Susanne føler, hun løber panden mod en mur i sin forsikringssag.
Selvom Susanne Iversens arbejdsulykke beviseligt har invalideret hende, har hun ikke krav på at få erstatning fra sin private ulykkesforsikring.
Torsdag den 2. august 2018 er en dag, Susanne Iversen fra Aars aldrig glemmer, fordi det er dagen, hvor hendes arbejdsliv sluttede.
På sin arbejdsplads, et nordjysk opholdssted, blev hun overfaldet af en mandlig beboer, der forsøgte at stikke hende ned med en saks.
Selvom hun med en kollegas hjælp slap uden fysiske skrammer har oplevelsen alligevel sat sig så dybe psykiske spor, at Susanne Iversen kort tid efter overfaldet blev tilkendt førtidspension.
Jeg har følt, at det har været som at slå i en dyne, og jeg har mistet overblikket over min sag
Susanne Iversen, førtidspensionist
- Det fylder stadig meget i min bevidsthed og påvirker mig meget hver dag. Jeg kan ikke tåle at være sammen med mange mennesker, og selv mine børnebørn må jeg have i afmålte tidsrum. Jeg kan mærke, at jeg hurtigt bliver irritabel og reagerer kraftigt på for eksempel støj, siger Susanne Iversen.
Overfaldet fra den mandlige beboer var kulminationen på flere ubehagelige og voldsomme episoder med den samme person på på opholdsstedet. Det fik bægeret til at flyde over for hende.
Hør Susanne Iversen fortælle sin historie i videoen her:
Forskel i méngrad
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet, at Susanne Iversen samlet har fået en såkaldt méngrad på 18 procent, og at hun har tabt 90 procent af sin arbejdsevne.
Derfor blev hun da også både tilkendt erstatning og førtidspension efter overfaldet. Men så let skulle det ikke gå med hendes private ulykkesforsikring.
- Jeg har følt, at det har været som at slå i en dyne, og jeg har mistet overblikket over min sag. Jeg har været undersøgt tre gange af den samme psykiater, der har skullet vurdere mine skader, men jeg forstår ikke, hvorfor mine mén bliver opgjort forskelligt afhængigt af, om det er en arbejdsskade eller en arbejdsulykke, siger Susanne Iversen.
Det eneste, jeg ønsker, er at kunne brænde alle papirer om de overfald
Susanne Iversen, førtidspensionist
Det er Arbejdsmarkedet Erhvervssikring (AES), der har foretaget vurderingen af Susanne Iversens mén – altså hvor stor skade de omtalte overfald har gjort.
Fordi der har været tale om adskillige voldsomme episoder med den mandlige beboer, har AES vurderet, at Susanne Iversen har fået en méngrad på 18 procent - og dermed erstatning for en arbejdsskade.
Men selve overfaldet med saksen er vurderet til at forårsage mindre end fem procent i méngrad. Det betyder, at der ikke er nogen erstatning fra den private ulykkesforsikring.
Advokat Marianne Fruensgaard, der er ekspert i erstatningsret ved HjulmandKaptain, kan godt sætte sig ind i Susanne Iversens situation.
- Jeg kan sagtens forstå, at Susanne bliver forvirret, for det kan virke uforståeligt, at der er tale om 18 procent méngrad i den ene sag og så mindre end fem procent i den anden, men det handler om bevisbyrden, siger hun og fortsætter:
- I arbejdsskadesagen er det myndigheden (AES) der har bevisbyrden, men i den private ulykkesforsikring er det den skadelidte selv, der skal dokumentere skadens omfang. I Susannes sag er det AES, der i begge tilfælde har vurderet det enkelte overfald – og den samlede belastning af flere episoder, så det bliver desværre svært for Susanne at komme videre.
Mange kræfter på små sager
Susanne Iversen er blevet undersøgt af en psykiater hele tre gange efter overfaldet for godt fire og et halvt år siden. Det alene har kostet mere end 60.000 kroner for speciallægeerklæringer.
Til en sammenligning ville Susanne Iversen have krav på 50.000 kroner i erstatning fra sin ulykkesforsikring, hvis hendes méngrad i den sag var blevet vurderet til at være højere end fem procent.
- Jeg kan godt undre mig over, at der bliver brugt så mange kræfter på forholdsvis små sager fra forsikringsselskabernes side – og selvfølgelig står 60.000 kroner i udgifter til en psykiater ikke mål med den erstatning, som en ulykkesforsikring i dette tilfælde ville udløse. Men hvis jeg skulle give Susanne Iversen et råd, så skulle det være at opgive sagen. Det er rigtig svært at ændre på en vurdering, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har lavet, siger Marianne Fruensgaard.
Vi beklager, at det har været en langt forløb
Tryg Forsikring
Susanne Iversen har alligevel klaget over afgørelsen til sit forsikringsselskab Tryg, fordi hun ikke føler sig retfærdigt behandlet.
- Jeg er nødt til at forsøge, så jeg kan få lukket den her sag og komme videre med mit liv. Det eneste, jeg ønsker, er at kunne brænde alle papirer om de overfald, så mine oplevelser ikke skal fylde så meget, som de gør nu, siger Susanne Iversen.
TV2 Nord har bedt om Tryg Forsikring om et interview i Susanne Iversens sag. De har ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt et skriftligt svar, som kan læses uredigeret her:
Tryg Forsikring om sagen:
Vi er naturligvis kede af, at Susanne Iversen ikke er tilfreds med Trygs afgørelse i sagen. Vi vægter kundetilfredsheden i Tryg meget højt, og det er enormt ærgerligt for begge parter, når skadelidte og vi som forsikringsselskab ikke kan nå til enighed om erstatningen for en skade.
Susanne Iversen har uden tvivl været udsat for en voldsom oplevelse, og vi anerkender hendes skade. Dog fastholder vi vores vurdering af en méngrad på under fem procent som følge af den konkrete hændelse i august 2018. Susanne Iversen har erklæret sig uenig i vores afgørelse, hvorfor sagen er blevet sendt til en uvildig vurdering i AES, som er kommet frem til samme vurdering som os, dvs. en méngrad under fem procent. Derfor betragter vi nu sagen som afsluttet.
Vi beklager, at det har været en langt forløb, men det er ikke usædvanligt i hverken arbejdsskadesager og sager, hvor partnerne er uenige og sagen derfor skal revurderes. I arbejdsskadesager er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelsen. Mange af sagerne er komplicerede, og en lang række faktorer har indflydelse på tidsrammen. Der er mange forhold, vi som forsikringsselskab ikke er herre over, for eksempel arbejdsskademyndighedernes sagsbehandlingstid og hvilke oplysninger myndighederne vælger at indhente.
