Linnemann firer i Barcelona

Den nordjyske rallycrosskører Ulrik Linnemann sluttede lige uden for podiet i finalen i første afdeling af FIA World Championship efter en intens finale.

Ulrik Linnemann som til denne sæson er rykket op i rasllycross-sportens kongeklasse, SuperCar-serien,  fra Super 1600 leverede fremragende kørsel i Barcelona i sin Volkswagen Polo.

Linnemann startede som treer i finalen bag de to forhåndsfavoritter Dennis Nittis og Anton Marklund.

Nordjyden var hurtigste mand afsted, da starten gik, og i første sving havde han kørt sig forbi Marklund. Østrigeren Dennis Nittis tog føringen skarpt fulgt af Linnemann. 

På anden omgang af de seks i finalen valgte Linnemann at tage sin runde i det alternative spor. Han tabte en placering, og på langsiden angreb den nordjyske rallycrosskører Anton Marklund, som overtaget andenpladsen. Linnemann kom forbi, men han med høj fart spinder bilen med bagenden, og Linnemann snurrer ud i sandet. Det lykkedes ham at få bilen på banen igen. Men Marklund var kørt med andenpladsen, og Jean Baptist Dubourg kørte også forbi Linnemann, som faldt ned på fjerdepladsen. 

Ulrk Linnemann holdt fjerdepladsen til mål, selvom han blev presset hårdt bagfra af Philip Gehrmann. 


Seneste nyt

fra Nordjylland