Ildsjæl om Middelalderdage: Nu kommer folk selv

I denne weekend er der 10 års jubilæum for afholdelse af Middelalderdage på Vitskøl Kloster. Arrangementet er populært.

For tiende år i træk bliver der i denne weekend holdt Middelalderdage på Vitskøl Kloster.

Mona Jensen har i alle ti år været ansvarlig for at hente middelalderfolket til Vitskøl Kloster. Hun holder styr på, at alt fungerer under afviklingen af de historiske dage. Og det er et arrangement, der har udviklet sig år for år.                                  

- Folk de hører om det her marked, og engang der skulle vi jo prøve at få folk til at komme. Men nu er det sådan, at folk de selv henvender sig, og spørger, om de må komme med markedet, siger Mona Jensen.

Det var meningen at middelalderdagene for ti år siden skulle have været en enkeltstående begivenhed. Men da der dukkede 4000 gæster op på en weekend, blev middelalderdagene til en tradition.

Middelalderdagene kan besøges igen søndag den 16. oktober klokken 10-16.


Seneste nyt

fra Nordjylland