Efter fund af plastik i dådyr: - Det er voldsomt

Jægeren Allan Husum opdagede i januar et sygt dådyr, og han fik sig et chok, da han så, hvad der var årsag til dyrets lidelser.

Fra sin grund i Farsø kan Allam Husum ofte se dyr, der bevæger sig rundt i naturen. Tilbage i december så han dog noget, der var noget anderledes, end hvad han normalt får øje på. 

Et dådyr listede rundt på markerne, men det så ikke ud, som om dyret havde det godt. 

- Jeg kunne se den måde den gik på, da den gik lidt langsomt og sådan, at den havde det skidt, fortæller Allan Husum. 

quote De tror at plastik kan spises, fordi det dufter af mad. Så spiser det, og så bliver det til en prop, der bliver inde i maven på dem.

Karin Winther, Naturvejleder

Allam Husum er jæger, at og han valgte at skyde dyret. Da han og sønnen brækkede dyret op, fik de sig dog noget af en overraskelse over, hvad der gemte sig inde bag pelsen.

Omkring fire kilo plastik havde nemlig ophobet sig i dyrets mave. 

- Jeg blev meget overrasket. At se sådan et dyr og opleve det, og så se sådan en mave der - det er voldsomt, fortæller Allan Husum. 

Det var primært wrap og ballesnor til halm- og høballer fra landmænd, der gemte sig i maven på den døde dåhjort. 

Der lå cirka fire kilo affald inde i dådyret. 
Der lå cirka fire kilo affald inde i dådyret. 
Foto: Allan Husum

Naturvejleder: Det er ikke nogen overraskelse

På trods af at Allam Husum blev noget overrasket over dåhjortens indhold, så er det ikke noget, der chokerer hos en af naturvejlederne i Vesthimmerlands Kommune. 

- Vi finder rigtig meget affald ude på markeerne. For eksempel ser vi jo de her ko madpakker med hø, der bliver pakket ind i plastik, og når de så bliver brugt, så bliver de lige sprættet op. Meget af det plastik bliver samlet op, men der er også rigtig meget, der blæser andre steder hen, fortæller Karin Winther, der er naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune. 

Når først plastikken er delt ud i naturen, så evner et dyr som for eksempel dådyret ikke at undgå at få det i kosten. Selvom dådyret er en planteæder, så kender den ikke så let forskel på plastikaffald og de planter, den spiser. 

- Dådyr er altædende. De snuser sig frem til noget, som potentielt kan spises, og de tror at plastik kan spises, fordi det dufter af mad, og så spiser det og så bliver det til en prop, der bliver inde i maven på dem, fortæller Karin Winther. 

Selvom Karin Winther ikke er overrasket, så har fundet af dådyret for alvor sat tankerne i gang hos ham, og han har en klar opfordring til andre, der kærer sig om naturen. 

- Vi kan hver især yde vores til at holde naturen ren. Så ryd op efter dig, inde som ude – men mest ude, fortæller Allan Husum. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland