Foto: Presse

Byrådsmedlem Annette Vahlgreen forlader Dansk Folkeparti

Byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune Annette Vahlgren skifter fra Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige.

Dansk Folkeparti mister et byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune, da Annette Vahlgreen har valgt at forlade partiet og i stedet skifte til Nye Borgerlige. Beslutningen har hun taget, fordi det er hos Nye Borgerlige, at hun finder den bedste overensstemmelse med sine politiske holdninger.

- Folk er ved at gå til over alle de regler og regulativer, der efterhånden helt er ved at tage magten fra os. Vi skal have friheden frem på forsædet og bureaukratiet og regelrytteriet ud af den offentlige forvaltning, siger .

Det er Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, der har stiftet Nye Borgerlige. Partiet har lige rundet 1100 medlemmer, og de har 15 lokalforeninger. Nye Borgerlige er nu repræsenteret i byråd i Vesthimmerland, Hjørring, Gentofte, Allerød og Dragør Kommuner, og derudover er de også repræsenteret i Region Nordjylland.

- Jeg har lært Annette Vahlgreen at kende som et stærkt menneske med et stort overskud til andre end sig selv. Vi har brug for Annettes slags i lokalpolitik. Nogen som ser mennesket frem for systemet og har kræfterne til at sige fra, når systemet tromler, siger den ene stifter af Nye Borgerlige .

Partiet har samlet halvdelen af de underskrifter, som de skal bruge for at være opstillingsberettiget til Folketinget.