Bilist i kritisk tilstand efter trafikulykke

Føreren er lagt i kunstigt koma, efter han kom alvorligt til skade efter soloulykken.

En mandlig bilist er blevet lagt i kunstigt koma og kørt til Aalborg Universitetshospital, efter han fredag aften var ude for en alvorlig soloulykke.

Ulykken skete på Havbrovej ud for nummer 58, som ligger mellem Havbro og Hornum.

Af ukendte årsager bliver manden bil impliceret i ulykken, der slynger ham ud af bilen. Ingen andre personer var involveret.

Det nærliggende hus på Havbrovej, hvor ulykken skete, fik voldsomme skader ved sammenstødet.
Det nærliggende hus på Havbrovej, hvor ulykken skete, fik voldsomme skader ved sammenstødet.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Man vælger at lægge ham i kunstigt koma, inden man kører ham på hospitalet. Det er alvorligt, men indtil videre overlever han, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg.

Ulykken har ikke påvirket trafikken, der af vagtchefen beskrives som 'en rolig vej uden mange trafikanter'.


Seneste nyt

fra Nordjylland