Mand død efter at være påkørt af lastbil

En mand er død efter at være blevet påkørt af en lastbil ved jem & fix i Aars. Politiet er ved at undersøge omstændighederne omkring ulykken.

Opdateret 13.30

En mand er afgået ved døden, efter han ved middagstid formentlig blev påkørt af en lastbil eller varebil ved jem & fix på Keldgårdsvej i Aars. Efter politiets foreløbige oplysninger er ulykken sket ved byggemarkedets vareindlevering.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.

Han kender ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken men  fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 11.39.

- Vi har patruljer på stedet, efter hvad der ser ud til at være en ulykke, hvor en mand er blevet påkørt af en lastbil, siger Bruno Brix.

 

Klokken 13.30 oplyser vagtchefen, at politiet fortsat undersøger omstændighederne omkring ulykken, og at man er ved at tjekke videooptagelser fra området omkring jem & fix for at få klarlagt, hvad der er sket.

Ifølge Bruno Brix drejer det sig sandsynligvis om en lastbil eller en varebil, der har påkørt manden. Men ifølge vagtchefen er det ikke sikkert, at chaufføren af det pågældende køretøj er klar over, at han har ramt en person.

Opdateres


Seneste nyt

fra Nordjylland