24-årig mistænkes for påsatte brande
Foto: Christell Iversen (Arkiv)
Politiet mener, at to brande i Farsø kan være påsat, og de har sigtet en 24-årig mand for at stå bag.
En 24-årig mand fra Farsø-området er lørdag blevet varetægtsfængslet i to uger, sigtet for at starte to brande i Farsø.
Farsø har de seneste dage været ramt af to brande, som menes at være påsat. Senest blev der fredag klokken 21.44 anmeldt brand i et boldskur ved Farsø Multibane. Torsdag aften var der ligeledes ild i en anden bygning i området.
Vidner hjalp hurtigt politiet til at pågribe en mand, som man mener har forbindelse til en eller begge brande. Det drejer sig om en 24-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 22.20 fredag aften.
Han blev efterfølgende afhørt og anbragt i arresten i Aalborg, og lørdag formiddag blev han fremtstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.
Her valgte dommeren at varetægtsfængsle manden i to uger. Han nægter dog at have startet brandene.
Aalborg ret: 24-årig sigtet for brandstiftelser samme sted 2 dage i træk ved Farsø. Varetægtsfgl. i 2 uger. Nægter. MBH #Anklager #politidk
— Nordjyske anklagere (@NjylAnklagere) January 30, 2016