Jagten på Vildmose-kartofler hittede hos folkeskoleelever

Der var gang i graveriet, da flere elever fra Nørhalne Skole gik på jagt efter Vildmose-kartofler.

En skoleklasse fra Nørhalne Skole var onsdag formiddag på jagt efter Vildmose-kartofler i den nordjyske muld.

Manden bag ideen var klassens lærer, Michael Mortensen, der for en gang skyld havde fået eleverne til at pakke bøger, iPad og penalhus væk.

- Det giver en helt anden oplevelse, når man kommer ud og prøver det praktisk i det virkelige liv. De går virkelig til den og synes, det er mega morsomt, siger Michael Mortensen.

quote Det giver en helt anden oplevelse, når man kommer ud og prøver det praktisk i det virkelige liv

Michael Mortensen, lærer, Nørhalne Skole

Pensionist Ingo Nielsen, der er bestyrelsesmedlem hos Vildmoseporten, hjalp til i graveprocessen ved at forklare eleverne, hvad de skulle gøre. Han var imponeret over de unges entusiasme.

- De er så ivrige, at det nogle gange går lidt for stærkt. De er gode til at grave og få fingrerne i jorden, så det er rigtigt, rigtigt lækker, slutter han.


Seneste nyt

fra Nordjylland