Endnu en gang er flere storke blevet spottet i Nordjylland. Denne gang i Himmerland. Nordjyllands Politi følger situationen nøje.
I dag har TV2 Nords brugere set storke mellem Aars og Farsø - nemlig i nærheden af Haubro. Det fangede Henrik Harris Sloth i løbet af dagen.
Også Heidi Karen Mikkelsen havde også mobiltelefonen klar, du hun kørte forbi en mark med omtrent seks storke.
Torsdag blev en storkeflok på mere end 10 observeret i nærheden af Vrå.
Indtil videre er syv danske storkepar på rede i Danmark, og dermed tegner 2020 til at blive det bedste storkeår i et kvart århundrede. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening.
Pernille A. Hansen spottede også de 5-6 storke på Holmevej mellem Farsø og Aars.
Det ser også ud til, at Nordjyllands Politi holder skarpt øje med de langnæbbede fugle. Det skriver de på Twitter.