Vi lægger flere og flere økologiske fødevarer i indkøbskurven. Ifølge Økologisk Landsforening er salget steget i ti år i træk, og det forventes, at vi køber økologi for 8,3 milliarder kroner i 2016. Dertil kommer, at eksporten bliver ved med at stige, og at storkøkkener også tager økologien til sig.

Derfor er der også brug for en større økologisk produktion. I dag er 160.000 hektar enten økologiske eller under omlægning. Det svarer til omkring 15 procent af Danmarks landbrugsareal. Ifølge Økologisk Landforening er der brug for 60.000 flere økologiske hektar, hvir den stigende efterspørgsel skal efterkommes.

Det har en del af de nordjyske landmænd taget til sig, for selv om det er en lang og dyr proces at omlægge til økologi, kan det også være vejen til at sikre sig overlevelse.

En af dem, der er i fuld gang med at blive fuldblodsøkolog, er Ole Wisti Lassen fra Farsø. I 2011 omlagde han en lille del af sin jord til økologi. I 2012 fik han økologiske grise, og sidste år tog han så fat på det helt store sidste træk frem mod at gøre resten af familielandbruget økologisk.

- Vi har altid gjort det sådan lidt økologisk. Altså hvorfor sprøjte mere end nødvendigt? Og hvorfor ikke lukke køerne på græs, når man kan. Den store forskel bliver bare, at nu får vi et stempel på det, siger Ole Wisti Lassen.

Han har omlagt 200 hektar joprd til økologi sidste år. Det varer yderligere tre år, inden han kan kalde jorden 100 procent økologisk. Til maj begynder omlægningen af mælkekvæget. Det tager to år fra startskuddet lyder til mælken kan sælges som økologisk.

- Det er jo dyrt, for vi driver det hele økologisk, men vi kan ikke sælge det som økologi endnu, og dermed kan vi ikke få økologiske priser for det. Heldigvis får vi jo omlægningsstøtte. Men det er en lang og dyr proces, siger Ole Wisti Lassen.

Udover det ideologiske i at drive sit landbrug i så stor harmoni med naturen som muligt, handler omlægningen også om økonomi. For der er penge i økologi for landmanden fra Farsø.

- Skulle jeg have konventionelle grise, skulle jeg have mange flere, for at det kan betale sig, og det giver slet ingen mening for mig, siger han.

Samme historie gør sig lidt gældende med køerne, hvor faldende mælkepriser gjorde det klart, at der måtte ske noget.

- Vi skulle vælge, om vi skulle have køer eller ej. Og hvis vi fortsat skulle have køer, skulle vi i hvert fald ikke gøre som i går. Alternativet til en omlægning er at lave det hele meget større. Det havde vi ikke lyst til, så  stedet valgte vi at prøve at få mere ud af det, vi havde, siger Ole Wisti Lassen.