Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Friskoler skyder op, mens der spares på folkeskoler

Foto: Jesper Bo Winther

Blære Friskole åbnede op, da folkeskolen blev lukket ned.

I Vesthimmerlands Kommune kommer der flere og flere friskoler, mens de kommunale folkeskoler skal spare.

Skolen i Blære med 68 elever er en af de små skoler der blev lukket af Vesthimmerlands Kommune for fire år siden. En gruppe forældre insisterede på, at skolen skulle genopstå som friskole. Det har den nu været i præcis tre år.

- Det er da en succes, at nogle ildsjæle havde sat sig for, at man ville have en friskole – og det blev det. Vores motto er ”fra bog til virkelighed”, hvilket betyder, at eleverne som regel får afprøvet deres faktuelle viden ude i virkeligheden, siger Preben Krøldrup, konstitueret leder på Blære Friskole.

En 9. klasse er under TV2 Nords besøg netop ved at afprøve deres færdigheder i trigometri ved at måle rette vinkler og kridte en fodboldbane op sammen med deres matematiklærer, Elsebeth Skadhauge.

- Vi får også lov til at komme ud i en køkkenhave og lignende. Her handler det om en god blanding af fakta og viden. Og så er skolen så tilpas stor, at vi alle sammen kender hinanden, siger Lærke Aldberg fra 9. klasse på Blære Friskole.

 

- Det er fantastisk, som forældre og bedsteforældre går op i skolen og arbejder for den. Og så har vi nogle unikke undervisningslokaler og udearealer. Fire hektar. Der er ikke nogen barakker, der skal renoveres og så videre. Det er bare helt perfekt. Det er et fantastisk område, siger Preben Krøldrup.

Ny regering vil sætte tilskud ned

I fremtiden bliver det måske knap så fantastisk for friskolerne. Socialdemokraterne sagde i valgkampen, at tilskuddet til friskolerne skal ned. Betalingen til de frie grundskoler beregnes ud fra 76 procent af et landsgennemsnit af udgifterne til en folkeskoleelev.

Den procentsats skal ned på 71, mener den nye regering. At der beregnes ud fra et landsgennemsnit betyder, at en friskole i en kommune som Vesthimmerland kan få et pænt beløb, fordi udgifterne i netop den kommune er meget lavere sammenlignet med så mange andre.

Friskolen i Blære fik desuden bygninger og inventar for en million kroner. Det faldt det socialdemokratiske byrådsmedlem, Rasmus Vetter, for brystet.

 

- En guldrandet aftale. Jeg var skuffet. Det var sådan en studehandel, der kom i sidste øjeblik. Og så får de forældrebetaling oveni, så en friskole her i kommunen kan sagtens figurere med flere penge per elev, end vi har på de store folkeskoler. Jeg synes, det er lidt forkert, at der er så stort et statstilskud oveni. Det er ulige, selvom jeg også er klar over, at mange har valgt friskolen på grund af beliggenhed og ikke altid på grund af utilfredshed med folkeskolen, siger Rasmus Vetter.

Han var som byrådsmedlem med til at lukke tre folkeskoler: Strandby, Overlade og Blære, for at spare penge. De genopstod hurtigt som friskoler.

- Det gjorde da ondt at lukke skoler, men det var ikke meningen, at de bagefter skulle opstå som friskoler. Vi ville gerne styrke folkeskolerne og gøre det bedre for alle elever. Det bedste ville jo være, at borgerne i vores kommune, forældre og børn, brugte de folkeskoler, vi har, så vi kunne styrke dem og lave nogle gode, bæredygtige folkeskoler med stor faglighed, siger Rasmus Vetter.

På Blære Friskole påpeger forældre og lærere, at det bedste for dem er valgmuligheden:

 

- Jeg kan godt forstå, at folkeskolen skal bevares og passes på, men nu bor vi i Blære, så derfor er valget naturligt for os. Skolen gør bare så meget for børn, der ikke lige passer ind i de store rammer, siger Maria Lützow, der har en datter, Villa, på fire, der også skal i friskolen, når hun begynder i 0. klasse.

- Jeg synes det er fint, at man har flere tilbud, så forældre kan melde børnene ind der, hvor man synes, man får det bedste tilbud, siger konstitueret skoleleder Preben Krøldrup.

Børnetallet falder i Vesthimmerland

Strandby friskole lukkede hurtigt, mens de andre er der endnu. Kommunens prognoser viser, at der inden for de næste seks år kommer til at mangle 300 børn, så hver mistet elev til en friskole sætter ifølge Rasmus Vetter endnu mere gang i den onde spiral.

 

- For eksempel betyder ti elever i en friskole 550.000 kroner mindre i en folkeskole. Det er jo en lærerstilling, der ryger, bare ti elever forsvinder. Så det er svært for vores folkeskoler at få det til at fungere, for børnetallet går altså voldsomt ned i vores kommune. Det er noget, der bløder alle steder. Jo flere friskoler vi får, jo sværere er det at drive folkeskole, siger Rasmus Vetter.

Han kunne godt tænke sig, at der kun var fire-fem store folkeskoler i Vesthimmerlands Kommune.

- Men vi kommer ikke til at lukke skoler i denne periode, og jeg står nok også helt alene i byrådet med holdningen, erkender han.

Friskolelederen derimod frygter en nedsættelse af tilskuddet til friskolerne og håber på det, han kalder sund fornuft i den nye regering.

 

- Når nu man kommer lidt længere hen i finanslovsforhandlingerne, så er jeg sikker på, man finder en løsning på det. Det var sådan noget valgflæsk, siger Preben Krøldrup.

Undervisningsministeriet oplyser til TV2 Nord, at det gennemsnitlige tilskud fra det offentlige til friskolerne er 52.647 kroner. Oveni beløbet kommer forældrebetalingen, der for eksempel på Blære Friskole udgør 13.680 om året for det første barn. På den måde bliver pengene per friskoleelev i Vesthimmerland hurtigt større end de 55.000 kroner, som folkeskolen får per elev i samme kommune.

Tilskudsbeløbet kan variere efter elevens alder, skolens beliggenhed og størrelse og eventuel specialundervisning, oplyser undervisningministeriet.

 

Se indslag fra mandag den 19. august:

 

Orla Hav fra Socialdemokratiet var mandag i TV2 Nord for at tale om friskoletilskuddet:

 

Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

- Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

- Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

Kunderne er med på lidt fis og ballade

De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

- Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

- I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

- Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.


Nordjyde i anderledes rolle: Nomineret til en Golden Globe

Foto: TV2

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.

Dan Jakobsen er for mange kendt for sine roller som nisse i diverse julefilm, eller som Danmarks mindste mand.

Den lille mand har dog påtaget sig en anden mindre rolle i filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser, valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, forklarer Dan Jakobsen.

- Man skal jo huske, at det er en rolle, man tager på sig, og at det ikke er personen, tilføjer han.

Rart med et mix

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn.

Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun kvinden Dagmar, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper Dagmar mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

- Jeg kan godt lide at lave sådan noget, og jeg kunne godt tænke mig at lave lidt mere af den slags - altså noget anderledes, forklarer Dan Jakobsen.

- Jeg kan også godt lide at spille nisse, men det er rart med et mix, så jeg kan blive bedre selv og udvikle mig gennem forskellige muligheder og roller, tilføjer han.

Dan Jakobsen fortæller dog, at han ikke nødvendigvis gider leve af det, men at han gerne vil lave flere film, som også er anderledes.

Hvad er Golden Globe?

Golden Globe Awards er en årlig prisuddeling, der afholdes af Hollywood Foreign Press Association (HFPA) for at hylde vigtige film- og tv-produktioner og skuespillere. De første Golden Globe-priser blev uddelt i 1943, og siden da har prisuddelingen været en af de mest prestigefyldte i verden.

Golden Globe Awards uddeles i forskellige kategorier som bedste film, bedste tv-serie, bedste skuespiller og skuespillerinde. Der er også separate kategorier for komedier og musicals samt for forskellige genrer som drama, komedie og animation.

En jury bestående af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association vælger vinderne af Golden Globe Awards. Medlemmerne af HFPA er journalister, der rapporterer om den amerikanske filmindustri til udenlandske publikationer.

Kilde: Dfi.dk

Ydmyg nordjyde om stor pris

Filmen har allerede vundet flere forskellige priser, og nu er den også nomineret til en såkaldt 'Golden Globe' i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

- Det er meget fornemt, men nu har jeg ikke verdens største rolle, så takken skal sendes videre til dem med større roller end mig, og dem omkring filmen. Men det er da et godt udstillingsvindue for mig, filmen og dansk film, lyder det fra den ydmyge nordjyde.

Selv opdagede Dan Jakobsen først nomineringen, da andre omkring filmen begyndte at dele opslag omkring det på sociale medier. Han tænker, det nok bliver samme måde, han finder ud af, om filmen vinder.

- Hvis jeg husker det, følger jeg med, men jeg ved slet ikke, om man kan se det live. Hvis man kan, må jeg se, om det lige passer, ellers holder jeg øje med det efterfølgende. Jeg skal nok finde ud af det, tænker jeg, griner Dan Jakobsen.

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.


Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet