement Hagstrup, at Naturstyrelsen havde 12 store flyttekasser på deres ejendom på Livø, der indeholdt en masse arkivalier fra den tidligere anstalt, og som egentlig bare stod og samlede støv.

Det ærgrede museumsinspektøren, og derfor fik hun lov til at tage alle kasserne med til Vesthimmerlands Museum, så de kunne lave en særudstilling.

Kasserne var fyldt med gamle breve, billeder, plantegninger af bygninger, dokumenter og andre arkivalier fra hverdagslivet på anstalten.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Selvom mændene på Livø dengang var isoleret fra resten af samfundet, og øen var lukket, så var der alligevel mulighed for at besøge øen, hvis man fik tilladelse. Det kunne eksempelvis være foreninger, der fik lov. På det øverste billede ses en flok slagterimedarbejdere fra Løgstør. De besøger her mændene på Livø (nederste billede) for at spille fodboldkamp.
Selvom mændene på Livø dengang var isoleret fra resten af samfundet, og øen var lukket, så var der alligevel mulighed for at besøge øen, hvis man fik tilladelse. Det kunne eksempelvis være foreninger, der fik lov. På det øverste billede ses en flok slagterimedarbejdere fra Løgstør. De besøger her mændene på Livø (nederste billede) for at spille fodboldkamp.
Mange ting på anstalten blev nøje planlagt og noteret. Her ses en af de mange madlister, der nøjagtigt beskriver, hvad mændene skal have at spise og hvornår. Madlisten på billedet er fra den 21. december 1945, hvor menuen stod på havregrød, urtefrikassé og skinke.
Mange ting på anstalten blev nøje planlagt og noteret. Her ses en af de mange madlister, der nøjagtigt beskriver, hvad mændene skal have at spise og hvornår. Madlisten på billedet er fra den 21. december 1945, hvor menuen stod på havregrød, urtefrikassé og skinke.
Her ses et eksempel på en original plantegning over de pavilloner, som mændene boede i.
Her ses et eksempel på en original plantegning over de pavilloner, som mændene boede i.
Vesthimmerlands Museum har lånt flere genstande til særudstillingen fra Museet Kellers Minde ved Brejning. Her ses et eksempel på en af de intelligenstests, som anstalten i Brejning brugte, når de skulle finde ud af, om man skulle anbringes - på eksempelvis Livø. Ved IQ-testen skulle man sætte de rigtige brikker ned i de rigtige former på brættet. Og havde man en IQ på 75 eller derunder, så blev man betegnet som 'åndssvag', og dermed kunne man anbringes, forklarer museumsinspektør Maria Clement Hagstrup.
Vesthimmerlands Museum har lånt flere genstande til særudstillingen fra Museet Kellers Minde ved Brejning. Her ses et eksempel på en af de intelligenstests, som anstalten i Brejning brugte, når de skulle finde ud af, om man skulle anbringes - på eksempelvis Livø. Ved IQ-testen skulle man sætte de rigtige brikker ned i de rigtige former på brættet. Og havde man en IQ på 75 eller derunder, så blev man betegnet som 'åndssvag', og dermed kunne man anbringes, forklarer museumsinspektør Maria Clement Hagstrup.
På billedet ses nogle af mændene på Livø, der er i gang med at tærske.
På billedet ses nogle af mændene på Livø, der er i gang med at tærske.
Mændene havde dagligt fast arbejde, som de udførte på øen og fik løn for. Men de kunne også tjene lidt mere til pengepungen ved at tage ekstra arbejdsopgaver. På billedet ses listen over de ekstra arbejdsopgaver og lønnen hertil.
Mændene havde dagligt fast arbejde, som de udførte på øen og fik løn for. Men de kunne også tjene lidt mere til pengepungen ved at tage ekstra arbejdsopgaver. På billedet ses listen over de ekstra arbejdsopgaver og lønnen hertil.
På anstalten noterede man også mændenes underholdning. På billedet kan man eksempelvis se, at underholdningen den 14. februar 1947 stod på "Asfaltens Cowboys", og at den stod på "Tykke Thor som Gangster" den 14. marts 1947.
På anstalten noterede man også mændenes underholdning. På billedet kan man eksempelvis se, at underholdningen den 14. februar 1947 stod på "Asfaltens Cowboys", og at den stod på "Tykke Thor som Gangster" den 14. marts 1947.
De nye arkivalier, som Vesthimmerlands Museum har modtaget, indeholder mange breve og korrespondancer. Blandt andet mellem overlægen i Brejning og inspektøren på Livø. I brevet her, som Maria Clement Hagstrup står med i hånden, skriver overlægen følgende om en af mændene på øen: 
"Jeg kan desværre ikke give tilladelse til, at (manden, red.) moverer sig ud i samfundet uden sterilisation. Det vil være mod lovens ånd, da han er voldsomt arveligt belastet og ser ret godt ud, set med pigeøjne". Brevet er fra 1939.
De nye arkivalier, som Vesthimmerlands Museum har modtaget, indeholder mange breve og korrespondancer. Blandt andet mellem overlægen i Brejning og inspektøren på Livø. I brevet her, som Maria Clement Hagstrup står med i hånden, skriver overlægen følgende om en af mændene på øen: "Jeg kan desværre ikke give tilladelse til, at (manden, red.) moverer sig ud i samfundet uden sterilisation. Det vil være mod lovens ånd, da han er voldsomt arveligt belastet og ser ret godt ud, set med pigeøjne". Brevet er fra 1939.

En stor del af arkivalierne bringer helt ny viden med sig om tiden dengang, og derfor er det indholdet i de 12 kasser, der er omdrejningspunktet i museets nye særudstilling.

- Vi får en masse facetter af historien, som vi ikke har haft viden om før. Så det er super spændende at få mange nye perspektiver på ø-anstalten, siger Maria Clement Hagstrup.

En bøn om hjælp

Selvom Vesthimmerlands Museum har mange arkivalier, så har de selv kun én genstand, der knytter sig til anstaltens historie - foruden de genstande, de har lånt til særudstillingen fra Museet Kellers Minde ved Brejning.

Vesthimmerlands Museum vil meget gerne have flere genstande til særudstillingen, og derfor håber de på, at danskerne vil kontakte dem, hvis nogen ligger inde med genstande fra Livø Anstalten.

- Der findes faktisk nogle ret vilde ting derude, så vi kan bestemt godt bruge flere, siger Maria Clement Hagstrup.

Vil vise ø-livet på godt og ondt

Særudstillingen kommer udelukkende til at handle om perioden, hvor der var anstalt på Livø - altså fra 1911 til 1961. Og formålet er at sætte fokus på en - ifølge museet - glemt fortælling.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der var en anstalt ude på øen. For når man siger Livø til folk, så er der ikke rigtig noget, der vækker genklang. Det er noget, folk ikke kender til mere. Det er vores opfattelse, forklarer Maria Clement Hagstrup

quote Jeg håber på, at vi kommer til at vise alle facetter af ø-livet, og at vi kommer til også at give mændene en stemme.

Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum

I år er det 60 år siden, at anstalten på Livø blev nedlagt. Særudstillingen har premiere den 13. november, og den skal skildre mændenes hverdagsliv - på både godt og ondt. 

Fortællingen i udstillingen vil centrere sig om fem mænds skæbner på øen - blandet med den nye viden, som de 12 kasser med arkivalier har bragt med sig.

- Jeg håber på, at vi kommer til at vise alle facetter af ø-livet, og at vi kommer til også at give mændene en stemme, siger museumsinspektøren.


Seneste nyt

fra Nordjylland