Det ligner noget fra en krimiserie, hvor efterforskerne skal ud for at fange morderen, men det er arkæologer på jagt efter vores forfædre. 

I Vesthimmerland er de for første gang begyndt at tage DNA-prøver af fortidens moser. Håbet er at finde spor af vores forfædre, hvordan de så ud, og hvordan de levede.

- Det er for at undgå, at jeg smitter min DNA af på prøven, forklarer arkæolog og museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum Sidsel Wåhlin, mens hun tager sin hvide dragt, maske og handsker på.

Arkæologerne leder efter mennesker fra klokkebægerkulturen. De skal udtage såkaldt E-DNA prøver. E står for enviromental. Altså DNA-prøver af miljøet og omgivelser i en udgravning af en mose ved Blære i Vesthimmerland, der kan spores tilbage til bondestenalderen cirka år 4000 til år 1700 før kristus.

- Det er et eventyr. Den her periode af bondestenalderen, og der er faktisk stadig en masse spørgsmål, siger Sidsel Wåhlin.

Da det kniber med gode skeletter og knogler fra Bondestenalderen, så ved arkæologerne ikke meget om de mennesker, der levede i Vesthimmerland dengang. Håbet er at finde menneske-DNA i de omgivelser, som datidens mennesker levede i.

Se hele indslaget herunder:

- Vi skal se, om ikke vi kan finde ud af, hvem det var, der boede ude i den her del af Vesthimmerland, og hvordan det hænger sammen med de andre mennesker og Europa på daværende tidspunkt, uddyber Sidsel Wåhlin.

Arkæologerne er omhyggelige med at skrabe ind til det materiale, der har ligget uberørt i flere tusinde år, og som forhåbentlig indeholder DNA-spor fra bondestenalderen.

Hvorfor er det så vigtigt at vide det?

- Prøv at tænk på, hvor mange mennesker der tager en DNA test i dag for at finde ud af, om de er fire procent finne eller i familie med nogen fra Somalia. Det er jo nysgerrighed, fordi det forandrer os. Det er med til at gøre det mere nuanceret, og dermed også give flere mennesker en aktie i fortiden.

Er det vigtig at forstå fortiden?

- Ja helt grundlæggende. Et samfund, der ikke forstår fortiden, ikke forstår sin historie. Det er et samfund i potentiel sammenbrud. Historie er det, der forankrer os, slutter Sidsel Wåhlin.

Ud over den historiske værdi fra undersøgelserne, håber forskerne også, at DNA-spor fra fortiden kan være med til eksempelvis at hjælpe medicinalindustrien til at få en bedre forståelse for eksempelvis sygdomme og deres oprindelse.