Et årti efter ankomst: Nu kan du endelig komme til bævervandring i nordjysk kommune

I Vesthimmerlands Kommune er de i weekenden parat til at åbne op for en lille hemmelighed.

De har holdt deres opholdssteder hemmelige i næsten et årti, men nu er Vesthimmerlands Kommune klar til at vise en af sine vigtigere tilflyttere frem.

Siden 2014 har bæveren haft hjem i Sønderup Å i Vesthimmerland, og nu så mange andre steder, at kommunen har givet sig selv et nyt navn.

- Nu er Vesthimmerland blevet til Bæverland. Den har formeret sig og flyttet sig til rigtig mange af åerne, og det betyder også, at nu vil vi godt lukke lidt op for vores hemmeligheder, Karin Winther, der er naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune.

Hjælper arter med ikke at uddø

I over 1.000 år var bæveren udryddet i Danmark, men i 1999 blev 18 bævere på ny sat ud i danske åer. Siden har bæveren gjort et vigtigt arbejde for den danske natur og biodiversitet.

- Hver gang den laver et hug ind i træet, så bliver der fritlagt nogle steder i træet, som gør, at der kan komme svampe, det kan forgå, så der kan komme nogle insekter, og så kommer der fugle, så i forhold til naturværdien er det rigtig godt, at vi har fået sådan en entreprenør, konkretiserer Karin Winther.

Allerede nu er entreprenørens arbejde begyndt at bære frugt i Vesthimmerlands natur, og selvom det måske bare ligner ødelagte træer og grene, så har bæverens arbejde en enorm værdi for den danske natur i fremtiden.

- Det betyder, at der er nogle arter, som ikke uddør her i Danmark, forklarer Karin Winther.

Nu på søndag kan man for første gang komme på bævervandring, hvor det er muligt at se bævernes hjem.

Se hele inslaget herunder:


Seneste nyt

fra Nordjylland