Borgerne raser over lukningen af nordjysk lægeklinik: - Det er en kamp for alle små byer

Næsten 2000 borgere i Ranum skal meget snart til at køre langt for at komme til læge.

Lægeklinikken i Ranum er fra 10. marts fortid. Og det er katastrofalt for byen, lyder det fra borgerforeningen.

- Det har jo store omkostninger for byen, siger Heidi Jakobsen, der er én af de mange borgere, der uden varsel, er blevet tildelt en ny læge. Cirka 20 kilometer væk.

- At flytte os til Hornum, som er en meget mindre by, og som oven i købet er svær at komme til, især for de ældre, det er uforståeligt. Samtidig er busruterne lige blevet forringet, så det gør det ikke bedre. 

Har kronisk syge børn 

For Heidi Jakobsens' egen familie, vil det ramme ekstra hårdt.

- Jeg har kronisk syge børn, så det vil være meget alvorligt for dem, at de ikke lige kan komme til læge.

Det er heller ikke med Region Nordjyllands gode vilje, at klinikken lukker.

-  Det er svært at rekkruterer læger til Ranum, så fordi vi gerne vil gøre, hvad der er bedst for borgerne, så mener vi, at vi gør det med den løsning her, Siger Anni Winther (V), der er regionsrådsmedlem og sidder i forretningsudvalget.

Se hele inslaget herunder:

Det vil få store konsekvenser

Foruden byens borgere, vil lukningen påvirke Ranum Efterskole, der har 500 elever, som er flittige brugere af lægen.

- Vi synes, det er rigtig ærgerligt, da der virkelig er behov for en lægeklinik i Ranum til at betjene både de ældre og vores elever, som kommer fra hele Danmark, siger Olav Storm, der er forstander på Ranum Efterskole. 

Skolen har næsten 500 elever og er flittige brugere af lægen. 

- Det betyder jo, vi skal afsætte en medarbejder til at køre frem og tilbage, og det er ikke holdbart, da der jo er 20 kilometer hver vej.

[Tilpasset] 010323 010323 læge lukker i Ranum brst 6073

Vil kæmpe for løsning

Efterskolen er dog i tæt dialog med byen samt interesserede læger, og arbejder på at finde en løsning knyttet til skolen.

- Vi har behov for lægehjælp og rådgivning. Vi kunne også drive det videre, hvor man måske tilknytter en unge-coach og psykolog, der alt sammen kunne ende med at blive til noget bedre, lyder det fra forstanderen.  

Uanset hvor meget regionen har forsøgt at finde en læge, ærgrer man sig over lukningen i byen, og vil gøre sit for at beholde en læge.

- Først lægehuset, hvad bliver det næste. Det er jo ikke kun en kamp for os i Ranum, men for alle små byer, hvor der sker nedlukninger. Så jeg synes, det er værd, at vi kæmper til det sidste for det her. Og vi skal selvfølgelig beholde vores lægehus.


Seneste nyt

fra Nordjylland